Sengejagt og en berømthed i en discountbutik.
Tænk, jeg stod tidligt op i dag. Det er fejlen ved at gå i seng før kl. 4. Jeg er lysvågen hver anden time. Bare ikke, når det er normal opstandelsestid.
Vi skulle til Flensborg for at se på en seng. Det var en butik med en service, vi ikke har oplevet i mange år. Altså! en god seng til en mand og hans hund. De spurgte, om jeg ikke skulle være der. 
Jeg kunne jo så bare fortælle, at min seng er hundefri, men at den gamle er velkommen. Mænd i hans alder kan jo få de sjoveste ideer. 
Den seng vi havde kig på, blev beskrevet som det argeste l—. Vi kan købe en billigere kvalitetsseng i Danmark. En uvant service.
Når vi alligevel var på de kanter, kunne vi ligeså godt tage en runde i discountbutikkerne. På den første lørdag i måneden. Selv den gamle fik for meget.Vi købte friske rensede sild for 35 kr kg.
Da vi stod i køen ved kasseapparatet, bemærkede vi en kendt person bag os. Det var fordi, de skændtes højlydt over indkøbene. Og nej, jeg siger ikke hvem. Privatliv er tilladt. Men gud fader, hvor var han en krukke. Han brugte ovenikøbet den sårede primadonnabevægelse ved håret og blev trøstet af konen. De skiftede sprog flere gange, men vi har jo også været udenbys. De skulle åbenbart have gæster. Der var købt hummere, tigerrejer, oksefilet osv. Han bevægede selv sit luxuslegeme for at lægge de sunde ting tilbage. Konen lagde sig næsten over vognen i , hvad ved jeg.
Men krisen kradser altså også slemt ved de kendte. Det er måske dem, der har har været med til at financiere IT Factory. En pudsig men kedelig oplevelse.
Så er det bedre at være ½fattig pensionist. Vi har ikke noget image, der skal poleres.
Det var så min dag. Håber Jeres var mere interessant. 
Hvordan gør han det?
Jeg har været i det sorte felt et stykke tid. Den gamle (tavse dansker) har kigget på mig, men ikke sagt ret meget. Han ved, hvad der gik galt. Det var en reklame på en af de tyske kanaler. Den var om en mor, der focuserede på sit barn fra fødslen og gav al sin kærlighed. Jeg ved ikke, hvorfor den specielt ramte mig så hårdt. Måske fordi der kom så mange minder og drømme til overfladen. Min hjerne mangler en deleteknap. Kunne jeg godt bruge.
Han har ikke sagt så meget, men er kommet med gaver til mig hver dag.
En speciel petrolemslampe og det ene par velsiddende jeans efter det andet. Jeg kan bruge flere dage i byen uden at finde det samme. Han rammer altid rigtigt første gang. Hvordan?
Han siger kun sjældent de forløsende ord. Selv ikke med trusler om et velplaceret knæ. I ved hvor
Men hans gaver siger alt. Så er ord vel ikke så vigtige
I dag var en dejlig dag. Men————
Dagen var perfekt. Jeg fik lavet en masse og så lys forude.
Så gik jeg udenfor. Jeg kiggede på de hyacinter, der skal stå i min ældste søns “have”.
Jeg har aldrig været uden ham så længe før. Jeg ved, han ikke kommer. Alligevel tøver jeg, når jeg låser døren om aftenen. Han kunne jo komme.
Det gør han ikke.
Sengekant ved vi gamle :D
Min kære mand skal have ny seng. Det skulle da være en nem øvelse, men–. Det giver store diskussioner. Jeg har fået gennemført, at det ikke bliver med meder. Det umuligt at vaske gulv og støvsuge for de forbandede meder. Jeg skal ligge på maven for at rengøre meden ved hovedgærdet. Hvis han køber sådan en, saver jeg meden af. Det er nu heller ikke nemt. Han vil have mindst 1m. i bredden, og det er enten 90 cm. eller 120. Jeg er så lykkelig for min Auping, men han vil have en hængekøje (undskyld boxmadras) uden støtte underfra
Vi kigger i Tyskland. man kan købe virkelig fordelagtigt i øjeblikket. Krisen kradser. Først giver de rabat, og så kan man forhandle sig til mere. Det er viagra for mit kræmmergen.
Det mest spændende i dag er: Ingenting.
Skal dommerembedet bestrides af kvinder med tørklæder eller andre religiøse symboler?
Jeg forudser kaos i retssystemet. De kvinder der bærer disse tørklæder, kender ikke den almindelige dansker, og halloooe. Vi bor i Danmark og er danskere, med vores tro og traditioner.
Det kommer først og står over sharia og andre lign. for os uforståelige og uforenelige begreber.
Disse kvinder med deres tørklæder er opvokset i en anden kultur, selvom mange af dem er født i Danmark.
Hvis jeg som tiltalt skulle dømmes af en sådan dommer, ville jeg kalde hende inhabil. Hun ville betragte mig som en uren kvinde. Jeg giver hånden til mænd og jeg krammer dem endda. Jeg ville nægte at blive dømt af hende. 
Hun vil også skulle dømme i sager med helt alm. moderate muslimer, måske også af hunkøn. De er frafaldne, og skal sikkert heller ikke regne med hendes objektivitet.
Det bliver nogle interessante, farverige domsforhandlinger i fremtiden. Tørklæde på dommeren, kalot og kors på domsmændene osv. Så må det vel også være tilladt, at bære synlige tegn på det politiske syn. Måske et krav.
Det kan virkelig blive lystigt. Der vil altid være en, der kan betragtes som inhabil, og man når aldrig frem til en retsag.
Jeg har to ting at sige om tilladelsen til at dommere bærer tørklæder: Dansk skik, kultur og tradition har forrang. ( Vi er jo danskere i Danmark) “Skik følge, eller land fly”
Vi skal vel heller ikke ringeagtes og ses ned på af mennesker, vi har givet et nyt hjem og frihed. Efter min mening misbruger de denne nyvundne frihed til at knægte vores livsstil.
Jeg er nu stadig glad og taknemmelig for mine muslimske og andre andenreligionstilhængere venner.
Ubudne “gæster”
Øv, jeg er så p-sur. Jeg skulle finde en gave i går formiddags. Ønsket var sølvøreringe. Intet problem. Dem havde jeg jo masser af, både nye i æsker og gamle. Jeg vidste lige præcis, hvad hun skulle have.
Så kom chokket. Da jeg åbnede det store skrin, de skulle være i, var de væk. Skrinet har altid været pakket, så selv det hvælvede låg måtte give plads. Jeg havde det åbnet sidst d. 23-1-8. Nu var der masser af plads. Jeg så efter i alle æsker og poser. Det var trist at konstatere, hvad der manglede. Det har ovenikøbet været en ukyndig tyv, for det var et blandet udvalg, der manglede. Noget var jo kun gemt af nostalgiske grunde. Gad vide, hvad den/de har fået for det. ??? Jeg havde ekstra købt ny perlesnor til en kulkæde med masser af perler i forskellige mønstre. Den ville jeg have lavet på en inspireret dag og givet min svigerdatter. Den passede bedre til hende. De ægte perler, jeg også havde købt ny tråd til, er også væk.
Jeg fældede faktisk et par tårer. Nogle på grund af tab, men de fleste af raseri.
Jeg ved, det ikke er nogle af mine egne. De ved, at presser de lidt, så overgiver jeg mig.
Nu er det “gode” ude af huset. Det er også blevet værdiløst for mig, for hvad glæde har jeg af noget, der er låst ned i en bankbox. På den anden side kan vi vel være i fred, når der ikke er mere at komme efter Jeg ser det sikkert aldrig mere. Hold kæft, hvor er det surt.
Det minder mig om en 25 år gammel hændelse. Jeg havde hængt to skjorter til ekstra tørring over fyret. Den gamle skulle en tur til Saarbrücken med hans lastbil. ( eksportvognmand) Da vi kom ind i huset, sad der gæster. Efter de var gået, pakkede jeg hans ting. Skjorterne var væk! Han var så sur, og troede ikke på mig. 14 dage efter kom de på besøg igen. De havde fint smørrebrød med. Vi kiggede på mandens skjorte og konstaterede, at det var Peters. Den havde stadig den plet, jeg trods ihærdige forsøg ikke havde fået væk. Vi nød smørrebrødet, men afbrød kontakten uden konfrontationer.
Tro ikke, jeg er blevet dement og glemsom. På dementafdelingerne sætter man ekstra ting, der huskes. Og jeg kan huske priser på tingene fra 40 år siden.
Jeg kan leve med det økonomiske tab. Jeg ville alligevel aldrig have solgt det. Men at stjæle mine minder, det var tarveligt.
Jeg er vel ikke den ringeste “håndværker”, og familiens stol.
Jeg kiggede på familiestolen idag. Den har haft et meget bevæget liv. Den er blevet lavet i 1800 tallet engang, formentlig i Europa. Derefter er den fragtet til Amerika, og tilbage igen på den første båd efter Titanic. Tante Lou og samlever kom for sent til den overfart.
Den har oplevet mange ting i årene efter, men det er helt privat. Nu står den heldigvis i min stue. Den er så smuk med de svajede ben og udskæringerne. Løvekløerne på armlænene, og dens majestætiske erobring af rummet. Den har været i mit liv hele tiden. Jeg føler mig tryg i dens favn. Som barn sad jeg i den, når jeg kom hjem fra skole og fik min te. Desværre er det ellers altid familiens “overhovede”, der sidder i den. Så jeg har overladt pladsen til den gamle. Jeg er så glad for den stol, at i et codicil til mit testamente, står der, at den altid skal blive i familien. Altså er den uden værdi som sådan.
I dag bemærkede jeg, at armlænene var sat flade, at ryggen var bulet, og at gjordene trængte til at blive strammet op. Jeg fik rigtig dårlig samvittighed. jeg har forsømt den.
Jeg gav den den nye gjorder og ombetrak den for 42 år siden, og så skal jeg allerede til det igen.
Noget kan jeg altså.
Jeg er da også uheldig.
Nu var min skadede lillefinger ved at være brugbar. Hvad sker der så? Jeg vågner op med et anfald af urinsyregigt i et led i højre hånd. Det svarer til podagro, hvis det havde været i foden. En smertelig oplevelse. Jeg havde lykkeligt glemt, hvor ondt det gør.
Jeg troede, jeg kunne undvære de piller, jeg har fået forebyggende de sidste 30-40 år. Det være hermed modbevist. Jeg kan ikke engang tage et glas trøstende rødvin. Det gør det værre. HULK
Få nu ikke nogle gode i deer om, at det skyldes min livsstil. Jeg kan også få det på en diæt af salatblade. Derfor blev jeg som 6-årig pakket ind i støttestøvler og bandager. Diagnosen dengang var “svage led”. Det tog dem to år at finde ud af det. Det var lykken, da de forbandede snørestøttestøvler blev byttet ud med et par røde laksko. Jeg har elsket smukke sko siden
Her er blevet dejligt varmt igen, efter at den gamle skiftede vinduet i går. Han er nu dygtig og elsker at høre det.
Min helt! hir
Brystoperationer og finanskrise
Jeg læste lige på tekst -tv, at antallet af operationer til større, større, større bryster er faldet, efter finanskrisen. Så har den da bragt noget godt med sig.
Det kan godt være, at det ser godt ud ved nogle, men det er da stadig plastik. Jeg kan ikke forestille mig noget mere usexet. Så er en Lolitadukke da ligeså god og mindre krævende.
Hvis jeg som kvinde oplevede, at det joggingbukserne reklamerede med, var ½ plastik, ville jeg løbe grinende væk.
Det er jo kun falsk reklame og uindfriede løfter.
God fornøjelse
Marsmand og mus, i mit hus!
Da jeg sagde god morgen til min mand i morges, så han temmelig bleg ud. Han sagde intet, men som mine medsøstre ved, lider de fleste mænd i brølende tavshed.
Da jeg kom ind fra badeværelset, var han grøn i ansigtet og på hænder. En rigtig marsmand. Nu blev jeg virkelig bekymret. Så fortalte han, at han imod vores søns råd, havde købt en af disse modbydelige sparepærer til hans læselampe. Han sagde ikke så meget, da jeg sagde, han kunne se i spejlet. Jeg forlod rummet grinende, men tavs. Da jeg kom ind igen, var den gamle pære sat tilbage. Kommentarer var overflødige.
For et par dage siden, begyndte her at blive koldt. Jeg har skovlet koks på, men havestuen blev ved med at være kold. Jeg kiggede derud, og trak vintergardinerne rigtigt på plads. Hjalp intet. Jeg hørte noget pusle og satte en kasse med min specialdiæt til mus derud. De bliver altid så stille af det.
Så fandt den gamle årsagen til “klimaforandringen”
Der var gnavet hul i et hørne af et af vinduerne. Vind og kulde stod direkte ind. Nu står min mand heltemodigt ude i kulden og sætter nyt tæt vindue i. OG—
Han har har fået farve i kinderne.
PS. Ved granskning, viste det sig at være en mår. Den bliver så også rolig af mit kosttilskud.