Nye borgere på visit og en aktiv dag.
Sikke en dag. En god dag.
Solen skinnede, da jeg stod op. Jeg sugede det til mig, og var pludselig sprængfyldt af energi. Sikke et dejligt anfald. Vaskemaskinen blev startet. Støvsuger og klud aktiveret. Sorteret tøj og fik overtalt den gamle til at køre en del i tøjcontaineren. Jeg kontrollerede, da han kom hjem. Han havde det ikke med hjem igen:D Det gør sikkert ondt på ham endnu. Jeg plukkede så brombær til ham. Det hjalp lidt.
De bukser, der strammede i morges, landede om hælene på mig. Jeg har nu også løbet stærkt.
Nu er anfaldet overstået for i dag. Jeg skal have te, tørt brød og grøntsager. Nej det er ikke et sundhedsflip. Jeg er ikke blevet sundhedsapostel, men lever generelt sundt. Det skal jo tages som en samlet pakke og ikke kun udelukke det. nogle fanatikere har på dagsordenen. Nej min mave er stadig meget oprørt.
Vi skal jo også LEVE livet.
Så kom vores afghanske venner på visit. De havde medbragt de gule sukkerfri dadler. Muf! De kender en masse sukker-fri/fattige frugter. Det har vi stor glæde af. Som der står i sangen: Frugter bonden aldrig ser”
Til gengæld så de, at han havde hans hjemmekjortel på. Men hvorfor skulle han skifte, kun for at køre herud. Kvinderne i familien kunne ikke drømme om, at bære tørklæder. Vi så sølvbryllupsbilleder sammen. De fik så friske æg og tomater med hjem. Sidste chance før ramadanen. Godt, det ikke er os.
Næste uge bliver travl. Det vil så vise sig, om vi når det halve. Vi prøver.
Solen skinner stadig, og vi er glade. Det har været en god dag.:)
I dag skinner solen på OS
Posten har ikke været her endnu, så vi må vente lidt på det sidste regnings-heat. Så må vi se, om alle kommer med i lodtrækningen. 
Nå ingen fare, m.m. stat og kommune har fundet på noget dyrt, vi skal betale. Det er jo altid spændende. Hulk
Solen har skinnet på os hele dagen. Vi får lidt energi igen. Vaskemaskinen snurrer i en uendelighed, støvsugeren brøler. Jeg har jagtet de satans eddekoppespind over hele huset. En time efter er de der igen. De er resistente overfor enhver form for gift.
Sådan en dag kan man glemme alle fortrædeligheder, også de mennesker der mener, livet er en popularitetskonkurrence og handler derefter. Selv det kan vi grine af, mens vi sidder på græsplænen og nyder henholdsvis lidt rødvin og grand marnier. Man er vel pensionist.
Hundene leger, min caprifolium dufter og hønsene kagler højt om ægproduktion. Idylen blev kort brudt, da naboens kat kom på besøg. Den spankulerede som sædvanligt frækt henad pergolaen med det der skadefro ansigtsudtryk, nogle katte har.
Så lægger den sig og ser, hvor højt hundene kan hoppe. Gad vide, om den giver point. Jeg er nu sikker på, den griner. Vi gjorde. Jeg kan nu ikke garantere for dens sikkerhed, hvis den falder ned. Det var nu også den, der startede.
Egentlig burde jeg være blevet siddende på plænen med et værk af enten Wessel eller Holberg, men huset er ikke selvrensende. ØV!
Jeg skal også gøre klar til, at vi kan få lavet resten af køkkenet og sat den nye ovn ind. Den gamle har ingen undervarme mere, og jeg bruger ikke varmluften ret meget. Lågerne kan jeg slibe og bejdse i løbet af vinteren.
Vi vil bruge mere tid på os selv nu. Derfor kører vi til Kolding og Vamdrup snarest for at studere, hvad vi kan bruge lidt penge på. Ikke indkøbscentret, det nægter jeg.
Solen skinner stadig. Det er en god dag 
Hvorfor blogger jeg
Jeg kendte ikke meget til fænomenet, før den blev oprettet til mig. Jeg var usikker på hvordan og hvorfor jeg kunne bruge den.
Jeg nærmede mig tilfældet som en Grand Danois ejer med en hundepose. Jeg er ikke vokset op med cyper space som partner, så der er ting jeg klarer bedre.
Det var nok heller ikke af ren næstekærlighed, den blev oprettet. Med sådan en ting, kunne de slippe for at høre på mig. .
Efter tænkning slog det mig, at det var alle tiders. Jeg kunne delagtigtiggøre familie og venner i mine tanker og følelser på en måde, så de vidste, hvad der rørte sig i mig uden at skulle tage stilling her og nu. Det ville også give mig bedre lejlighed, til at lytte til dem. Samtidig kunne jeg også tordne imod samfundsmæssige forhold, der går mig på.
Alletiders. Sikke et åndehul. Wauv!
Det burde egentlig være rimeligt problemfrit. Min naivitet er altid enestående. Jeg kunne måske få negativ respons på det socialpolitiske, troede jeg. Tværtimod.
Nej, jeg blev jordet på det jordnære, følelsesmæssige. Mine tanker, mine følelser.
Forstå det, hvem der kan.
Måske skal jeg bare lukke bloggen. ØV!
Når lunten tørrer ind og springsatsen gløder
Altså, der er mennesker, der med få velvalgte ord kan få en til at eksplodere. Man ønsker det ikke og går helt ud i diplomatiets yderste hjørner for at undgå det. Altså! bla bla. Men pludselig kommer det rammende slag, der får blodet til at koge. Man prøver en gang til. Næste slag. Ok, nu har jeg så vendt den anden kind til, som skrevet står. Hvilke kinder skal jeg så bruge? Måske dem, hvor slagede kan udløse dufte. Man må vel reagere, som man bliver opfattet, eller hvad?
Dilpomatiet prøves igen efter en stak tårer. Godt, jeg har velfungerende tårekirtler. De må stå for meget nu og da.
Opvasken blev tævet, men den gamle havde gjort den mere farveri. Han havde købt 5 nye opvaskebørster i forskellige farver. Som om, det gjorde mit humør bedre. Den anden har holdt i 20 år. Hvor gamle er vi tvunget til at blive;(
Det er ikke alt, der står i min jagt og fredningstabel desværre.
Hvis det ikke er tilladt, er det vel forbudt. Satans osse! Grin bare.
Jeg lader mig nu ikke slå ud.
I morgen har alt sikkert jævnet sig igen, Men i dag er jeg edder bukkemig P—sur
Nu blomstrer Gustavs orkide igen.
Så er det september. Jeg plejede at elske denne efterårsmåned. Den er så fyldt med smukke farver og gyldenrøde modne frugter. Vi sætter nye vækster i jorden, så vi kan hilse dem velkommen om foråret.
Insekterne har gemt deres æg eller leder efter et sted at overvintre. Padder og tudser er ved at blive søvnige og ser efter gode sovepladser. Andre dyr igen samler vinterforråd og sætter vinterpels.
Mennesket saver brænde eller laver en oliefinansiering, samtidig med at de laver det sidste isoleringsarbejde. Blomsternes frø håber at blive dækket af lidt jord, så de kan komme op igen som smukke forårsbebudere.
Set på den måde, er det en smuk levende måned.
Nu hader jeg den.
Ingen måned har bragt så meget sorg, lidelse og smerte til vores familie som den med få års mellemrum. Den anden september døde vores barnebarn Jasmin, før hun nåede at leve. En smuk lille blomst, der aldrig fik solen at se, og aldrig foldede sig ud. Hendes forældre måtte tage afsked med hende, før de nåede at give hende deres kærlighed. Det var der, september først viste sit ubamhjertige væsen. Jeg fryder mig over, at de har velsignet os med et nyt vidunder. Ikke et andet. Man kan aldrig erstatte et mistet barn med et andet.
Nu blomstrer Gustavs orkide igen. Jeg tog den med fra hans hus dengang for snart to år siden. Han havde den stående i sit vindue med en dinosaur, han fik af os engang mellem grenene. Det føltes som en hilsen. Det er en af de få stueplanter, der har klaret bekendtskabet med mig. Jeg tror, den står i fuldt flor, den 24-9. Den dag en bilist overså ham og ustraffet tog hans liv. En septemberaften.
Gustav og jeg elskede at gå tur i efterårsvinden og lade regnen piske på vores ansigter.
Han “sover” 1,5m fra Jasmin. Der kan jeg snakke til dem, mens regnvejret kommer frem i mine øjne.
JEG HADER SEPTEMBER
Der er så meget mænd ikke forstår!
I har vel alle set den dødssyge reklame med: Der er så meget kvinder ikke forstår. Nej, mænd er en stadig gåde for mig. Tilhører de i det hele taget samme dyreart?
De tror på andre ting, og oplever livet på en helt anden måde. Deres største gudinde er, hende der tryller resultatet af (venligt sagt) deres tankeløshed væk. De tror også på telekinese.
Et par eksempler:
Håndvasken er ren igen, næste gang de kommer derud. Mudderet på måtten og i gang er fløjet væk. Karkluden har selvt vredet sig op. Tabte genstande er samlet op og ligger på plads. Krummerne er også væk, selvom de blev fordelt over det hele. Tallerkner og kopper har samlet sig.
De forstår heller ikke, at tøj fra konfirmationsalderen måske skulle et andet sted hen. Så hellere mase et par klædeskabe mere ind. Det er heller ikke til at forstå, at 5 store antikke ure på væggene er nok, uanset skønhed. De andre 12 kunne jo også være der. Desuden er det rart at kunne se klokken.
Men men men. Har har hørt på min næsepudsning året/ døgnet rundt i alle årene. (allergi) Jeg underholder ham også med en høj melodisk snorken om natten. Han har aldrig brokket sig eller løftet et øjenbryn.
Jeg skulle bare lige have luft.
Om lidt kommer han ind igen med et stort smil (som regel) og beretter begejstret om noget han vil eller har gjort.
Så fortsætter livet sin vante gang, og solen skinner på trods af regn.
Regn, regn og atter regn. Der er nu også lidt positivt
Alle, jeg kender er deprimerede. Folk render rundt med lange våde ansigter. Det kan virke så trist, så trist.:(
Vi skal jo nok kigge lidt bedre efter lyspunkterne. Endelig fik jeg sorteret mine daglige dimser. Skruer, søm, beslag, elartikler osv. Det står smukt i et stativ med 6 kasser med beskrivelse. Mit værktøj kan vente lidt. Når jeg har orden i det, stjæler de mit. Det er nemmere.
Vores søn har endelig fået den første pakke i Afghanistan, som vi sendte ham. Det tog 14 dage. Vi må så bare holde strømmen flydende. Det skal blive rart at kramme ham igen. Jeg ved, at det må vi gamle helst ikke offentligt. Jeg var ikke selv anderledes, Men den dag, må jeg vel. Se om I kan stoppe mig:D
Det var også at et lyspunkt, at en dansk kvinde ikke blev udleveret til det såkaldte retssystem i Amerika. Desværre føler mange politikere sig stadig bundet af de studehandler, man lavede for at få Marshallhjælp efter krigen. De glemmer, at amerikanerne altid først træder ind i billedet, når de har tjent bunker på våbenlevering til begge sider. Et princip, de stadig efterlever.
Nu skal jeg lave omelet. Hønsene reagerer på trusler, så der er æg til alle.
Lad os nu bare få lidt solskin
De olympiske lege fører til menneskelig nød og elendighed
Ja, jeg ved, mine tanker beskæftiger sig meget med de sociale aspekter. Det kan måske lyde som om, jeg hører til på venstrefløjen. Det kan I godt glemme. Efter min mening er de så ivrige efter at fiske stemmer, at de påvirker samfundet i negativ retning. Kors, hvor er jeg diplomatisk.
OLYMPIADER.
Den olympiske komite`burde tænke mere over konsekvenserne i et land, før de tildeler dem afholdelsen af legene. Jeg ved ikke, hvad kronprinsen vil i det selskab.
Selv nogle af I-landene, skaber problemer for deres borgere af prestigehensyn. I U-landene går alt over over gevind.
I begge kategorier har vi set: Hjemløse, der kun kan leve af tiggeri og overflod i byen blive “deporteret” til steder uden overlevelsesmuligheder. Vi har set slumbeboelser blive jævnet med jorden, og resterne kørt på den losseplads, der var deres overlevelse.
I Kina har vi set: Mennesker, der har fået deres hjem jævnet med jorden uden kompensation for at give plads. Vi har set mennesker, der ville protestere, blive sat i fængsel. Vi har set samfundet Baoding med 31000 indbyggere blive afskåret fra deres livsvigtige vandforsyninger. Der er opsat vejspærringer for at hindre omverdenen i at få kendskab, til den nød og elendighed dette samfund lider under nu. De kan ikke få frisk vand. Deres rismarker visner, og de kommer til at sulte, men—–
I Beijing er parkerne grønne. De får vand nok. Der er vand nok til både rengøring og alle besøgende. Der er ingen grimme gamle boliger i området. Hvor er det smukt!
Hvor er det ondt!
Vi ser ikke en sk–.
Det har ikke meget at gøre med den olympiske ånd.
Karakterbog til de datooverskredne
Min gamle veninde ringede og sagde, der var en side jeg skulle se. Jeg gik fluks ind på kontoret og fandt “the missing link”
Min veninde var temmelig opbragt, men jeg grinte. Det var simpelthen dagens grin, og vi gør vores bedste for at få mindst et pr. dag. Andre må gerne levere det.
Glem bare alt om de unges tolerance og frisind. Det er ikke dem alle, der har det.
De gamle, alt over 35-40 år, var gamle tåber. De strøede om sig med gode råd, formaninger, erfaringer og henvisning til forældet viden. Gad vide, hvad 2+2 er i dag?
Selvfølgelig kan de/vi gamle være irriterende. Så langt strækker min hukommelse sig mærkværdigvis også.
Der skal nu siges til vores forsvar, at når vi tusindvis af gange har oplevet samme reaktion på en aktion, så har vi en anelse erfaring med det. Vi kommer ikke med råd for at være bedrevidende, men for at lette vejen. Selvom det er sjovest og mest lærerigt at gøre sine erfaringer selv, behøver man jo ikke at påtage sig en unødig smerte og oplevelse bare for at bevise, man kan selv.
Vedkommende havde faktisk lavet en slags karakterbog til de gamle. Jeg ved ikke, hvor længe bekendtskabet eller tilknytningen har varet, men intet var glemt eller tilgivet. Hver eneste bemærkning var gemt i et slags haderegister. Det må være svært at have det sådan.
Nogle af mine gamle kunne også drive mig til vanvid, men jeg kunne komme når som helst, og de havde altid tid til mig.
Jeg savner dem stadig.
Da vi gik i skole, fik vi karakterbog med hjem hver måned. Med lidt held gav det mere i karakterpenge end lommepenge. Det sker vist ikke fra omtalte. Vi er yt
Nå Karin, fik jeg det hele med.
Se det i øjnene. Vi kan bedst glæde den slags mennesker ved at grave et dybt hul og trække jorden hen over os.
OL Olympisk ånd og ide ødelagt af dårlige sportsfolk og jura
Jeg tænker selvfølgelig på guldet til den danske 49er. Det var vanvittigt spændende at følge sejladsen. Jeg var klistret til skærmen, men lettede fra stolen indimellem. Det var fantastisk. Danskerne klarede det på trods af alle odds. Sikke et sus
Hatten af for kroaterne. DE viste sportsånd af højeste karat. Det var så flot af dem at låne deres båd ud til os. Det burde give dem en medalje.
Nu kommer spanierne og italienerne med protest på protest. Deres jurister svælger i protestmuligheder, der ikke er muliggjort eller aftalt i de opstillede regler.
De burde anerkende, at de dygtigste fik medaljen fortjent. Var det ikke det, det drejede sig om?
Bare tanken om diverse advokater skal afgøre de olympiske konkurrencer med klagesager, der kan pågå i årevis.
Vi bør måske overveje at holde op med at afholde legene. For på de betingelser har det intet med leg at gøre. Kun en lukrativ indtægt til advokaterne.
ØV!