I dag er livet smukt

Jeg vågnede til fuglenes sangkor. Solen skinnede og forårets stærke kræfter forplantede sig til til mig. Jeg gik ind i stuen, hvor den gamle tog sig en ekstra morgenlur. Han havde taget morgenvagten med at fodre hundene og lukke dem ud. Ind imellem er han min helt. Især, hvis jeg ikke skal vækkes midt om natten for at passe hunde.

Så så jeg på billedet af min afdøde søn. Solen kastede en stråle på det, og jeg følte han smilede til mig. Jeg forstod, at jeg burde være taknemmelig over, at have haft så stor en kærlighed i så mange år. Mine tårer var blandet med glæde. Min første tanke var ikke som sædvanlig ønsket om, at hænge bilisten op og bruge ham som boksebold. Det blev henvist til andenpladsen i dag.

Udenfor skinner solen, frugttræerne har sat blomster i klaser så store som snebolde. De gule marguritter og kvædebuskenes orange sammen giver liv. Pensionisthønsene (6-8 år) sprøjter æg ud. De lever kun, fordi vi ved, de er for seje nu.

I aften skal vi være barnepiger for vores lille solstråle.

Det er så smukt og livsbekræftende altsammen. Sådan set: Ikke så ringe endda! 

Pensionistfængsel og værdig afslutning på livet

Jeg får en alders og temperamentbetinget hjerneblødning, hvis jeg ikke får udtrykt min angst og mening om plejecentre.

Tænk at lande sådan et sted. Jeg får mareridt og koldsved ved tanken. Bortset fra min tabte frihed ville det også være et allergihelvede. Der er nøgne mursten med kalk imellem og værelserne er plastikmalede. Jeg ville hoste, sprutte og pudse næse døgnet rundt. Dernæst ville de tage tobakken fra mig, for det må jo være derfor. Ikke det usunde indeklima. Jeg får panikanfald ved tanken om, at de skal styre min sukkersyge. Strimler er dyre. Jeg bruger 5-6 pr. dag og har et gemmensnit på 7.  Derfor har jeg ikke taget skade af sukkersygen endnu! Selvfølgelig kan jeg jeg få dem. Jeg har jo haft det mange år. Også de følgesygdomme, der kan følge med, men jeg fungerer optimalt i forhold til min alder.

Så vil I vide, hvorfor jeg er bange. Jeg har arbejdet på flere af de steder. Mine plejemødre var over 60 år ældre end mig. Derfor kender jeg de problemer, ingen taler om. De mest basale ting.

Vi skal af med vandet og det andet. Af nemheds skyld bruger man bleer. Det er bekvemt for personalet. Ingen tager hensyn til at det er en aldersbetinget gene, at der skal to forsøg til hver gang. Jeg bad engang en sygehjælper om at tage en handicappet ældre mand på toilettet. Det var ikke nødvendigt, han skulle jo igen om lidt, sagde hun og lod ham sidde.Han kunne jo bare få en ny ble, når han var færdig. Morgenmad, middagsmad og aftensmad bliver stoppet ind i de gamle indenfor 9 timer. Deres behov for at opretholde livslange laster som natmad, tobak og lidt rødvin eller øl ignoreres. Sex tør jeg slet ikke tænke på. De er jo alligevel for gamle.  Der er meget, disse centre ignorerer eller  ikke ved. Det er latterligt, men ikke morsomt.

Alle glemmer at en dag, er det dem og os. Sådan vil jeg ikke ende mine dage. Hvad med at ændre tingene, inden de bliver realiteter for os. Måske kan tingene ændres før til glæde for de nuværende “indsatte”

Sig mig, tror I allesammen at I er kry til til det sidste. Jeres næstsidste hvilested er måske denne uværdige dødsgang. Hvad skal vi ellers kalde det? 

Vi har besluttet os til at takke af med vores værdighed i behold. Ja ja ikke endnu.

Vil gerne have kommentarer

Forår-Indtryk og tanker og det første insektbid

Så kom det, foråret. Der var ingen tvivl om, at det var på vej. Hver morgen starter med 1 times hosten, snøften og 4 lommetørklæder. Det begynder forfra om aftenen, når luftfugtigheden sender pollen nedad 

Jeg ser ud af vinduet og frydes. Naboens mark er fyldt med solskinnende mælkebøtter. Også vores græsplæner, men det ødelægger manden altid. Græsset er så grønt, at man mindes ungdomsdage. Ja, om det kunne bære eller ej. Hvis I ikke ved, hvad jeg mener så spørg ham, jeg deler avis med.

Fuglene synger mere eller mindre kønt. Der sidder en udenfor sovekammervinduet, der lyder som et digitalt vækkeur. Den starter ved 5-tiden. Gad vide om den er fredet.

Jeg har også fået det første insektbid. 

Mit hjerte bløder, for minderne om andre forår kommer. Min ældste søn ville altid grave ud til huler og køre løbehjul. Den yngste spiste alt grønt og ville cykle. De sugede det begge til sig som en livsbekræftende vitaminbombe. Men–nu mangler der en. Foråret med al dets grøde og livskraft mister styrke. Mine tårer flyder formålsløst ned af mine kinder.

Jeg mangler stadig en søn og et barnebarn.

Må solen skinne og fuglene kvidre i deres “haver” 

Fusk med kilometertælleren og bilkøb og salg

Jeg elsker kreative handelsfolk men ikke når de snyder. Bilkøb og salg kræver snart at man medbringer både advokat og synsmand/kvinde. Tankespring: Jeg har aldrig set en kvinde i det job. Har I ?

Det var det med kilometertallet. For knap 3 mdr. siden solgte min yngste søn hans bil. Den blev solgt med defekt motor, da den type er vanvittig dyr selv ved ophugger. Bilen var rimelig pæn, og der var udskiftet flere af de dyre dele. Mange penge. Han skulle bare have en anden, så han kunne passe hans arbejde. Vi satte den altså til salg.

De mennesker der ringede, var bortset fra et par stykker, fra samme kreds. De kendte vist også hinanden, eller var i familie. Den blev så solgt og efter adskillige rykkere, blev den også ommeldt. Da havde vi nu også selv taget skridt til det.

Så kommer det “sjove”

Nu har den kørt over 100000km. mindre. De må have kørt baglæns med den meget længe. Den har også overholdt alle serviceeftersyn, siger de i annoncen. Den er indført fra Holland og er synet efter reglerne. Det må siges at være en billig form for eftersyn. Vi SKAL altså altid spørge de forrige ejere om bilen.

Det er ikke første gang, vi har oplevet den form for svindel. Da min mere eller mindre bedre ½ var eksportvognmand, så vi det også. På et af vore opsamlingssteder mødte vi den forrige ejer af bilen. Han klappede den lidt og ville så se, hvor meget vi havde kørt i den. Så strøg han lynhurtigt ind på hans kontor. Han kom tilbage med salgspapirer på bilen der attesterede, at der var snydt med næsten 200000km. En Mercedes lastbil er holdbar og stabil. Vi havde købt den i en autoriseret Mercedeshandel.

Man undres.

Moralen er: Få altid navn på den forrige ejer og spørg. Du er et potentielt offer. Det ønsker du sikkert ikke.   

Turist dør foran dansk sygehus

Sygehuset er blevet politianmeldt og med god grund. Det står i loven, at man er forpligtet til at yde hjælp. Det må jo også betragtes som skærpende omstændigheder, at det foregik foran et sygehus fyldt med personale.

Hver gang myndighederne fejler, henviser de til regler. Allah gud og budda er kun halvguder sammenlignet med begrebet REGLER. Iøvrigt er det også, den bedste undskyldning for alt. Før sagde man” Det er guds vilje” Nu hedder det “regler”

Hvad havde hindret sygehuset i at ringe efter en læge og at give ilt eller andet i mellemtiden? De vil have mere i løn end soldater og politi, fordi de mener at have en mere vidtgående uddannnelse. Så ville det også at været en ide, at bruge denne uddannelse. Alle hjælpemidler var jo ved hånden. Når de bevist undlader at hjælpe, må det betragtes som forsætligt drab.    

Min dybeste medfølelse til den mand der i 1½ time hjælpeløst måtte overvære hans kones dødskamp. Jeg håber, hele bundtet bliver fyret.

Vil de virkelig have mere i løn for den præstation?? Sikkert nok

Fanden tage dem, hvis ikke han er for kræsen 

Øremærkning af kvæg i Læborg

Jeg har ingen sympati for myndighedernes hævnaktion. Det kan jo ikke være andet. Han kæmpede for at slippe for den overdrevne øremærkning. Det burde være nok med eet mærke og en chip. Det ser jo heller ikke kønt ud. Vi ved, at koen skal slagtes på et tidspunkt, men den behøver jo ikke være overplastret med grimme gule mærker. Jeg har fuld forståelse for, at de veterinære regler skal overholdes.

MEN manden har jo overgivet sig. Der har ikke været traffik af dyr ind eller ud fra hans ejendom i 10 år. En uvildig dyrlæge og blodprøver kan vel fortælle om sundhedstilstanden. Oprindelsen kender vi alle.

Hvorfor vil myndighederne så foranstalte et massemord? Hvem tager de først, manden eller dyrene? Resultatet bliver sikkert det samme. Det lyder som billig hævn overfor en udbryder, der forsvarer sine meningers mod. I muslimske lande har de skåret halsen over på kristne skolepiger. Forskellen er ens. Jeg synes, landbrugsrådet burde støtte ham nu. Kan hans knæ synke dybere i mudderet?

Han viser det hvide flag og skal alligevel udslettes. Forstå det, hvem der kan.

Jeg kan ikke  

En sydamerikansk busstation

Hvor oplever man den stemning? Det gør man på de nye regionskontorer. I dag var det motorkontoret igen. Vi skulle have have registreret en “ny” corsa til os. Fattigrø—–s Rolls Royce. Jeg nassede med det samme et nr. der lå ovenpå. Det var 5 numre, før det vi kunne få.

Så kæmpede vi os frem til et par siddepladser. Vi satte os, og betragtede skuet og stemningen. Mobilerne ringede konstant med de mærkværdigste ringetoner. Vi blev indviet i folks familieliv, bilforhandlernes køb og salg, pædagogers kloge snak og pensionisternes elendighed. Der var hylende børn og samtaler på flere sprog. Forstod det desværre ikke. Der var tørklæder og danske unge piger, der talte om nye forbindelser og økonomi. Der manglede stort set kun et par kasser med høns og kaniner eller marsvin.

Jeg nåede at tale med flere mennesker på de 1½ time, det tog. Nej, det var ikke mig, der antastede dem. Det var i rygepausen.

Det kan virke sjovt, men var det ikke. Alle er sure over, at vi skal køre langt og vente, vente, vente; hver gang vi skal ordne noget officielt. Jeg har svært ved at få øje på de lovede forbedringer og forhøjet effektivitet. Det tog kun 5 min. før.

Jeg vil gerne have de gode gamle dage tilbage. Smil 

Er du mors lille dreng?

Det var en udsendelse, der satte tanker i gang. Vi kan blive enige om, at forældrene ikke var mønsterforældre, men fik de chancen. Hver gang pædagoger og forældre var i samme rum som barnet, kunne barnet uden tvivl mærke alt det negative mod forældrene. Det præger uanset alder. Pædagogerne gik slet ikke ind på forældrenes ståsted. De påpegede og forstærkede også konflikter og forskelligheder forældrene imellem. De forstærkede dem, uden at formidle. De overkontrollerede og fratog ansvaret. Hvis man bare kan gå og andre tager over, så bliver det for nemt og en vane. For mig lignede det en målrettet indsats.

Man kunne have givet dem selvtillid, og muligheden for at være noget for deres barn. Det så jeg ikke noget af. Måske er barnet præget genetisk og ikke miljøskadet. Så fristes jeg til at tro, at en person med samme problemer ville være en bedre opdrager. med hjælp selvfølgelig. Hvis man altid får at vide, man ikke duer, tjah–så tror man på det til sidst.

Mine forældre var gode borgere med gode uddannelser. De overgav opdragelse til andre. Min skole og opdragelse betalte jeg selv af arv fra mine oldeforældre. Jeg var heldig med mine opdragere, men—-Vt er 4 søskende med gode uddannelser. Vi ville nok hellere have mærket kærlighed fra vores forældre. Så kunne vi have klaret resten selv.

Gad vide, hvad der er bedst

Der arbejdes stadig i køkken og nysyede fingre

Hver gang man tror, lykken er nær, ja så. !!! Der var døre, der skulle vendes, med dertil nye huller til hængsler. Det gik udmærket med den første dør, og jeg skældte Peter ud, fordi han altid kontrollerer. Den næste gik helt galt. Der havde han ikke kontrolleret. Det nu ikke kun min skyld, men s—-s også. Nu er vi ved at nærme os. I morgen kan han få lov til selv, at anbringe tingene på letkørende skinner. Så skulle det være slut med “luk hurtigt skabe”. Nu har han ikke flere undskyldninger. Nå, han skal nu nok finde på nogen.

I forgårs stod jeg med energi og halsen ude af munden for at komme videre. Jeg manglede bare ham. Han var væk i timevis. Jeg prøvede mobilen, ingen kontakt. Jeg var lige ved at ringe til min svigerdatter, så hun kunne se efter ved min søns hus. Panikken nærmede sig. Jeg mener, nu har vi jo ligesom vænnet os til heinanden. Hir.

Så kom han. Flovt ansigtsudtryk og  blodige forbindinger på to fingre. Han ville lige køre noget væk for den yngste, og flåede så fingrene til knoglen. Det plejer at være mig, der laver den slags. Nu er han ukampdygtig et stykke tid. To sting i den ene finger og fire i den anden. Ja ja! Han kan stadig bruge mund. Hir!

Nu skal vi bare have lidt mere forår. Jeg burde også tage ud til min ældste søns og mit ældste barnebarns “haver” på kirkegården. Det falder mig bare så svært. Jeg er ikke nået et skridt videre siden de dage, jeg mistede dem.

Jeg hørte et smukt citat den anden dag:

” Mindernes paradis er det eneste, vi ikke kan forvises fra” 

Blogge- kort kommentar-måske!

Som det passer sig til min opdragelse i den teknologiske stenalder, strittede jeg imod. Jeg kan kun sende sms over pc. Altså ren analfabet. Øv da også!

Jeg lærer det nu nok en dag, når jeg får lidt tid. Nå tilbage til bloggene. De virkede lidt ekshibitioniske først, syntes jeg. Sådan at fortælle en masse om sig selv på nettet, Det skal lige gylpes et par gange, og et par til. Så oprettede min yngste denne her. Jeg var først sky og tilbageholdende, men men men. Så fik jeg øje på fordelene.

Den største: I forholdet til de unge mennesker. Jeg skal ikke gå til af skræk og rædsel, hvis de ikke lige har tid til mig. Jeg kan jo se på deres blogge, at alt er i orden. Jeg skal ikke stå der som en nysgerrig Spørge-Jørgen, der aldrig får svar. Jeg kan læne mig tilbage og vente til de HAR tid.  Altså tiden som bekymret mor og svigermor er pist væk. De skal nok fortælle mig, hvis de har brug for mig. De siger heller ikke ” Det har du fortalt 2 gange” Altså ren afslapning.

Jeg får også luft for  følelser og meninger, jeg ellers ville brænde inde med. (hader jeg ) Alt i alt, et plus til mit sølle liv. Nej, jeg har nu et godt liv. At have mennesker, der elsker en og som man selv elsker. Det er solskinnet i mit liv