Skadedyr i min have, mit liv og diabetes
Jeg var så glad for mine smukke blomstrende frugttræer og buske. Der var et smukt hvælv af blomster på dem. De duftede, frydede og satte mængder af frugtstande. Jeg tænkte på min fryser og stikkelsbærgrød, æblekage og kirsebær lagt i rom til desserter. Ja ja! vi diabetikere må prioritere, men vi kan godt lave sunde sukkerfattige desserter. Da først jeg blev diabetiker 1 og min bette Peter 2, fandt vi velsmagende alternative fremgangsmåder til alt. Vores gæster klager ikke over maden.
Så skete katastrofen. Insekterne invaderede det hele. Jeg havde glemt, det var 7 år siden sidst. Jeg ved ikke hvorfor, men hvert 7 ende år æder de det hele. Deres foretrukne er stikkelsbær, ribs, solbær og ligusterhegnet.( 60 m. langt). Derefter tager de også æble, pære og kirsebær. Vi får kun frugt, hvis vi vander konstant. Bladene til at give dem væde og næring er jo døde.
Nogle af insekterne kan undgås, hvis man sætter dobbeltklæbende om alt. Hvem gider det?
Vores fugle lever det søde liv. Alle insekter indenfor få meter. Fuglekongen har som sædvanligt hilst på os. Den er begyndt at overvintre i garagen. Jeg har haft en i hånden flere gangen, fordi de altid skal tages ud af havestuen. Den vejer ingenting, men jeg kan mærke dens hjerte. En vidunderlig følelse.
Måske får vi ingen frugter, men fuglene får unger. Så klarer jeg mig med lidt. Og med fornøjelse.
De værste skadedyr er de mennesker, der grundet fordomme og konforme meninger, ikke har respekt for deres medskabninger.
De er de værste skadedyr af alle.
Skrevet i Lidt om alt | Kommentater (0)Pia Kærsgaard,Sosuer, sygeplejersker, pædagoger og strejker!
Nu har den kære Pia da vist trådt i nælderne. Hvorfor favoriserer hun nogle offentlige ansatte frem for andre. Hvorfor blander hun sig? Hun vil tabe flere stemmer, end hun vinder. Hvis der skal “flere hænder” til, kræver det flere penge. De skal så åbenbart bruges til at forgylde de få. Der er ikke råd til det hele. Træf et valg.
De påstår, de er overbebyrdede og belastet af deres arbejde. Man fristes til at tro, at uddannelsesforløbet ikke har været istand til at klæde dem på til opgaven.
De vil stadig have mere end politi, redningspersonale og militær. Til redningspersonale hører også de frivillige brandværn, som vi landboere ikke kunne klare os uden. De står til rådighed døgnet rundt, og gør en fremragende indsats. Respekt!
Politiet har været igennem en reform, (læs deform) der fratager dem lokalkendskab, forebyggelse og forældrerådgivning. Der er områder, de ikke kan komme ind i uden fare for stenkast og lign. Det samme gør sig gældende for diverse redningskorps.
Militæret må sende vore unge til områder, hvor de også risikerer liv og helbred. De forlanger ikke samme lønforhøjelse. De strejker heller ikke. De udfører faktisk deres arbejde på de givne aftaler og vilkår.
TÆNK, HVIS DE STREJKEDE. Nå nej! det gør de ikke. De sørger for DIN sikkerhed.
I sidder bare i jeres fredelig andedam og vil forgyldes. Det er ikke Jeres pårørende, der nærmer sig telefonen med angst. I har heller ikke udtrykt solidaritet eller ønske om mere til disse grupper.
Hvorfor er I mere værd?
Det vil jeg så gerne vide.
Skrevet i Lidt om alt | Kommentater (0)Jeg fik en mail, der varmede
Jeg havde haft en elendig nat. Jeg fik bogstavelig talt “hundevagten”. Nogle havde lukket døren op, så hundene var stukket af. Den lille er superjæger, og lokker den store til alt. (Nej, de skal ikke have hvalpe sammen.) Vi har set den lille dame opspore og gøre kort proces med tre muldvarpe på et kvarter. De forsvandt ved 21-tiden. Jeg ledte, kaldte indtil kl. 5 om morgenen. Jeg havde ringet til politiet kl. 3. Jeg var ude ved døren hvert 5te minut, for at se om de var kommet hjem. Kl 8 ringede telefonen. De var kun 1 km. væk. Peter hentede dem, og de har sovet siden.
Gårsdagen blev mildnet af min svigerdatters dejlige humoristiske fotos af hendes hjemtur efter en bytur. Hun er vanvittigt dygtig til at SE og FASTHOLDE.
Efter at hundene var kommet hjem, tog vi en velfortjent formiddagslur. Jeg var stadig nede, da jeg jeg vågnede igen. Men-så fik jeg en mail, der varmede mit hjerte.
Min kære gamle veninde var fluks røget til tasterne, da hun havde læst mit suk. Tingene kom i perspektiv, jeg følte forståelse og venskab. Næsten alle andre bliver jo paniske og flygter, hvis man udtrykker dybe følelser.
Tak kære ven
Skrevet i Lidt om alt | Kommentater (0)Sorgbearbejdelse
Hvad er det? Hvordan fungerer det? Hvordan kan man bearbejde sorg?
De siger, gud ikke giver os større byrder, end vi kan bære. Vores gud kender åbenbart ikke meget til de skabninger, han/hun selv har skabt. Sorgen kan vendes og drejes. Man kan tvinge sig til at tale om den i tide og utide. Når natten kommer og tankerne svirrer som arrige bier, kan man forsøge at tænke på noget andet. Der er også dem, der går til psykolog eller lignende. Jeg ville da aldrig kunne starte med at få tillid til en sådan person og blotte mine inderste tanker og følelser. Jeg ser på min søns billede og tårerne springer ud af mine øjne. Nogle gange prøver jeg at undgå billedet, men mine øjne drages. Jeg savner ham, jeg sørger, og forbander stadig den satans bilist. ( læs , Min søns morder)
Når folk spørger, hvordan jeg har det. Tjah! så hyler jeg som nu. Det er 1 år 8 mdr. og en dag siden. Mine smertensskrig fra den dag runger stadig i mine ører og mit hjerte. Nogle gange ville jeg helst ligge ved siden af ham , men jeg kan jo heller ikke undvære mand, min anden søn, svigerdatter og barnebarn. Der er kærlighed omkring mig. Jeg tror, jeg kan bruges. Ellers ville de vel sige det.
Hvorfor jeg er så ærlig med dybe følelser. Bloggen er oprettet, for at give MIG luft for mine følelser og tanker. Jeg har mistet to børn og et barnebarn. Gud har givet mig for store byrder.
Et hjertesuk fra mig
Skrevet i Lidt om alt | Kommentater (0)FOA, sygeplejersker, andet plejepersonale og samfundskadelige strejker
Mennesker dør på ventelister til undersøgelser og behandling, mentalt syge patienter får ikke deres medicin, gamle bliver ikke badet eller taget ud af sengene, skidtet hober sig op og forældre mister job, fordi børnene ikke kan blive passet
Der skabes A og B-hold af patienter. De, der har råd til at at betale sig fra deres pinsler, og den store masse uden midler. Nogle læger vil også score ekstra kasse ved kommende overarbejde ligesom det øvrige personale.
Nogle tjener og andre dør eller får forværret deres lidelser. Man har oveni købet den frækhed at hente sympatiudtalelser og underskrifter fra de berørte mennesker. De tør jo ikke sige andet. Smagløs propaganda.
Bl.a. sygeplejerskerne har udtalt på tv, at de ønsker respekt. Hvad respektabelt er der i, at lade syge mennesker i stikken for småpenge og derefter score kassen på overarbejde?
Jeg har selv en sygeplejeuddannelse og har også arbejdet i ældrepleje. Nu er jeg pensionist, men har bevaret min etik.
Hvis I vil have mere løn end andre offentligt ansatte, må I også opgive strejkeretten. Så slipper vi for denne gidseltagning af uskyldige ofre.
Ja, jeg er oprørt.
Skrevet i Lidt om alt | Kommentater (0)Agurketid, Løkke Rasmussen og ting, der kravler!
Jeg tænkte nok, det ville blive en sjov (interessant) tid. Avisdøden truer, nyhedsformidlere i al almindelighed kæmper for deres eksistens. Nu er det Løkke rasmussen, der står for skud. Vi andre har da også glemt at skrive formålet med kørsel ned. Taxabonnen blev godkendt af skattevæsenet, hvis det var i arbejdstiden. Hans regnskab er godkendt, så hvor er problemet? Vi blev da ikke sat i gabestok. Så skulle de, der godkendte det dengang, have forlangt mere dokumentation. Da han var amtsborgmester, var det stadig kotume med at byde på cigarer og cigaretter.
Selvom jeg tit har været uenig med manden, har jeg aldrig hørt om fejl ved hans embedsførelse. Det burde vel være det, der skal focuseres på. En bil med chauffør ville have kostet meget mere. Efter min mening er det meget dårlig journalistik.
Her kravler det også med uønsket kryb. Der er nogle, der æder bladene på frugttræerne. Sneglene laver slimede spor og kornløbebillen fræser afsted. Stikkelsbærbuskene skal gerne sætte frugt, inden bladene bliver ædt. Jeg har givet dem økologisk “kraftfoder”. Det tager det værste. Rabarberne bliver passet af frøer og tudser.
I morgen går jeg igang med myrerne. De æder knopperne på mine pæoner. Sidste år vandede jeg med nellikekoncentrat udenfor først. Det fik dem til at flytte indenfor. Sikke en stank. I år gør jeg det modsat. Kryds fingre for mig. Som alle andre vil jeg også gerne af med krybet
Nu skal vi have kokospandekager med rabarberkompot. Resten af verdenen klarer sig vel så længe. Muf!
Skrevet i Lidt om alt | Kommentater (0)Agurketid, politikere og tørklædedebat. Sikke en cocktail!
Det er snart blevet en naturlov, at når agurkerne begynder at sætte blomst, har pressen intet at skrive om. Der skal jo sælges aviser og laves tv-indslag, så de plejer at grave noget op.
De har det nemt i år. Tørklædedebatten raser. Politikerne er ved at falde over egne ben, ( flere gør det faktisk også) for at lege linselus og profilere sig på andres bekostning. Det sørgelige er, at vi selv har valgt dem. ØV Det burde være strafbart for dem at love eet før valg, og gøre det stik modsatte bagefter. En slags politisk produktansvar. Man må vel have lov at drømme.
Desværre har tørklædedebatten taget en uhyggelig drejning. En drejning, der minder om Hitlers naziregime og ideologi. De, der er anderledes, skal gøres til syndebukke for alt. Som om man bliver bedre af at nedgøre andre. Ses også i andre sammenhænge. UF
For mig er det ligegyldigt, hvilken religion mine medmennesker bekender sig til. Religionen skal bare bygge på et demokratisk frivilligt grundlag og ikke diktatorisk tvang.
Jeg ønsker at vi hjælper og beskytter ofrene for ekstremistiske trosretninger. Diskrete religiøse symboler som for eks. kors om halsen kan ikke genere nogen. Til gengæld krænker det mig, at tørklædet og lign sender signaler om, at her kommer en kvinde med større renhed end mig. Jeg føler mig som en uren paria i mit eget land. DET vil jeg ikke finde mig i. Hvorfor skulle jeg? Det er således ikke de alm.muslimer, jeg går imod. Jeg forventer faktisk, at nogle af dem vil deltage i mit sølvbryllup.
For at komme tilbage til agurketiden. Indtil videre har underholdningsværdien været i top. Billederne af Birthe Rønn Hornbech, der smutter ind i elevatoren, koncentrerer sig om en mobil ingen har ringet på, fræser gennem kælderen , og lign flugtforsøg, er noget af det sjoveste i lang tid. Jeg fandt det nu også temmeligt barnligt.
Der er lagt op til en interessant underholdende agurketid.
Skrevet i Lidt om alt | Kommentater (0)Så kom lykken til vort lille gamle hus
Den gamle smuttede afsted i lastbilen. Som sædvanligt før jeg kunne nå at spørge. Han kan være hurtig, meget hurtig.
Da han kom hjem, fræsede jeg ud til bilen. Jeg kan også være hurtig!
Der lå den så. 1,2m lang og meget tung. Alt stod på tjekkisk. Et sprog, jeg har et anstrengt forhold til.
Så fandt jeg ud af det, og glæden gennemvarmede mig. En ny varmtvandsbeholder. Endelig!!! Tænk bare at lukke op for hanen og varmt vand vil strømme ud. Det er også slut med at fyret står og hopper, når jeg skal have bad.
Nu vil jeg snart velbehageligt sænke mit luksuslegeme ned i badekarret og drikke et glas rødvin.
OG SÅ RINGER TETEFONEN!
Skrevet i Lidt om alt | Kommentater (0)Birthe Rønn Hornbech og tørklæderne
Hun må have fået et tørklæde ned over øjnene. Anden forklaring på hendes mærkværdige synspunkter kan jeg ikke se.
Politisk set, må damen have end 9 liv, ligesom Ritt Bjerregård. Så mange politiske selvmord må være rekord. Det må også være en form for rekord, at de bliver trukket ud af mølposen den ene gang efter den anden. Begge er så vægelsindede, at jeg ikke fatter alle disse genoplivninger.
Det hører til sjældenhederne, at jeg er enig med en politiker. De bør nu gøre deres bedste for at virke troværdige og tro mod deres partis meninger. Ellers må de hellere være løsgængere.
Birthe Rønn har som sædvanligt overtrådt samtlige regler. Deriblandt vores barndoms læresætning: “TÆNK FØR DU TALER”
Middelalderlige kvindeundertrykkende symboler, har intet at gøre i et moderne dansk samfund. Jeg betragter dem med med samme afsky, som krigstidens danskere så på den gule jødestjerne. Jeg tror ikke, de føler det stort anderledes. De er bare blevet indoktrineret hele deres liv. Det sker i alle sektlignede trosretninger.
Birthe Rønn Hornbech har i et frit land med selvbestemmelsesret og frie muligheder gjort alt det, disse kvinder er afskåret fra. Alligevel forsvarer hun, at de stadig bliver fastlåst i gamle mønstre. Det er hendes pligt at være medvirkende til ,at alle danske borgere har mulighed for at være ligeværdige borgere på enhver måde i det danske samfund.
Det skal vi alle være med til. Vi skal bane vejen for at undgå tvangsægteskaber og æresdrab. Ville I leve under et sådant åg? VI er de eneste, der kan hjælpe dem til en fri tilværelse.
Vi kan kun hjælpe dem ved at tage afstand fra disse menneskerettighedskrænkende symboler.
Birthe Rønn Hornbech. Normalt er det kun mænd, der ikke forstår kvinder, men helt ærligt. Jeg forstår dig heller ikke.
En af os må være fattesvag!
Skrevet i Lidt om alt | Kommentater (0)Foa- varm luft
Tjah, det er ikke kun FOA, der lukker varm luft ud. Jeg fordi, jeg havde slettet mit indlæg istedet for at sende det. FOA bruger masser af varm luft til at holde deres selvforherligende glorier svævende. Det kræver meget meget luft.
Jeg synes, det er uanstændigt at tage gamle, hjælpeløse og syge mennesker som gidsler. Der er mennesker, der ikke får nødvendig motion, bliver fodret i lyntempo, og mangler hjælp til personlig hygiejne. De må blive i deres senge og vente på næste bleskift. Uværdigt!
Tusindvis af patienter venter på operation eller livsvigtige undersøgelser. Nogle af dem sidder/ligger i deres hjem og venter. Nogle i et ulideligt smertehelvede, andre i angst for at deres lidelser kan ende dødeligt gr. mgl behandling.
Det er umenneskeligt og giver tab til alle involverede
Så vidt jeg ved, får politi, militær og redningsfolk mindre i lønforhøjelse. Deres familer lever desuden i angst for hver eneste indsats. Der er ingen tryghed for dem.
Hvad gør Jer så specielle, at I mener at have krav på mere? Det vil selvfølgelig give mere på kontoen, når det forsømte skal indhentes. Vikarbureaurene får også kronede dage. De mennesker, I iflg jeres jobbeskrivelser skulle passe og værne om, oplever det sikkert anderledes.
Hvad får I så ud af det? Ikke en øre. Skattevæsenet tager sin del, og den inflation og rentestigning I er medvirkende til tager mere end resten.
Alle bliver tabere. Altså kun varm luft.
Skrevet i Lidt om alt | Kommentarer (2)