Hvad gik der så galt?

Jeg vågnede helt forsigtigt.  Listede mig ind til morgenbordet og sad helt stille med min koffeinfri kaffe. ( Vil hellere have god gammeldags blød Java-mokka, som skeen kan stå alene I ). Min migræne er på aftagende. Der kan godt gå 10 år imellem anfaldene. Det her var et af de mildere.

Jeg kiggede mig omkring, da øjnene vågnede nok til at registrere omgivelserne. Here we go again. Hele huset er fyldt op med byggematerialer, der lige skal akklimatiseres. 

Nå ok. Jeg tog medicinen og fandt tommestokken frem. Indrømmer blankt, at jeg gerne vil se andre græsgange. Da vi begravede min ældste søn, var jorden i bakken til påkastelselsen herfra. Ok, hyler igen.

Jeg har foreslået den gamle: at sælge alt, købe en husvogn og bare køre afsted. Selvfølgelig ville det ikke fungere. Men bare tanken om at stikke af fra sorgen, bare lidt. Virkelighedsflugt kan da give en tiltrængt pause. Nok ikke i mit tilfælde, desværre.

Men drømmen om Utopia eksisterer da.

Som sædvanlig kreerer jeg noget nyt kulinarisk, når jeg er nede. i dag er det en grøn salat med min egen fiskedressing selvfølgelig. Der er masser af godt i den. Bla. lime, ingefær, hvidløg, lidt karry, , oliven osv osv. tun, æg, rejer og laks. Ja der er mere i, men jeg giver ikke alle mine recepter fra mig.

Den er bare perfekt og han ville have elsket den.

Nu skal støvsugeren brumme lidt og derefter salaten efterfulgt af en kraftig middagslur.

” Livet går bare forbi”

Jeg bliver lige forbavset, hver gang jeg hører denne bemærkning. Hvordan kan det egentlig lade sig gøre? Skal man ikke både lukke øjne og ører og udstyre sig selv med de mørkeste solbriller. Jeg forstår det bare ikke.

Det må nu være behageligt afslappende med mellemrum.;)

Ok, vi får ikke alle det ud af livet, vi kunne tænke os. Jeg har ikke fantasi nok til at forestille mig realiseringen af en sådan verdensorden. Vi behøver ikke leve hele livet i overhalingsbanen for at være lykkelige. De små stille glæder, som at se børn og børnebørn udvikle sig. Fuglene der vækker os med sang om morgenen og blomsterne der spirer trods alle odds. Partneren der sender et kærligt smil og er loyal.

Det er nogle af de “uspændende” ting, der beriger mit liv. Det er dem der gør mig istand til klare livet, når jeg er ved at blive løbet over ende af uventet turbo. Jeg har samlet kraft.

Livet går kun forbi, de der er ignorante, og de hvor egne behov overskygger udsynet.

Det er kun folk selv, der gør livet kedeligt og lader det smutte væk.

PUNDIK og SEIDENFADEN KAN VÆRE MEDVIRKENDE TIL AT DANSKE SOLDATER OG JOURNALISTER UDSÆTTES FOR EKSTRA LIVSFARE.

Hvor ville jeg gerne vide efter hvilke kriterier, Politiken udvælger chef redaktører. Jeg håber ikke, det er fordi de evt. har aktier i foretagenet. Jeg kan bare ikke finde andre grunde for disse besynderlige valg.

Jeg vil helst have en objektiv presse, der belyser evt. problemstillinger med fornøden substans og indsigt uanset politisk tilhørsforhold. Jeg afskyr “revolverjournalistik” der kun går ud på at forbedre salg af avis/ugeblad, og blæser på de menneskelige omkostninger for ofrene. Her tænker jeg bl. a. på erhvervsfolk, der har mistet deres kreditværdighed grundet pressens intense store overskrifter med udokumenterede formodninger. Det har kostet mange arbejdspladser og personlig ruin både for den angrebne og dennes medarbejdere.

MEN mediet fik en god historie. Det er umoralsk. De får en masse venstreorienterede læsere, fordi de slagter folk, der har flere penge end de har. Konsekvensen er ligegyldig. “De rige svin skal bare ned med nakken og betale”. 

Hvad skal de betale med, når de ikke kan opbygge, opretholde og financiere firma og arbejdspladser?  Det betragtes som en biting. De må bare ikke have mere.

De venstreorienterede taler altid om financiering af diverse regeringsbeslutninger. Hvordan har de tænkt sig at financiere deres utopiske ideologier? Det har de aldrig nævnt.

Tilbage til udgangspunktet: Seidenfaden og Pundik! Efter min mening, nogle af de mest uansvarlige nyhedsformidlere. Deres adfærd kan koste menneskeliv.

Seidenfaden kan jeg næsten tilgive. Han har det åbenbart bedst i rampelyset og agerer derefter. Hvis hans ” afsløringer” og publikationer ikke var var så farlige kunne man fristes til at sige: lad dog barnet.

Det er noget andet med Pundik. Han har siddet meget tungt på informationer om Israel og interne forhold i landet i årevis. Uden israelske venner og familie der har opholdt sig i landet i lange tider, ville vi have fået et helt andet indtryk af landet. Det rene paradis!

Vi har altid undret os over at han frit kunne sortere alt, og virkede uvidende selvom han boede der.

Så fik vi forklaringen. Han tilhører Mossad. Han har brugt hans danske journaliststatus til at spionere for organisationen. Det kan vi næsten også bære over med. Næsten.

Men at offentliggøre det!

Han bringer samtlige udenrigskorrespondenter i livsfare, ligesom hans efterfølger Seidenfaden gør det med de danske udsendte soldater. 

Det blad burde lukkes med med begrundelsen: Landsskadelig virksomhed.

Enhver journalist skal træffe afgørelse, om hvad der kommer først. Mennesket eller artiklen.

Jeg er blevet afhængig af internet, msn, face-book osv.

Grin bare ad mig. Det gjorde jeg af ungerne før i tiden, når de startede dagen med pegefingeren forrest for at tænde computeren. Nu gør jeg nøjagtigt det samme selv.

Det er så herligt at finde små eller store hilsener. Hvis jeg har været lidt nede, finder jeg altid en opmuntrende kommentar. Det er en anden slags kommunikation, men nu er jeg utroligt glad for det. Også selvom jeg har meget at lære endnu.

Jeg har ikke så mange samtalepartnere på msn. Kun de, det kan være vigtigt at nå uden tlf. Selvfølgelig “snakkes” der også.

Face-book er også minimal. Jeg chatter/ kommenterer kun med mennesker jeg kender eller har godt kendskab til. Der er kun en undtagelse. Det er en modeside. Ok grin bare, men selvom jeg aldrig ville få råd til eller passe i disse vidunderlige kreationer, så fryder jeg mig over hvert nyt foto. Selv den gamle nyder dem.

Jeg forstår ikke, det der med at have så mange “venner” som muligt, hvad enten man kender dem eller ej. Vi har mest familie og mennesker med betydning i vores liv. Vi accepterer ikke “venner” der er os ukendte. Måske er vi bare for gamle.

Jeg bruger ikke så meget tid på pc mere. Det tager tid og der skal være lidt tilbage til min telefonitis, og —så er der lige det med lidt arbejde.    :(

TILSKUD TIL TESTSTRIMLER TIL DIABETIKERE OG MEDICIN FORRINGER KVALITETEN.

Tilskud hindrer det frie valg, og gør os mere syge. Vi kan ikke undvære det hele, men måske skal det revideres, så den frie konkurrence gør den mest egnede medicin billigere og giver de seriøse firmer mulighed for at genoptage deres forskning.

Kors, hvor var vi lykkelige, da vi som som diabetikere fik fuldt tilskud til teststrimlerne. Jeg har brugt samme antal strimler i alle årene, efter måleapparater blev tilgængelige til patienten selv. 6 pr. døgn under normale forhold. Flere ved sygdom.

I starten brugte vi en lille skæremaskine til at halvere strimlerne og omkostningerne. Når jeg gik på laboratoriet og tog en prøve af samme blod som laboranten, var resultatet det samme. Vi kunne også selv vælge produkt og leverandør. Det fungerede uden overraskelser.

Så ville staten spare på al medicin og diverse hjælpemidler. I starten kunne vi bare surfe til anden leverandør, hvis der var mærkbar forringelse af nøjagtigtigheden af strimlerne. Der var omfattende parallelimport. Det frie valg sluttede brat. Vi blev tvunget til kun at købe ved kommunens leverandør, hvor de efter sigende får op til 30% rabat. Det er en dyr besparelse, der kan resultere i dyre følgesygdomme. Firmaet bestemmer selv kvaliteten og vi er hjælpeløse gidsler.

Jeg brokkede mig til firmaet over manglende lighed i måleresultaterne. Iflg indlægssedlerne skulle der kun være en variation på op til 3%. Iflg. hende svingede det 10-20% og skulle kun betragtes som vejledende.    I så fald er det unødvendigt at investere i dyre apparater og strimler. Vi kan nøjes med de små billige ruller, der kun viser enten eller.

I øvrigt var hun lige så uforskammet vedr mine spørgsmål, som det firma altid har været.

Det samme gør sig gældende med den discountmedicin,  vi helst skal bruge, hvad enten vi kan tåle den eller ej, og måske lander på sygehuset/ undlader at tage den. Mange af  de aktive indholdsstoffer produceres i Kina og lign. Så hvor er kontrollen?

De firmaer, der kan producere billigst bestemmer og bliver rige af  medicintilskuddet og magtesløse patienter. Vi betaler næsten ligeså meget for vores medicin nu som før forhøjelse af tilskuddene, fordi vi kun vil tage det, der ikke gør os mere syge.

Det forventes, med ret, at vi selv tager ansvar. Så skal vi også have muligheden.

Ja! Det var et langt indlæg i dag, men vi må kæmpe for rettigheder trods tilskudsrestriktioner.

Lidt nyt fra Sdr. Elendighed. Curling slut. Øv!

Sneen smelter hastigt. Min ryg kommer sig langsomt. Det er som med pindsvinene: forsigtigt, meget forsigtigt.

Det hjælper nok lidt nu. Vi får mere nattesøvn, når der ikke er curling mere. Det var ellers spændende til sidste sten. Damerne var nok blevet bedre placeret, hvis det ikke var gået op i indbyrdes magtkampe. Det var synd.

Nu begynder sidste køkkenfase, håber jeg. Vi fjerner det store køkkenbord, (170 x 95) og erstatter det med 4 vitrineskabe og 4 underskabe. Vi satte det op for at have ekstra afsætningsplads. Det var en kæmpefejl. Der kan stå alt for meget både ovenpå og under :D  Så hellere alle de ekstra skabe. Vi spiser alligevel aldrig i køkkenet. Maden smager ligesom ikke rigtigt, når man skal sidde og se på gryder osv. Så skal det bare overstås. Måske er det fordi jeg aldrig har fået mad i køkkenet hjemme. 

N u skulle det give rigtig orden. “Salige er de enfoldige i ånden”.      Nu vil den gamle så lige fylde den store stue op med alle skabene, så de kan blive akklimatiseret. Jeg havde altså helt andre planer. Men som skrevet står: faktorernes orden er ligegyldig.

Nu lyder den på flødesild og derefter et stykke med rejer, hvorefter snorkekonkurrencen begynder.

Grænsehandlens oversmarte fribyttere. Ny jakke.

Som I ved, tager vi en Tysklandstur en gang om måneden. Der er store besparelser på dagligvarer af enhver art. I kan selv se på nettet, hvor det er mest fordelagtigt.  Det er IKKE i de dansktalende butikker. Der køber vi kun de tilbud, folk kommer helt fra djævleøen for at købe.

Det kan da være ligegyldigt, om I kan tale og forstå tysk. I kan se priserne og de fleste kassedamer kan gøre sig forståelige på dansk og forstå Jer. Kør et par km længere, og brug en alm tysk butik. I behøver ikke tale med dem-kun betale. Ja ja, Jeg klarer mig udmærket på tysk, men det er ikke forudsætningen for at handle. Vi har kun haft problemer een gang. Det var i Frankrig. Vi kunne ikke huske, hvad salt hed. Vi pegede på tomater og viste dryssebevægelser. De kom med sukker, ingefær, kanel osv. Hele butikken involverede sig.  Altså bortset fra den langhårede pekingeser, der lå i udstillingsvinduet mellem alle viktualievarerne.  Det lykkedes til sidst 

Der vil altid være sproggrænser og så!

Grunden til at jeg blev gal var: Den vare, vi kunne købe i alle tyske butikker for 7,30, kostede her 29,95 kr. Sådan er det med det meste.

Fordelen er, at du kan lade dig snyde på dansk.

Den gamle fik øje på en damejakke. Den skulle jeg prøve. Det er en af den slags jakker, man hader eller elsker. Den er asiatisk inspireret i dæmpede farver og 2 numre mindre end normalt for mig. Jeg prøvede den og elsker den. Den har et sidesnit, der slanker og luft til en bedstemorfigur. Den gør mig slank, og smuk. Tror I ikke på det smukke? Man er altid smuk, hvis man føler sig veltilpas og er elsket.

Hav en god week-end.  

“Ældre bilister skal skovles væk fra vejene”. Sjove fordomme.

Den mest komiske fordom jeg har hørt, blev ytret i et restaurationskøkken. Der blev talt om  en kok, der var homo. En af hans kolleger udtalte med tekandeattitude: Sådanne mennesker bør ikke have med mad at gøre!

Nu er turen så kommet til ældre bilister. Som jeg forstod på et indlæg, fræser vi rundt og og gør vores bedste for at ramme alt på vores vej. Vi er trafikanternes terminators. Vi kan bare det der.

Jeg påpegede så, at vi altid har været elitebilister. Vi udnytter vores km.tal på to biler og betaler betaler nedsat præmie. Forsikringsselskabet har statistik over de de unges miserer, men ikke de gamles. Gad vide hvorfor?

Nå ingen argumenter tæller. At vi ingen skader har, er fordi vi har glemt dem, påstås det.

Lykken er altså bare senilitetens og forkalkningens forglemmelser, manglende skadesanmeldelser ved forsikringen og et godt grin over en kvajpande.

Ps. Det er korrekt, at nogle ældre bilister kører lidt langsommere og ikke udnytter alle chancer. Faktisk overholder de sådan færdselslovens § om at køre efter forholdene, hvilket også gælder for reaktionsevnen hos de forskellige. Det glemmer nogle yngre menndesker at tage i betragtning, og de er vel ikke forkalkede endnu–kun forstokkede.

Asmaa Abdol Hamid og folketinget. Pia Kjærsgaard truet.

Helt ærligt, jeg græder meget tørre tårer over, at den ”rettroende” Asmaa ikke ønsker en plads i det danske folketing. Jeg ville betragte det som en hån mod det danske demokratiske folkestyre. Ren og skær udnyttelse af rettigheder hun så åbenbart ikke tror på, og modarbejder 

Hvad ville hun egentlig der, da hun gik på valg?  Hun er jo et omvandrnde paradoks. Hun optræder i middelalderlige kvindeundertrykkende gevandter. Hun nægter at give hånden til mandlige medborgere. Hun kan vel heller ikke holde møder med en eller flere mænd? OSV. Alle folketingsmedlemmer ville være nødsaget til at slå adskillige knuder på sig selv for at underkaste sig HENDES regler. Totalt religionstyranni.  Jeg fatter heller ikke, at Enhedslisten kan optage et så udemokratisk menneske. Hun ønsker jo ikke demokrati eller religionfrihed. 

Nu bliver Pia Kjærsgaard truet på livet igen. Det er på tide at beskytte vores samfund mod udemokratiske kræfter og kun give rum til mennesker, der vil respektere og værne om vort demokrati  og ytringsfrihed.

3F og mafiametoder?

Bølgerne kan gå højt i en lille diskussionskreds. Her drejede det sig om 3F,s ulovlige tvang af personalet og ejeren af en cafe`.

Jeg mener at vide, at vi har foreningsfrihed på enhver måde og er beskyttede mod den slags mafialign. overgreb. Personalet mente, at være bedre stillet med de aftaler de havde. De havde intet behov for at blive “beskyttet” gennem en overenskomst, der  ville stille dem ringere.

Alligevel blev de af økonomiske årsager presset til at underskrive. Gæsterne blev skræmt væk, da cafeen blev belejret af hærdebrede blokadevagter.

Der faldt bemærkninger såsom: “Det er pengeafpresning” ” Ulovlig tvang” “Beskyttelsespenge”.

Så er det, man erindrer, at fagforeningerne blev oprettet for at BESKYTTE arbejderen og sikre ham/ hende ordnede forhold og demokrati. 

Det er meget længe siden og åbenbart gået i glemmebogen.

Synd.