Per Stig Møllers flops og arrogance
Per Stig Møllers flops og arrogance
Inden for ganske kort tid, har herrren sagt: Grønlænderne skal dele oliepengene med danskerne. Hvorfor? de har ikke inviteret os, ikke haft gavn af os og skylder os intet. Tværtimod. Her begik danskerne folkedrab ved systematisk at undertrykke og ødelægge den oprindelige kultur.
Han mener heller ikke, Armenerne blev udsat for folkedrab. Der er skrevet adskillige gode bøger om deres frihedskamp og tyrkernes grusomheder. Jeg tror ikke, han har læst dem, eller sat sig ind i det.
For mig virker det, som har han tilsluttet sig amerikanernes paranoide og menneskefjendske livssyn. De svageste bukker under og bliver gerne hjulpet lidt på vej. Tag bare det amerikanske sundheds-og socialsystem. Jeg har intet imod den alm. amerikaner. Har været ven med mange. Det jeg ikke kan klare, er alle deres overvågningsvæsener, der har alle rettigheder. ikke borgerne. Jeg er sikker på, at jeg kunne oprette min egen “intelligence”, få penge fra den amerikanske stat, og køre i årevis uden at blive afsløret. Jeg mangler kun pengene og energien.
Han har også ladet sig vildlede til at stemme for krige, der kun tjener amerikas olieinteresser. Næste mål er Iran. Vent og se. Det skal vore unge slås ihjel for. Det har intet med humanitære tiltag at gøre. Vi var ligesådan for 50 år siden, da Indre Mission bestemte alt. Vi kunne bare have ventet på en naturlig evolution. Vi kan ændre andres levevilkår, ikke tankegang.
Der udvises mennesker uden rettergang og dom. Hvad har det med demokrati og en retsstat at gøre? Skal vi have vores eget Guantanamo? Så kan vi genåbne anstalterne på Sprogø.
Hvem kendte noget til Al Qaeda, før amerika lavede alt reklamearbejdet for dem. En syndebuk fremmer medlemstallet. De har snart sat sig fast som tæger i alle lande. Med missilskjoldet, der er til deres beskyttelse, får de bid i flere lande.
Vores suverænitet er delt mellem EU og USA. Vi HAR afgivet den.
Det var dagens ildelugtende udslip
Skrevet i Lidt om alt | Kommentater (0)Juletræets vemodige endeligt
Så skete det igen. Jeg måtte tage afsked med juletræet. Som sædvanlig trak jeg det. Nu har jeg skåret det i stykker, og båret det ud på et par lagner. En sørgelig slutning. Det har været min ven, stået i min stue og båret mine minder. Været en trøst og et samlingspunkt.
Julen har altid været den tid, hvor vi er sammen. Den tid, hvor vi giver os tid til at vise hinanden vores kærlighed. det har intet med gaver at gøre. Nogle gange små og andre gange større. Nej varmt samvær. Det der giver livet mening.
Hvad rummer mit juletræ?
Det rummer mit liv. Det skal altid gå til loftet, og derfor må vi altid klippe ½m af. Der skal være mange grene, for der er mange minder. Der er pynt fra dengang, man begyndte at have juletræer. De første glaskugler og figurer, Nisser med vatskæg, hjerter, kræmmerhuse, kurve fllettet af messing osv. Der er de ting, vores børn har lavet, jeg har lavet gennem mit liv, dem vi har lavet. Der er min ældste søns første gadesko, fra han var 10 mdr. Julepynt, jeg fik af den gamle A.P.Møller. Tante Lous hattenål og de ting, onkel Hassfort købte den jul, hun havde brugt alle pengene på Dronning Louises vaskestel. Der er de stjerner, min mand købte til at sætte på lysene, så nogle af dem ligner blomster. Det mest moderne lavet er vores lametta. Den skal nå fra gulv til loft. Den laver vi på en spagettimaskine.
Et potpouri af minder og min livshistorie, og så smider jeg bare træet væk.
Rundt om sidder de gamle nisser og smiler til mig. Lysene blafrer i de gamle stager og giver liv. Giver mig liv.
Julen er dejlig
Skrevet i Lidt om alt | Kommentater (0)Klassekamp-fagbevægelsens kunstige åndedræt
Når man skal vinde en kamp, er det godt at finde en syndebuk alle kan hade. Det skaber samling og fællesskab. Frem for alt en åndelig hjernedød. Det har vi set gennem historien, bl.a. korsridderne og Hitler. Der skabes helte og idoler.
Fagbevægelsen gør det samme ved at genoplive klassekampen. Den døde i tresserne og lå godt under mulde, indtil medlemstallet dalede. Kampen var slut. Alle kunne opnå, hvad de ønskede og evnede. Det er et kun et fåtal, der kommer sovende til tingene, og de skal præstere noget for at beholde dem.
Nu genopdager og genopbygger man et had til den risikovillige kapital. Den kapital, der skaber arbejdspladser og velfærd. Hvad hvis de bare flyttede i skattely med pengene? Hvis de ikke gad kæmpe for at bevare arbejde og kapital i Danmark.
Hvis vi får 20kr. mere i løn, skal skattevæsenet have de 10kr, og vi skal betale 15kr. mere for varerne. Vi mister vores konkurrenceevne, og arbejdspladser. Men klassekampen og misundelsen vinder. Så er det op til den enkelte at træffe et valg. Tryghed eller et respiratorkrævende forældet dogme.
Vågn dog op og tænk selv
Skrevet i Lidt om alt | Kommentater (0)Nytår-tilbageblik
Nytåret udløser en klyngebombe af tanker og følelser. Jeg tænker tilbage på året og livet, der er gået og brugt indtil nu. Det er en mærkelig selvransagelse. Jeg ved ikke, hvorfor man plager sig selv med det. Nuet er lettere at bære, og skulle det være dårligt afløses det af et nyt. Ville det ikke være befriende at leve efter den indstilling? Lidt tomt. men ikke så smertefuldt. Meget tomt, fordi de skønne livsbekræftende momenter også forsvinder.
Mit tilbageblik fylder mig med glæde. Jeg har mennesker omkring mig, der elsker/holder af mig. Der er også både sorg og savn. Det er mig, der må bære det. De er her jo ikke mere. Det gør jeg gerne for dem, for de fleste minder indeholder kærlighed og varme.
Mit tilbageblik tvinger mig også til at se på resultatet af mit liv. Hvad ønskede jeg , og hvad nåede jeg?
Jeg ønskede at blive mor, hustru og ven. Beskedne ambitioner for nogle, livsindhold for mig. Jeg har også fået opfyldt mine ambitioner. Det var hverken beskedent eller nemt at opnå. Det har krævet alt i mig og givet mig alt. Jeg har stadig kræfter til resten. Jeg ved ikke, hvor de kommer fra. Jeg tror, det er kærligheden til mine kære og naturens forunderlige skønhed.
Og så jeg er enormt stædig og stridslysten. Livet kræver sit.
Jeg ved ikke, hvad det nye år vil bringe. Jeg ønsker det bedste for alle. Næsten.
Må den og det I tror på, være barmhjertig.
Skrevet i Lidt om alt | Kommentater (0)