Mailen til min søns drabsmand

Jeg sendte en mail til ham, selvom jeg ved, han er så ligeglad. den blev selvfølgelig afvist.
Jeg håber jo stadig, at han en dag forstår, hvad han har gjort ved os. Alle midler blev brugt, for at få sagen imod ham indstillet. Hans samlever kimede politiet ned og græd over hans dårlige nerver. Han var da kun nervøs for at miste kørekortet, og dermed hans lukrative geschäft.
Vi har aldrig hørt et eneste beklagende ord fra hans side. Min søn fik dødsstraf for at gå på “Hans Vej” Vi fik livsvarigt, fordi sorgen og savnet aldrig forsvinder. Måske mener han, at vi har fået kompensation, fordi hans forsikring betalte størsteparten af begravelsesomkostningerne. Hvis de ikke havde gjort det, kunne vi have fået sagen taget op civilretsligt. Vi havde også diskussioner med forsikringen. De mente, kun at skulle betale til det billigste. Ligbrænding. Ingen i vores familier er blevet brændt. Så mente de, at vi skulle selv betale for anlægning og vedligeholdelse. Hvorfor? Vi sad ikke bag rattet. De var nu meget forstående og endte med at give os den fornødne hjælp og støtte indenfor deres grænser.
Men hvorfor skulle vi også kæmpe med det på gr. af en fej hund, der bare går tilbage til dagsorden som om intet var sket.
Jeg kan altså ikke rigtig lide ham.

En blandet dag og mails igen. Juhu!

Dagen startede så smukt. Latter, sang og leg. Knus og kram. Så så jeg efter om min mail var blevet genoplivet. Nej øv!
Jeg svarede på min egen blog og et par andre. Man kan jo ikke være enige om alt. Det er nu sjovt at debattere det. Jeg kunne nu godt ønske, at det ikke blev taget helt så alvorligt. Hvis vi alle mente det samme, ville det da blive r—kedeligt.
Det har måske noget med alderen at gøre. Da jeg var 15-17 år troede jeg også på åbne grænser osv. jeg ville være gået på barrikaderne for det synspunkt. I dag ville gøre det for det modsatte.
Min søn kan ikke sidde i Langtbortistan og ordne mine pc-problemer. Jeg fik så et tip om en ung nørd, der kan. Jeg tilkaldte ham , og fluks kom en dejlig knægt, der kæmpede i flere timer, OG skidtet fungerer.
Jeg ville gerne anbefale ham, men så har han måske ikke tid til vi andre pc-analfabeter. ;D
Jeg fatter ikke, hvordan de gør det. Jeg har set min yngste køre samtlige dos-kommandoer igennem og finde den rigtige, da det blev brugt. Jeg fatter ikke en disse af det. Der skal dertil siges, jeg så det første tv ved radioforhandleren og det næste ved min bedstefar. Det er måske der, han har genet fra. Min bedstefar var en af de første til tv. Vi måtte nu finde os i et grønt glas foran skærmen. Bedstefar sagde, det var af hensyn til vores øjne. Så vi havde også farvetv. Haha
Vi fik nedfrosset de gamle høns, vi slagtede i går. Jeg havde sat dem i et gammelt køleskab til modning. Alt kød smager og lugter hæsligt ellers. Ikke supermarkedskød. Det er modnet mindst 3 gange. Der blev også plukket ca. 10 kg valnødder. De kommer fra 4 træer, der blev lagt i jorden som nødder for ca. 20 år siden. De andre 10 kommer sikkert om nogle år. Et forsøg, vi er stolte af.
Jeg slutter, inden I falder helt i søvn. Dejlige fredelige(kedelige) dage kan nu også bruges.

Ingen E-Mail

Bliv ikke fornærmede, hvis jeg ikke besvarer Jeres post. Mit postprogram nægter at fungere, og hjælpen er 5100 km. væk
HULK

Pensionistklub og mig. Sikkert to uforenelige størrelser.

Øjeblik, jeg skal lige være færdig med at grine, så kommer jeg igen.
En person, der efter min mening virker både følsom og forstående mente, det var et tilbud jeg kunne bruge. Jeg vil nu sige til hendes forsvar, at vores kendskab til hinanden er sparsomt.
Jeg har oplevet nogle af disse klubber. I den store by kørte jeg en nær slægtning til sådan en indretning to gange om ugen. Hun holdt nu op efter kort tid. De fik lidt kaffe, diskuterede deres sygdomme og læger, og blev kørt hjem igen. Vi tog istedet en tur med Sverigesbådene en gang om ugen. Der var de livlige pensionister, og jeg kedede mig nu heller ikke, selvom jeg var ung.
Det jeg har set i det sønderjyske, er heller ikke noget for os. Det er med salmesang, håndarbejde og alle taler om deres lidelser. Det behøver vi ikke bruge benzin på. Kan overstås hjemme. Ind imellem kommer der en tilsynsperson, der taler ned til de ældre, som var de evnesvage børn. Der er selvfølgelig rygeforbud og tynd kaffe.
Jeg er troende, men vil ikke have andres religionsopfattelse smidt i hovedet på mig. Og da slet ikke til tynd kaffe. Vi har mange indre- missionske her, så en hyggeøl eller et glas rødvin er udelukket. Ingen plads til syndere. Og hakkeordenen er ikke pensioneret.
Hvad skal jeg sådan et sted? Jeg vil have uforpligtende samvær, med snak, hygge og LIV.
Jeg skifter da ikke ham, fordi jeg bliver ældre. Den ser bare lidt luvlidt ud.
Og jeg er stadig MIG indeni.

Finanskrisen! Hvor er værdierne blevet af?

Det lyder fuldstændigt utroværdigt, at så mange, på samme tid i finanssektoren, skulle have været så inkompetente. Det lugter mere af en god verdensomspændende fidus.
Allerede for små to siden var det helt klart for selv alm. dødelige, at inflationen var på vej. Når unge i familien talte om lån til deres boliger eller lign, rådede vi dem til at optage fastforrentede lån af samme grund. Det overtalte såkaldte bankrådgivere dem til ikke at gøre. Jeg kan dårligt tro, at de ved mindre end os. De burde jo være uddannede til at forudse finansmarkedets bevægelser.
OG—Selv de mest tabsforårsagende direktører og bestyrelser er blevet belønnet for deres indsats. Der er for et syns skyld snuppet en enkelt en gang imellem. De har alle bevaret deres formuer og sociale status, eller har I hørt at nogle af dem er henvist til kontanthjælp. De har vist også fået deres del.
Jeg forstår sådan set godt, at diverse finanstilsyn ikke har en jordisk chance for at gennemskue diverse datter, søster, moderfirmaer osv. Altsammen kun for at blive fritaget for at bidrage økonomisk til det samfund, de lever af. Denne gang virker det så groft, at lidt skepsis er berettiget.
Jeg tror ikke på, at en stor del af den vestlige verdens værdier pludselig er tabt. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Nej de er der endnu, men hvor og hos hvem?
Jeg tror finanstilsynene burde head-hunte nogle af de kreative. Nogle med en anden tankegang.
Blikkenslageren i kælderen i baggården får ikke økonomisk syndsforladelse. Det bør disse firmaer heller ikke få.
Jeg går ind for et ærligt gennemskueligt kapitalistisk system, men så sandelig også for retfærdighed og samfundssind.
De ansvarlige skal drages til ansvar. Også økonomisk.
Ps. Nu sagde de lige på tv-nyhederne, at endnu en dansk bank er i vanskeligheder på grund af een stor lånmodtager. Så mange tilfældige sammenfald har jeg svært ved at tro på.

To-årsdagen for drabet på min søn

“JEG KAN HØSTE MARKEN, FØR SOLEN GÅR NED” MEN—–

Er det ikke længere siden? Sorgen er så tung, at det føles meget længere. Alligevel mærkes det også, som om det lige er sket. Det rammer og tynger mig, hver gang tanken om den skrækkelige meddelelse kommer. Det gør den så så tit. Den vil ikke slippe mig.
Gangen til kirkegården til min søns og barnebarns “haver”, er så svær. Mine fødder bliver tungere og tungere, jo nærmere jeg kommer. Bliver det da aldrig nemmere at bære?
Jeg har små dekorationer med til dem. Jeg har lavet dem i sorrigfulde kærlige tanker. Det hjælper mig ikke.
Jeg står i et psykodelisk tomrum mellem himmel og jord. Hvad helvede laver jeg her? Hvorfor er de der?
Jeg ved ikke, hvor jeg hører hjemme. Hos dem eller her? Jeg ville jo gerne være begge steder. Ledsage dem alle på deres vej.
Nej, jeg er ikke deprimeret. Jeg sørger bare.
Måske lærer jeg at omgås det lettere en dag, men livet er en svær en.
Nu er den sidste knop på Gustavs orkide sprunget ud. Den er så smuk. Et kærligheds budskab.

Jeg står ved din grav og strækker mine arme ud i intetheden.
De bliver lange og tunge.
De rækker hele jorden rundt, men kan ikke nå dig.
Ikke favne dig.
Jeg vil så gerne mærke dig, kramme dig og give dig et kys på kinden.
Jeg vil så gerne se dit kærlige smil.
Jeg vil så gerne, jeg vil så gerne–
Men mine arme er stadig tomme.
Du er taget fra mig

Christiania og ungdomshus. Sociale ekperimenter

Jeg stak hånden i en hvepserede, da jeg udtalte mig negativt om ovenstående. Det tangerede til det latterlige. Jeg vil nu fastholde, at besætterne af både Christania og diverse ungdomshuse og lign er tyveknægte. Man kan da ikke bare tage og derefter kalde det ens ejendom. Det krænker enhver retsfølelse. Samtidig laver de egne love og regler. De mener at have fået mandat af ” bevægelsen”
De er ikke bedre end de ekstreme imamer, der praktiserer egne love og regler i et selvskabt parallel-samfund.
Christania blev lovliggjort, ved at de røde kaldte det et socialt eksperiment. Nu må dette såkaldte eksperiment afsluttes. Det samme gælder de andre selvbestaltede grupperinger.
Den samme tendens viser sig tydeligt i disse “samfund”. Så er det ligegyldigt, om det er ghettoer, fristad, ungdomshus, eller andre religiøse sekter. For eks:
Der dannes lynhurtigt en eller anden form for hieraki. De stærkeste tager magten og bestemmer dagsordenen uden pardon. Det har vi lært at dæmpe i det lovlige samfund, så også de svage får en sikker plads. Det kniber det med i parallelsamfundene. Christania har et benhårdt råd, der bestemmer. Ungdomshusene udelukker flere af de grupper, de burde være solidariske med. I en ghetto stenede man grønlænderne ud. I andre religøse sekter, udelukkes og forfølges frafaldne.
Det er altså kun et spørgsmål om magt eller penge. Nogle gange begge dele.
I Christania handles huse til enome summer. Uofficielt selvfølgelig. Pengene burde konfiskeres af staten. Det er ikke lovligt at tjene på tyvekoster.
Slut disse meningsløse eksprimenter, og forlang at alle følger gældende lovgivning uden hensyn til sekterisk tilknytning.
Jeg brugte natten til at tænke på, om jeg virkelig var blevet en reaktionær, forstokket gammel kone. Det kan jo ske for den bedste. Det mener jeg nu ikke. Jeg har stadig visioner om et samfund, hvor alle behandles med respekt. Hvor vi kan omgås hinanden uden fordomme. Lidt naiv har jeg altid været.
Jeg mener også at udefra kommende, der ikke ønsker/vil integreres i det danske samfund og repektere vores lovgivning og normer, SKAL rejse igen. Ikke alene vil de altid kun være en negativ faktor, men skader også de mennesker, der virkelig ønsker at leve her.
MIT land, MIT lands regler. Gælder også for Christania og lign.

Salsa er jo livsfarlig

Jeg fik den ide, at lidt salsatræning ville være godt mod en overflødig mavedelle. Det kunne vel ikke være så svært Vel ikke værre end at blive trukket hele vejen til danseskolen i fletningerne som 3-årig. Og så to gange om ugen. Børnemishandling!
Nå, jeg fik da lært lidt i de næste år, så salsa skulle da være nemt. Jeg mente at have luret grundtrinene, men satte alligevel en video på.
Ved første forsøg gav spisebordet mig et blåt mærke på hoften. Prøvede at sætte tempoet ned. Udmærket og så op igen.
Nu sidder jeg og puster ud. Mine skinneben føles spiralformede, og jeg har fået hårde cykellår. Mon det er sundt.
I morgen prøver jeg igen. Sådan en smule dans kan vel ikke tage livet af mig, eller?

Vi fandt kastanier og talte med Afghanistan

Jeg elsker de dage med vores lille solstråle. Hun var i et pragtfuldt humør. Sang og lavede små dansetrin, da vi var ude at se på køer. Hun er helt pjattet med dem. De er bedre end alverdens tegnefilm. Vi gik længere i dag, end vi plejer. “Farmor, vi er langt væk” ” Gør ikke noget, jeg kender vejen” ” Hm. Godt så”
Vi oplevede også kastaniens skønhed. Hun var dybt fascineret af så smuk en frugt i sådan en grim farlig indpakning. Det er jo et pindsvin uden hovede. Jeg har altid elsket at genopleve verdenen gennem børnenes øjne. Så det er dejligt at kunne låne mit barnebarn lidt og opleve det igen. Hun vil også vide alt om, hvad det hele hedder, og hvorfor dyr og planter er sådan, og gør sådan. Hun lytter intenst og tager det til sig. Jeg føler mig så klog, så klog, selvom det er alm dagligviden for os.
Vi talte også med hendes far med videokameraer på. Jeg blev beordret ud af kontoret. det var privat.:D
Nå jeg fik nu også lov til sidst.
Jeg var begyndt på kagebagningen, men så blev hun hentet. Så må jeg gemme lidt til hende. Det var jo hende, der forlangte det. Jeg giorde det samme med mine unger. Samvær er vigtigere end opvask. Også sjovere.
Det kan nu også blive pinligt. Min yngste kom med naboens søn en dag og bad om at få lavet to spande æbler til saft. Jeg fik dem lavet, og ungerne var glade. Det var naboen nu ikke. Det var hans æbler.
Nu skal mine kager ud af ovnen, og jeg vil tage en slapper.
Jeg samler på dejlige dage, som i dag. Så kan vi sætte de andre i baggrunden

Dødsstraf-Legaliseret mord?

KEDELIGE TANKER PÅ EN SOLSKINSDAG
Jeg føler mig virkelig dårlig, når jeg hører eller læser om det. Blodet stiger til hovedet og jeg får hedeture af angst og rædsel. Jeg får en fysisk fornemmelse af sådan en grusom handling. Jeg føler mig lammet af frygt, får åndenød og bliver tør i munden.
Hvordan kan såkaldte oplyste mennesker bruge denne ultimative straffeform. Det er jo ikke andet end magthavernes hævn. Efter min mening er en bøddel og de, der beslutter denne strafform også mordere. Aflønnet og godkendt af regeringsmagten.
Det er afstumpet og har intet med civilisation at gøre. Kun primitiv hævn og magtmisbrug.
Amerikanerne er virkelig raffinerede med deres dødsstraffe. De lader dødsdømte frygte henrettelsen hver dag på dødsgangen i årevis. De venter med at eksekvere dommen, til den dødsdømte accepterer situationen. Så først sætter de dato på deres legaliserede mord. Se, det er psykoterror i klasse 1A.
Har jeg tænkt på mord og dødsstraf? JA JA JA
Den bilist, der kørte min søn ihjel. Han er den eneste, jeg har hadet og HADER med hver fiber i min krop og hver eneste hjernecelle. Ville han så bare indrømme hans skyld,og tage sin sølle straf og modtage samfundets undskyldning for at have ulejliget ham.
Han kan jo kun straffes, ved selv at miste en af sine kære, men bortset fra hans samlever er de uskyldige. Det var hende der løj, for at dække ham.
Sådan blev det drab legaliseret.
Så hører og læser jeg også dagligt, hvor man praler af, at have slået så og så mange med en anden mening ihjel. Det forventes, at vi optager det som en god nyhed. Det er en mentalitet, jeg ikke forstår.
Jeg tror, jeg vil tage en god bog og et stort glas rødvin med ud i badeværelset. Lade det varme karbad varme mig og glemme