Spørgsmål, jeg ikke tør stille og de nye i vort land
Jeg er blevet en antiracistisk kujon. Jeg bruger gerne alle mine kræfter og viden på at hjælpe dem, der virkelig ønsker at være i mit samfund og respektere vor levevis og lovgivning. Men jeg tør ikke stille de spørgsmål, der virkelig har betydning. Er Jeres døtre omskåret? Må de selv vælge omgangskreds og ægtefælle? Hvorfor tør jeg ikke? Jeg vil ikke støde dem fra mig, og er vel egentlig bange for svarene. Det er jo egentlig svarene, der skal vise mig, om de er min tillid værdig.
Da jeg var ung, spurgte vi alle udlændinge om alting. Det var spændende og interessant at høre om andre kulturer og livsmønstre.
Idag bliver jeg kaldt racist, hvis jeg udtrykker min oprigtige mening om visse kulturmønstre. Mine holdninger har INTET med race at gøre. Jeg mener de holdninger, der overtræder alle menneskerettigheder og ligeberettigelse mellem mand og kvinde. Vi skal IKKE ændre VORES livsmønstre, spisevaner og afholdelse af vore skikke for at tilpasse os andre. Bliver vi som dem, kunne de ligeså godt være blevet hjemme. Når vi andre har arbejdet og boet i udlandet, har vi jo tilpasset os gældende skikke og regler.
Jeg vil gerne have et samfund med plads til andre, men forlanger mindst samme respekt for vor kultur.
Dagens sure opstød
Er det for meget forlangt? Gør det mig til racist?
Skrevet i Lidt om alt | Kommentater (0)Muhammed og kastraktion
Jeg havde aldrig troet, denne Muhammed ville få plads eller indflydelse i/på mit liv. Nu har hans indtog i Danmark ændret mit liv. Der må ikke spises frikadeller og leverpostej i danske institutioner. At fejre kristne helligdage, er en helligbrøde mod DEM. Vi må ikke lave og le af humoristiske tegninger. Det værste er, at jeg ikke må protestere offentlligt af hensyn til min familie. Jeg har jo fået min familie gennem næsten alt med brug af mine meningers mod. Jeg har aldrig ladet mig kue. I skoleårene fik jeg både lussinger og eftersidninger af samme grund.
Nu kastrerer man mig og mine meninger, fordi det kan være farligt. Så har det jo alt sammen været forgæves. Vi skal leve i nikkedukkernes univers.
Og så kommer det af, at de mennesker jeg så gerne ville hjælpe til en ny tilværelse ikke vil acceptere mig og min levevis. Hvorfor flyttede de så ikke til de muslimske olieproducerende lande, der mangler arbejdskraft. Deres dagligdag ville være præget af de værdier, de ønsker, OG jeg behøver ikke være bange.
En fredelig sameksistens burde være mulig. At den er baseret på vore værdier er vel en selvfølge.
Skrevet i Lidt om alt | Kommentater (0)Muhammedtegninger
Jeg plejer ikke at være fattesvag, men det her overstiger min fatteevne. Hvorfor er der mennesker, der nægter at acceptere, at vi har en anden humor og livsopfattelse. Vi har altid gjort grin med magthavere, både religiøse og politiske.
Dagligdagens “kick”. Hvorfor skal det nu pludselig være helligbrøde? Ingen af os ønsker at såre eller krænke disse fanatikere. Kun at være os selv med vores humor, brugt, nedarvet og udviklet gennem generationer. Tænk bare på skillingsviserne. Det skal vi da ikke skamme os over. Sådan er vi. De gør jo også alt for at bevare det, de tror er rigtigt.
Bor de i mit land, skal de først og fremmest tage hensyn til kulturen i mit land. Lige for lige. Når vi besøger deres hjemlande, overholder vi regler og love.
Det kaldes tilpasning. Det ligger i den danske natur og vores væsen, at vi søger kontakt med andre, men—. Vi bliver afvist og kritiseret.
Hvad skal vi så gøre? Vi har gjort vores. Så er resten op til kritikerne.
Hvad ligner det, at true dygtige tegnere med dødsstraf. De viderefører kun en i vort land flere hundrede år gammel tradition. Det er deres arbejde.
Kan vi ikke leve fredeligt sammen og med hinanden. Jeg har bekendte, der bor på Nørrebro. De føler, de er i en krigszone. De er gidsler i konflikter, der har deres oprindelse andre steder og ikke burde udkæmpes her.
Hvis de ønsker et fristed her, burde de værne om det. Det er der heldigvis mange der forstår og respekterer. desværre er det altid mindretallet, der bestemmer dagsordenen.
Jeg er sur
Skrevet i Lidt om alt | Kommentater (0)