Omskæring af piger. Hvorfor er alle tavse?
Jeg læste, at et varetægtsfængslet forældrepar sidder unødigt længe. Hva´be`har!
Efter min ringe mening bør man smide nøglen væk og glemme dem. De har fået deres døtre omskåret, selvom de bor i Danmark. De er kommet hertil, fordi de påberåber menneskerettigheder og fordrer vores hjælp og forståelse.
Jeg har ingen forståelse for, at disse piger lemlæstes på den mest grusomme måde. Jeg har ingen forståelse for, at de skal leve leve deres kvindeliv med mgl. dejlige følelser, smerter og kvalfulde- til tider livsfarlige fødsler.
Jeg forstår hvorfor, nogle af disse kvinder ofrer deres sønner til martyrrollen. De er jo selv ofre for et kulturvanvid. De er blevet hjernevaskede til at tro, at det er deres og deres sønners bestemmelse på de betingelser. Det er ikke tro eller religion. Det er undertrykkelse forøvet af magtsyge ledere.
Ingen taler disse kvinders eller deres børns sag. VI SKAL JO TAGE HENSYN TIL ANDRE KULTURER!
Jeg har svært ved at forstå dette hensyn. Vi lever i et frit land, hvor vi praler af vores kamp for menneskerettigheder. Hvorfor kæmper vi så ikke for dem? Jeg forstår det ikke.
Jeg har prøvet i årevis, at vække politierne til dåd. De hører ikke, de ser ikke og stemmerne er vigtigere end en konfrontation med disse ekstremister. De forskellige menneskerettighedsorganisationer har også altid kun affærdiget mig med noget nytteløst sludder om hensyn til kulturer osv.
Jeg er edder spændt rasende.
Dagen startede ellers så godt. De ubudne gæster skal også ud.
Solen skinnede, huset var dejligt varmt og fyldt med kærlige tanker. Jeg kunne rette mig op og bruge både arm og albue igen. Det burde så være en god dag. Tænk om igen. jeg skulle bare vågne rigtigt. Bvadrrrrrrrr
Først fik vi meddelelse om en konkurs, der midlertidigt satte os i panik, og SÅ kom posten. En betalingsoversigt fra banken og så vores egen. Altsammen på een gang. Hvad bilder de dem ind. Tror de vi er millionærer? Regnemaskinen glødede, mens den gamle bare så uinteresseret ud. Er mænd virkelig fra denne verden? Tvivler.
Jeg er ihvertfald glad for, at vi ikke tog imod alle de gode tilbud fra banken om forbrugslån. Ethvert fjols har jo vidst de sidste år, at det kun kunne gå galt. Det var nu planlagt, at alt skulle betales denne måned, selvom det gør ondt. Vi kommer heller ikke til at mangle noget, sådan da. Der er jo lige det der med den smukke nederdel, der ville have passet perfekt til mine støvler. Hulk hulk og atter hulk.
Boxeren bankede på vinduet. Så fik den “blikket”. Nu skal jeg bare kigge på ham, og han lystrer. Jo, det er en hanhund.
I nat og hele dagen har der lydt kraftige lyde fra loftet. Alt bliver væltet og vendt. Jeg tror ikke på, at det er syvsoveren denne gang. Om det er en husmår eller lign, vil vise sig. Nu går vi derop med fælder og “varieret” foder. Der skal være noget for enhver. De betaler ikke husleje, så det er ud. Død eller levende.
Sig ikke livet på landet er kedeligt.
Den gamle Xantippes lidelser
Det er næsten min egen skyld, og jeg er så nem at lokke. Nu har jeg levet af ristet brød og næsten ukrydret mad for at berolige mit stakkels mavesår. Mens jeg ristede brødet igår, gik jeg ind i viktualierummet for at finde en dåse ufarlig torskerogn. Så fik jeg øje på en dåse med røgede kippers. Den smuttede ned i hånden på mig. Sagde “Jeg er din, elsk mig og fortær mig”
Jeg faldt for det. Jeg fordelte dåsens indhold på mit tørre brød, pyntede det med marinerede løg og lidt flødedressing. Dertil en tomat med rigeligt peber. Oh! synden var velsmagende og velgørende. Hvilken kulinarisk fryd.
Jeg vågnede brat kl. 6 i morges. Et morakkertidspunkt, der intet har med pensionister at gøre. Mit mellemgulv bukkede mig sammen som en stærk elastik. Jeg bevægede mig krumbøjet ind til den kolde te og lidt mavesårsmedicin. Det hjalp nu ikke meget. jeg har ikke været strakt ud i fuld længde i dag.
Nu har jeg så skriftet min synd, og langer stadig ud efter medicinbøtten i små mængder.
Gad vide om et par ave Maria vil hjælpe.
AV
Når du bliver angrebet af en tilløbende gal kat. Dyrenes beskyttelse, kattens værn osv. duer ikke for en Sk–!
Jeg forstår intet, og bare slet ingen ting. Jeg gik ud fra at organisationer som for eks. Kattens værn og Dyrenes beskyttelse, tog sig af trængende dyr. Det påpeger de jo altid, når de vil have penge ud af borgenes lommer. De kommer til at lede længe efter fremtidige bidrag fra os.
Vores oplevelser med diverse “hjælpeforeninger” og myndigheder:
I formiddags blev min svigerdatter angrebet af en gal kat. Da hun prøvede at få den ud, raserede den hele huset. Hun prøvede en gang til, og det lykkedes hende at spærre den inde i en stor spand. Det kostede hende yderligere bid og krads.
Lige nu sidder hun på skadestuen for at få en stivkrampe og for at få renset skaderne grundigt.
Det sjove kommer nu: Vi ringede til politi og diverse dyreværnsforeninger. Kattens værn har week-end lukket. INGEN og absolut ingen ville have med det at gøre. Dyrenes beskyttelse tager sig ikke af dyr på privat grund osv. Hvad får de så pengene for. Et dyr i nød, er vel et dyr i nød uanset opholdssted.
Vi må skyde den iflg. lovteksten. Jeg skyder nu kun noget jeg kan spise. Det omfatter ikke en syg gal kat. Vi kan også bare slippe et sygt hjælpeløst dyr ud i naturen, hvor det måske udgør en smittefare.
Vi kan selv betale, hvis dyret skal have hjælp. Jeg troede bare, at de midler der gives til diverse organisationer, gik til ALLE dyr i nød.
Øv altså. Det var så også bare kun varm luft!
Internet-Eet klik og så er de væk
Jeg læste, at nogle internetbrugere har over 300 “venner”. Det undrede mig. Jeg talte med en ven om det og blev bedt om en kommentar.
De venner vi har, er virkelige og så mange er der ikke. Det kan ikke lade sig gøre. Det kræver mindst ligeså meget at opretholde venskab som ægteskab. At kunne have forskellige meninger, at kunne skændes uden at ødelægge alt, at være loyale, støttende og forstående bl. a. Kort sagt, at være der.
Jeg mente ellers, at diverse chat-forums kunne gavne mange og give dem kontakter. Jeg er ikke så sikker mere. Det virker som en illusion, ligesom den hemmelige ven nogle børn opfinder. Selvværdet måles udfra antal af “venner”
Det kan være, at jeg bare er håbløst forældet i tankegang. Jeg vil bare have stemmer og person for at kunne slutte venskaber. Jeg har da også mødt to på nettet, jeg har personlig kontakt med. Det er noget, der har udviklet sig langsomt og taget lidt tid. Nu er det blevet virkelige mennesker, og ikke bare nogle der fiser rundt i cyperspace.
Den anden udvikling bekymrer mig. Mennesker, der virkelig har brug for at tale med andre, bliver afhængige af diverse chat, og mister den sidste rest af kontakt til virkelige mennesker omkring dem.
Jeg spurgte en af dem, hvad de så gjorde, hvis de blev uenige med nogen. Jo det var nemt. Kun et klik og de var glemt.
Det værste er, at flere så også omgås deres “virkelige” kontakter på samme måde, så de bliver mere ensomme og alene end før.
De forsvinder bare ikke
Indhegning af private skove
Jeg fatter ikke, hvorfor nogle mennesker går i selvsving over en privat dyrehave. Offentligheden har stadig adgang til området fordi man har sat ejendomsrettens ukrænkelighed ud af kraft ved lov.
Vil I have, at fremmede går ind i Jeres have og tit efterlader affald, der er skadeligt for beboerne (dyrene) ?
Nu vil nogle så have skoven indhegnet. Det vildt, de selv sørger for, bliver på området. Ejeren kan kontrollere sygdomme og bestand. Altså sunde stammer. Skal deres arbejde så belønnes med, at de lader dem gå ud i det omliggende område til nedskydning af andre. Man kunne jo evt aftale, at et vist sundt antal blev lukket ud i brunstperioden.
Den anden dag jagede jeg naboens juleænder tilbage. Skulle jeg have beholdt dem med samme ret som disse sure jægere.Jeg havde vel egentlig lov til det. det er da skønt, hvis naboen betaler min julemiddag.
Vi bør alle være glade og taknemmelige for, at andre betaler for noget. vi alle har glæde af.
Så stop piveriet!
Når “ofre” iscenesætter sig selv
Vi gamle prøvede hekse prøvede som sædvanligt at ordne verdenssituationen. Vi mener selv at være gode til det 
Altså stillede vi kostene i et hjørne, og diskuterede såkaldte “ofre” Vi bor forskellige steder, men møder eller kender til disse martyrer. Vi ses jo ved forskellige lejligheder.
Det ene af vores emner, var en kvinde på 37 år. Hun har født 3 fejlfrie sunde børn. Alligevel har disse børn tilbragt mere tid på sygehuse og hos læger end hjemme. De er til stadighed udsat for ulykker og mærkelige sygdomme. De to ældste har taget skade af det. Hendes mand har også lidt af mystiske sygdomme. Selv venner og bekendte kunne ikke føle sig sikre. For 3 år siden gik to af hendes venner og en svigerinde til myndighederne. Der blev det så meddelt, at hun var en fremragende sygeplejerske og hævet over al kritik.
Hun blev endnu engang det stakkels offer og klarede det hele som en heltinde. En måned efter var hele familien væk. De var vist flyttet til udlandet. Det er 3 år siden, og kreditorerne græder stadig over at være snøret af “ofret”
Så faldt snakken på andre, der brugte samme mønster men på en anden måde. I kender dem sikkert også.
De misbruger også deres omgivelser. Intet er dem helligt. De siger, venner og familie gør sig uvenner med dem og behandler dem dårligt. Efter et stykke tid bliver de gode venner med dem igen. Det holder lige til de igen mangler omgivelsernes focus på dem. Så begynder det hele forfra. Hver gang får de fremstillet sig selv som en af hverdagens helte. Alle hopper på den hver gang. I virkeligheden har de selv fremprovokeret det hele, igen og igen. De har udnyttet alle.
Vi tre hekse kunne nu ikke bedømme, om det er bevidst, eller om disse “ofre” er psykisk syge.
Vi var dog enige om, at de mangler enhver form for selvtillid.
Så i virkeligheden er de vel ofre—-for dem selv.
Mavesår- benbeskyttere,irriterende tiggeri og meningsmålinger
Min mave er mit humør og stressbarometer. Alt samler sig der. Min mave kan vokse sig fra alm. aldersbetonet smådellet til 9.ende måned indenfor meget kort tid. Så selvfølgelig har jeg reddet mig et lille mavesår. Det gør virkelig nas, og først i dag er jeg begyndt at rette mig lidt op. Nå det er overstået om et par dage. Det er jo ikke alle stressfaktorer, man kan udelukke. Tilpasning er vist nøgleordet.
Vores lille hund har denne stive plastikkrave på. Hun må ikke være sammen med den store hund, for han vil slikke på sårene. Hun render efter os og støder kraven ind i vores lægge konstant. Det gør faktisk ondt. Høj! nu kom hun flyvende og under min stol. det tordner.
Jeg gik så rundt i huset igår. Krumbøjet og meget forsigtigt, så ringede telefonen. En meningsmåling. Jeg sagde bare kort og klart NEJ. 10 min efter en ny og 1 time efter en til. Jeg skulle kravle til telefonen hver gang, for at høre på en gang pladder. Peter var dum nok til at besvare deres spørgsmål en dag. Da han ikke var enig med spørgeren, sagde hun” Jeg tror ikke, dine svar har vores interesse” Mange af disse personer prøver også at dirigere vores svar i den rigtige retning. Især de politiske. Resultatet af disse meningsmålinger er manipuleret og uden værdi. Desværre lader mange sig påvirke af de såkaldte resultater.
Anonymiteten er kun en illusion.
Alle borgere i mit område, fik for nogle år siden, tilsendt et spørgeskema om turisme. Vi og flere venner og bekendte besvarede ikke skemaet. Så fik vi rykkere med et nyt skema. Forvirret? Det var vi også. Ved sammenligning af skemaer og nærmere eftersyn viste det sig, at de var håndnummererede. Vi brokkede os, og intet blev offentliggjort, men de havde jo stadig flere borgeres mening på skrift.
Så ringede telefonen to gange til. Begge gange fra foreninger, der gerne lige ville have lidt tilskud. De elsker pensionister! Jeg ved mennesket bag telefonen, får penge for sit arbejde med at overbevise os. Som regel første års abonnement.
Hopper du på den er du til grin for egne penge. Hvad med bare at sige NEJ.
Pakken fra Afghanistan
Jeg havde fået at vide, at den skulle komme i dag. Det hører ikke til dagens orden, at jeg får pakker med indhold til MIG. Pakker der ikke bare er noget, man har bestilt.
Da jeg var barn sendte tanterne mig pakker med æblekage og flødeskum, hvis jeg var hjemmefra. Postvæsenet fungerede lidt anderledes den gang.;D
Da postbuddet kom stod jeg og ventede på ham. Han grinede, da han så mig stå der og trak tiden. Da jeg sagde ” kom så med den” sagde han ” jamen dog, det lyder—-” Vi har snakket sammen i mange mange år, så det er kun for sjov. En lille flirt ved havelågen giver jo også lidt selvtillid.
Pakken var fyldt med de dejligste silke/kashmirtørklæder. Jeg er ski da en heldig gammel kone. Jeg skal selvfølgelig dele med min svigerdatter, men måtte vælge først denne gang.
Jeg glæder mig til han kommer hjem. det bliver nok ikke meget, vi kommer til at se ham. Den unge kærlighed kommer først. Det forstår selv en svigermor. Hir hir.
Livet er tomt og spildt uden kærlighed.
Jeg vil have farver, og helst allergifrie
Når jeg ser tv-udsendelser og reklamer, så undrer jeg mig over mangel på farver i boligstil. Køkkener skal være sort/grå/hvide. Alle boligrum er hvidmalede eller i særprægede farvetoner. Operationsstuer kan virke hyggeligere. Jeg kan da godt se det praktiske i, at man kan have en spand med malingen stående og bare overmale pletter.
Jeg vil nu bare lige hilse og sige, at enhver form for plastikmaling afgiver dampe konstant og fremmer kondens i lukkede rum. Mange allergikere og astmatikere får åndenød i sådanne boliger. Alligevel anbefales plastik og andre kunststoffer til ovenstående. Man har aldrig rigtig anerkendt denne allergiform.
Nå, det var et sidespring. Jeg tænkte på, hvor forskellig smag vi har. Også om folk bare følger en “trend” for ikke at afvige fra denne norm. Før kunne man aflæse en masse ved at se folks hjem. Det var ÆRLIGE hjem. I dag følger mange bare med flokken. Det gider jeg altså ikke. Jeg skal bo her og føle mig hjemme.
Jeg vil have gyldne varme farver, der favner mig. Jeg vil have de ting stående, jeg holder af. Noget af det er værdiløst for andre, og andet er temmelig kostbart. Sidstnævnte er altid acceptabelt:D
Jeg vil ihvertfald aldrig ligge under for en norm, reklamerne har skabt.
Gør I?