Fantasi og sygdom

Altså!. Nogen gange kunne jeg sparke mig og grine/græde over mig selv. Jeg har for stor forestillingsevne. Det skyldes vel nok, at i en periode på 5 år fejlede jeg noget nyt alvorligt, såsom diabetes 1 og lign. hver gang, jeg gik til lægen. Det har jeg nu taget i stiv arm. Der er vel heller ikke andre muligheder, og det giver mig ikke problemer. Man skal bare selv sætte sig ind i, hvad det drejer sig om. Eller gifte sig med en meget tålmodig altvidende læge, der kan nøjes med at arbejde deltid. Jeg foretrækker nu min egen mand. Han kigger mig dybt i øjnene og siger ” Vil du høre, hvordan jeg har det” Hvem kan konkurrere med det? Bare ansigtsudtrykket!

Jeg havde jo skrantet så grusomt et stykke tid. Den akutte forgiftning fra elkedlen gjorde det ikke bedre. Jeg tog mig sammen og kørte til medicinmanden. Vi fik en god snak, og vampyren stjal litervis af mit blod. Sådan føltes det altså. Så ventede jeg på dommedag.

Ha ha. Alt var i orden bortset fra rigelig saltmangel. Vidste ikke, at man kunne blive så elendig af det. Nu står der saltstænger og saltede peanuts indenfor rækkevidde.

Så det var hovedsagelig fantasien, der kørte om hjørner med mig. Hvorfor siger alle sundhedsapostlene så, at vi skal spare, helst undgå salt? Gad vide hvor mange ulykker de laver med det.

Vi har lige været i Tyskerland og brugt de penge, vi ikke har. Nå nå, vi skylder ikke, men foret er tyndt. Vi troede altid, vi ville få flere penge, når børnene blev selvforsørgende. Det har staten reguleret med afgifter.

Vi har nu et dejligt liv alligevel.

Godt forår til alle    

En eksplosionsfarlig familie

Jeg ved, det er galgenhumor af værste skuffe, men: Hver gang jeg ser tegningen med bomben i turbannen, nå ja. Så tænker jeg på min familie og griner for mig selv. Vi har ingen turban, men har bomben i os.

Vi har ikke nogen lunte, ikke engang en kort. Kun en meget, meget  følsom tændsats. Heldigvis har vores svigedatter det samme, så hun passer udmærket.

Det fandt vi ud af, efter at temperamenterne var stødt nådesløst sammen adskillige gange. Begge parter heldigvis. Jeg så det så tydeligt igen i dag i en diskussion med min pap/steddatter.

Det er ikke udtryk, jeg bruger. Jeg har trods alt haft hende i over 28 år, så nu er hun vel min.

Det er ikke vores selvbeherskelse der svigter. Vi reagerer ikke sådan overfor fremmede. Nej, det er manglende tålmodighed. Lange samtaler med argumenter og forklaringer k e d e r os. Gør det som regel også værre. Faktisk fungerer vi som benzinmotorer, indånding kompression, eksplosion, udstødning.

Det dejlige er, at vi elsker hinanden på godt og ondt, og at skænderier er hurtigt overståede.

Så pas på os. I risikerer eksplosioner, hvis vi holder af jer

Vores nye arbejdsbil

Jeg indrømmer, vi blev snydt ved købet, men så alligevel ikke. Manden glemte at fortælle, den skulle synes ved omregistrering med toldattest. det var det mindste af det. Vi havde besluttet os for, hvad vi ville have, og hvad vi ville give. Det bliver “kun” et par tusinde over.

Næh problemet lå et helt andet sted. Told og skat. De er ikke kun vanskelige, nej, de er ubegribelige for menigmand. Vi fandt og udfyldte attester fra nettet. Tog billeder af bilen til vurdering osv. Så kørte vi frem og tilbage til Haderslev. Vi forhørte os hver gang telefonisk, og hver gang var alt forkert.

Jeg gad ikke diskutere med Haderslev mere, og foreslog derfor, at vi kørte til Tønder. Hallejuja.

Den slags kan de kun ordne i Haderslev. Ok afsted den anden vej. Vi kom til rimeligt hurtigt. Der var en kompetent dame, der udregnede en afgift og vi betalte. Vi skulle så bare gå over og vente til en af de andre blev fri for at få nummerplader.

Det forjættede land (nummerplader) var indenfor rækkevidde. Ha ha ha! Stor diskussion, derefter pædagogisk rundbordsmøde i sidelokalet. Alle diske blev forladt. Der blev en ventekø på mindst 50. De blev enige om, at synshal og deres egne medarbejdere tog fejl. Den skulle synes. Nå ok. ikke noget problem. Så skulle vi jo bare have prøveplader til idag, så det kunne lade sig gøre.

I skulle have set Peters ansigt, da hun spurgte hvad formålet med prøvepladerne var. Han beherskede sig, og spurgte pænt” Hvad fanden tror du”. Det brugte vi 3 timer på. Køen var ikke blevet mindre.

Så kørte vi derop igen idag med en nysynet bil. Hun så skuffet ud, men måtte udlevere nummerplader.

I sønderjylland kan man kun ordne den slags 2 steder. Haderslev eller Odense. De kalder det borgerservice. Hvad jeg kalder det, kan I vel tænke jer til. Jeg bruger ikke ordet service.

Nu har vi den bil, vi ønskede. Der er kun få af dem, og vi sidder så godt. Ja det vil sige; Peter skal lige finde ud af at låse hans supersæde, hvis han har overskudsluft.

Det kan vi vel kalde dagens sure p–

Blomster og træer i haven er ved at vågne. Det giver nyt mod.

Elkedlen fortsættelse

Jeg har altid godt kunne lide butikken, men nu er kærligheden kølnet. Kraftigt! Jeg er så P-sur, at i ikke gør Jer begreb om det.

Jeg ringede som aftalt i dag til en kontaktperson og fortalte hende, at nu havde jeg været ved lægen. Hun ville da hjælpe mig, alt det hun kunne sagde hun. Min læge skulle bare 100% attestere, at mine gener var fremkaldt af kedlen. Hvordan kan han det? Han har taget blodprøver, set på mine sprukne læber, luret under spartelmassen, og hørt beskrivelsen af “mine lidelser”. Det eneste han kan attestere udfra det er: at jeg er allergiker og reagerer kraftigt på uvante stoffer. Det var det eneste nye. Min mand har stadig hovedpine, og jeg har stadig metalsmag i munden. Vi er begge dødtrætte. Uden grund. Vi må godt hente kedlen til laboratorieundersøgelse. Hvem kan garantere, det er den samme, og hvem betaler? Det ligger ikke i en pensionistløn. Bevisførelsen er min.

Det er for letkøbt, og jeg kan intet gøre. Det har jeg ikke kroner til. Alt hvad jeg bad om var, at de undersøgte sagen, inden flere blev syge, og refundrede de få kr. vi har brugt til medicin og kørsel.

Hvis de vil tjene penge på kunderne, burde de behandle dem ordentligt.

Dagens smil! Min læge burde lønne hans damer bedre. De har meget meget mindre figur, end jeg har.  

Mit lyspunkt, min stjerne, mit barnebarn.

Hun kom igår aftes. Først fik vi det der lille skæve smil, lidt genert. Det varer nu ikke længe. Så er det hen i den kinesiske krukke. Den rummer næsten altid noget nyt.

Da vi havde leget og snakket, spurgte jeg om hun var træt. Hun tog hånden gennem håret med en primadonnabevægelse og løftede hovedet. Jo det var hun. Bevægelsen med håret indeholdt desværre lidt tyggegummi, så saksen måtte tages til hjælp her til morgen. Ikke meget, men lidt.

Hun vågnede ved 7-tiden. Hårdt for trænede pensionister. Vi har leget skjul. tag-fat, læst, leget med bondegård og malet æg.

Nu vil jeg tage en middagssøvn og drømme om næste gang.

Det er det dejlige ved dagen 

Avisdrengens død, og politisk plat. Dansk og tyrkisk.

Vore hjerter bløder og vi har alle medfølelse med familien. Jeg synes diverse politikere, både tyrkiske og danske, krænker drengens minde og hans familie med deres politiske kommentarer.

Det er uanstændigt

Uansvarlige danske politikere har i årevis tilladt hæmningsløs indvandring, uden tanke om en vellykket integration-eller forsøg på en. Ingen planer, hverken a eller b. Nu piver de over selvskabt ulykke. Det eneste vi ved er, at det altid er oppositionens skyld uanset politisk farve. De racistiske unge og indvandrerne forstærker hinandens fordomme og vold. En uhyggelig selvforstærkende spiral.

Jeg har tit tænkt på, hvordan det ville være, at vågne med en anden farve og identitet. Det er ikke race vi skal gå efter, men mentalitet.

Pædagogerne vasker også hænder. Disse personer er uden for pædagogisk rækkevidde, siger de. De går meget let hen over deres eget ansvar. Det har de nemlig. De snakker og snakker” hvad tror du selv gik galt? Hvorfor kan du ikke lide—? Det må du arbejde på. Hvad vil du helst nu? Vi åbner alle muligheder for dig. Gider du ikke, finder vi på noget andet. Vi er her jo for din skyld. Selvfølgelig skal du ikke mærke konsekvens for dine gerninger. VI bruger ikke negativ belønning”

Pædagogik betyder opdragelse. Det kan ikke lade sig sig gøre uden konsekvens. Snup mobilen, sluk computeren. Tal ærligt og oprigtigt til dem og deres forældre. Moderne pædagogik går hovedsageligt ud på manipulation. Det er en kortsigtet løsning, der ikke holder. Eks. fra virkeligheden: Et forældrepar, der havde svært ved at få barnet til at gå i seng brugte flg. Skal far eller mor putte dig? De var vældig stolte af dem selv. Ha En nat kom barnet og sagde” jeg går en tur. Skal jeg bruge fordøren eller bagdøren?”

Skolen kunne genindføre eftersidninger, hvis det ikke var fordi lærerne ikke har tid. Der er jo ikke engang effektiv gårdvagt mere, selvom lærerne er på skolen. Det er her konflikterne opstår. Vi kan vel gå ud fra, at lærerne har autoritet nok til at klare timerne. Eller skal forældrene sidde der? Kan det gå under forældreorlov? Jeg har selv undervist på en skole på Vesterbro, så jeg ved, man kan NÅ dem.

Den tyrkiske præsident og hans familieminister ringer til familien. PLAT! Ringer han også, når tyrkere er skyld i ulykke? Nej vel. Han udnytter også en ramt familie. Det er ondt. En hån mod dem, der har mistet.

Er Middelhavet stort nok til rumme den håndvask, de alle står ved.

Det var dagens meget meget sure opstød      

Avisdrengens tragiske død

Vi har alle læst det og hørt det. Når vi sidder ved påskebordet, så lad vore tanker gå til de pårørende og bede til, at de må finde en måde til at leve med sorgen.

Min dybeste medfølelse

Den morderiske elkedel

De hvide elkedler har altid haft et kummerligt udseende her. Oliefingre, koksfingre sætter deres spor. Ja synderne burde vaske fingre først, men det kræver varmt vand. Altså passende mængde, elkedel. Det er jo kun i fyringssæsonnen, vi har varmt vand i hanen.

Jeg ville så gerne have en sort kedel og en camouflagefarvet selvrensende håndvask til en rimelig pris. Endelig var det begærede objekt, indenfor rækkevidde. kedlen.!

Den var sort, blev kogt ud 4 gange før brug. Hele huset stank af varm plastik, men den skulle være klar,   Sikke et mareridt. Da vi havde lavet te om aftenen, smagte det forfærdeligt. Læber og tunge hævede og vi fik en modbydelig metalsmag i munden. Som før, når tandlægen tabte den halve amalganklump. Den blev leveret tilbage til butikken og er nu “en sag”

Vi smed det ud og lavede ny te. Torsdag havde Peter det bedre. jeg havde fået blærer og sår på tungen. metalsmagen var der stadig og læberne hævede. Ikke til at skylle ud trods ihærdige forsøg. Lægen foreslog nogle piller, han havde. uha uha.

Først fik jeg et hyperaktivt trip. Selvfølgelig smart, når der er meget man skal nå. Så hovedpine og træthed. Tror fa—– med al den brugte energi. Jeg gik ind under dynen kl. 17. vågnede kort kl. 21.30 til lidt mad og blodsukkermåling. Sov derefter til kl. 9, hvor Peter trods mine protesthyl sparkede mig ud af sengen.

Lavt lavt blodsukker. Man kan vel heller ikke forvente andet. Ondt i ryggen af at ligge så længe. Ja gu`piber jeg. Det var jo uden beregning. jeg kom dog igang. Min menu til imorgen er godkendt og forberedt. Påskebordet klart til familie og dejlig sammenkomst. Resten afhænger af kokkene.

Håber, jeg kan smage andet end metal i morgen. Det skal ihvertfald ikke ødelægge det.  

Hvad burkaen gemmer?

Vi ved, det er en kvinde med d-vitaminmangel. Kun solen giver dette livgivende vitamin. Tænk sig aldrig at opleve solens livgivende kraft og vindens legen med dit hår. Følelsen af frihed og styrke når regnen og blæsten pisker omkring dig. Dette at blive et med elementerne. Fri,stærk. Det er en menneskeret.  Vi kan ikke få vore spørgsmål besvaret. Kvinden siger intet, og manden er glad for hans hushjælp og fødemaskine.

Hvad er hun? En slags biorobot eller et menneske. Kan slaver være mennesker? JA Hvorfor hjælper vi dem ikke.? Lovgiverne kunne starte med at håndhæve loven om maskering i det offentlige rum. Forbyde religiøse tørklæder og lign. symboler. De kristne har et diskret kors og jøderne en diskret stjerne. Alt andet burde holdes indenfor deres egne vægge  Man kunne forlange lægeundersøgelse en gang om året af pigerne og fjerne dem øjeblikkeligt, hvis de var blevet lemlæstet. Forældrene burde have meget lange fængselsstraffe og udvises. Jeg hørte en libanesisk far udtale: Han ville ikke byde sin datter, at hun kunne få urene lyster af at cykle. Derfor var hun blevet omskåret (kastreret) Sådan en cykel har jeg aldrig haft! Jeg er jo også bare kristen.

Jeg tænker også på: Har hun superlækkert undertøj på under, eller den tyrkiske grønthandlers omsyede kartoffelsæk? Vil hun gerne være kvinde som vi andre og gøre sit bedste for at se godt ud? Ville hun gerne have glæde af sit sexliv? Ja, ellers var hun jo ikke kvinde. Gad vide, om hun i protest kunne finde på kun at bære burkaen. Jeg ville.

For snart 100 år siden kæmpede kvinder i den vestlige verden for ligeberettigelse på alle punkter. Indrømmet, vi styrer ikke helt teknikken med at lade vandet stående. Til gengæld tørrer vi stadig op efter mændene. De kvinder, der kæmpede for vores rettighedet, blev behandlet på en måde, der til forveksling ligner sharia. Der var dødsfald, fængslinger, prygl og anbringelse på sindssygeanstalter.

Hvis vi ikke hjælper vore medsøstre nu, hvad var det så værd? Når de kommer til et frit land, skal de vel også have frihed til at være mennesker. 

Det påstås, at alle disse nedgørende foranstaltninger er for at beskytte kvinden. Hun må ikke udsættes for begær af mændene. Mændene må have et stort adfærdsproblem, hvis DE ikke kan styre deres lyster.

De kan spærre kvinden ind i burka, dækkende gevandter og tørklæder, men ikke deres tanker.  De får kun en kvinde, der intet kan give dem, for kun et frit menneske kan give.

Min søns morder

Jeg har altid sagt til mine børn, at man ikke må hade. Jeg ville så gerne give efter for hadet til denne mand. Men- jeg vil ikke ødelægge mig selv og familien. Jeg må aflede mig selv fra mine onde tanker og forestillinger om hævn. Hver nat har jeg udtænkt noget nyt. Det nager mig som en åndelig kræft og slider. Jeg ønsker altid en ny dag, men når den kommer, skal den bare overstås.

Så går jeg hen til hans billede, klapper ham på kinden, og prøver at tage hans hænder. De knoklede hænder, han klappede mig med, og som jeg så tit har holdt i mine. Jeg kan ikke nå dem, men føler alligevel at kærligheden strømmer imod mig. Mine tårer slører mit blik, og jeg mister ham igen. Jeg mister ham hver gang, jeg tænker på ham. Mange gange hver dag. OG HANS MORDER KØRER STADIG BIL

Han kan se hans børn hver dag. Tænker han på mit. Tænker han på, hvad han har gjort mod de efterladte. Tro mig, jeg føler mig efterladt. Jeg befinder mig i psykodelisk verden i et ingenmandsland mellem jord og himmel.

Der var to vidner, der henvendte sig til mig. De havde set at: Min søn var i tydelig silhouet af lyset fra byen. Bilisten kun bremsede langsomt ned, så bilen bagved også kunne nå at bremse. At bilisten prøvede at køre videre, men at min søn blokerede hjulene, så det ikke var muligt. Måske døde han først ved disse forsøg. Er det ikke mord? Overlagt. Bilisten glemte også at fortælle, at han udmærket kendte min søn. De så også at bilinspektøren kørte op og ned på det lange og korte lys, hvilket politiet også udtalte. Iflg. vidnerne kørte han med kort lys. Vi har læst obduktionsrapporten. HVIS bilisten havde prøvet at bremse rettidigt, ville benskaderne have været længere nede. Han kørte min søn istykker, og slipper for straf. Han tog hans liv og et stykke af mit. Ustraffet. Hvorfor, hvordan???

Vidnerne tør ikke stå frem, da de var ude i ikke lovligt ærinde. På grund af overarbejde ved politiet og politireform forfølger man kun sager, man kan vinde 100%. Det blev ovenikøbet sagt sådan. Man gav min søn skylden fordi: Han var i mørkt tøj og var påvirket iflg. obduktionserklæringen.

DET VAR DET STØRSTE SVINERI POLITIET GJORDE IMOD OS.

Vi har altid været imod obduktioner. Det er krænkende og støder privatlivet. Vi genopstår vel ikke med reagensglas som tilbehør. Jeg ved ikke om vi genopstår, men da helst i hel tilstand. Politiet sagde, at uden obduktion havde de intet mod bilisten. De brugte det kun til at påvise, han var påvirket og henlagde sagen. Manglende substans (indhold) Så meget for retfærdighed. Politiet kaldte bilisten for en god dansk borger, så min påvirkede søn var det altså ikke og er ikke dækket af lovens beskyttelse. Fanden tage dem.

Jeg har mistet et uerstatteligt menneske, men iflg retsystemet ” duede han ikke”  

Skrevet 1987, da han havde været hjemmefra i 3 måneder. Jeg har altid skrevet epistler til mine børn. De ligger i skuffer og skabe. Der bliver noget at læse for den yngste.

Idag kom Gustav hjem.

jeg åbnede mit hjerte, jeg åbnede min favn

Åbnede for al kærlighed og varme i mit sind

Der stod han-usikker-fyldt med kærlighed og tvivl

Jeg åbner mine arme. De lukkes om ham

Han slapper af, suger varmen til sig.

Giver mig mig sin kærlighed med et lille forsigtigt kys på kinden.

Krammer,smiler, putter sig.

Han er min, jeg er hans.

Lykkelig er den, der har børn