Skattereform, grønne afgifter, boligejere og Lars Løkke

Staten modarbejder selv grundlaget for grønne afgifter. Efter sammenlægninger etc, skal alle køre længere for at kontakte “væsenerne”
Lars Løkke Rasmussen er efter min mening under enhver karakterskala. Allle de “reformer” han har deltaget i, er endt i samfundsmæssig katastrofe:
Kommunesammenlægning, politireform, sygehusstrukturen osv, Intet fungerer og borgeren skal bruge flere penge på transport til og fra de nye kommunale storcentre. Alt hvad der hedder lokalkendskab er droppet. Der sidder nogle skrivebordsgeneraler med stort kendskab til paragraffer.
De fleste vil vel hellere have mennesker end paragraffer.
Skattereformens forslag er kun varm luft. Duften kan I selv tage stilling til. Hvis jeg havde lavet mit bogholderi på samme måde, da vi var selvstændige—–. så var jeg blevet undersøgt meget grundigt af skat og told. Jeg tror ikke, jeg var sluppet godt fra det. Jeg ser hele denne skattereform som en øvelse i manipulation og blålys.
Alle poster bliver flyttet rundt, men samfundets samlede økonomi bliver ikke bedre. Der er så og så meget til rådighed. Færdig!
De grønne afgifter er fis, der hovedsageligt rammer pensionister og andre med lav indkomst.
Ældre bruger mere strøm, da de har brug for lys, så de ikke falder og evt. tørretombler og opvaskemaskine og lidt mere varme grundet nedsat mobilitet. De har den laveste indkomst, men skal skal procentvis af samme betale mere i afgifter.
Arbejdstagere, der kører langt for at forsørge sig selv, skal miste en del af kørselsfradraget. Hvis de grønne afgifter så også stiger, er det billigere at blive hjemme.
Sygehusene er også et stort problem. Nu ligger de så langt væk at besøg måske ikke er mulige grundet større afstand og grønne afgifter. Så hellere lidt dårligere læger på et lokalt sygehus med besøg og snak med de lokale. Det fremmer helbredelsen. Man kunne jo også belønne dygtige læger for at være på små sygehuse. Det er billigere end at bygge nye upersonlige ind-ud anstalter.
Boligejerne fredes kun, fordi værdien af boliger styrker vores kreditværdighed i verdenssamfundet.
Jeg kunne blive ved i timevis, men vil hellere ind til en rejemad. Der er bare ingen af de reformer, der fungerer til borgerens bedste.
Hvis Lars Løkke Rasmussen bliver statsminister, skal jeg måske overveje at stemme rødt. Der ved jeg ihvertfald på forhånd, at de stjæler det hele.
Bon appetit

Rygning, briller og nethandel. Kunne have tangeret skilsmisse ;)

Jeg er næsten den eneste ryger i familien, bortset fra min søns svigerfamilie. De unge mennesker kan ikke lide lugten af røg, og jeg må indrømme at jeg har forståelse for det. Hvis vi har været hjemmefra i en periode, og kommer hjem til et hus næsten uden røgduft, er det dejligt.
Og så tænder jeg en smøg!
Jeg vil virkelig gerne finde et alternativ. Det er ikke nemt efter så mange års afhængighed. Prøver, prøver, prøver.
Så er der den elektriske cigaret, der skulle give fornemmelsen af rygning. Jeg så på diverse internetsider og tilbud. Wauv, jeg fandt et helt fantastisk tilbud.
Så tog jeg briller på og ville afprøve om jeg kunne finde ud af at handle på nettet. Så tog jeg briller på for at udfylde ordren. Så stod der 1195 kr og ikke 195. Man kan vel sige, at det var en øjenåbner på enhver måde Det var også det dyreste og dårligste tilbud ved sammenligning.
Hvis jeg havde bestilt det, ville den gamles ansigt være blevet blårødt og tre gange så stort. Jeg skulle have hørt for det resten af livet. Jeg har nu også reddet ham, hvor hans hørelse ikke var optimal.
Nu vil jeg overlade det til eksperterne.
Vi har det godt

Fredelige dage i Sdr. Elendighed. Tid til fordybelse.

Vi havde ellers en aftale om ikke at købe flere bøger. Så var der altså lige nogle fagbøger, vi ikke kunne holde os fra. Vi har brugt så mange penge på bøger de sidste dage, at det var lige ved at give splinter i fingrene, da vi snuppede fra kistebunden.
Vi har siddet i vores lune stue og læst og læst. Indimellem har det lydt “Hør lige her. Kan du se, jeg havde eller ret?” Eller: Der dummede du dig.
Så dukkede der en stenalderhammer op, vi lige skulle undersøge. Andre bøger skulle bruges, og sådan går tiden lige nu.
Det er mere spændende end en actionfilm. Samtidig er vi hinanden nær. Det ødelægger hverdagen med alle dens fortrædeligheder jo med mellemrum. Det er dejligt at genopdage hinanden med glød og lidenskab. Det bruger vi vist for lidt tid på og glemmer det sikkert igen. Det er en fejl at tage den anden for givet, men det gør de fleste af os.
Det skal vi tænke lidt over.

“Rejsen til Amerika” En mærkelig dag.

Det er vel kun de gamle, der husker ” Rejsen til Amerika” Hvordan han druknede sorgen på bunden af sagosuppen. Når vi nu ikke kan få rigtige sagogryn mere, hvordan drukner vi så vores sorger?
Først tænkte jeg på, at lade rødvinen gurgle ud af karaflen i stride strømme. Men man finder nu heller ikke glemsel på bunden af den. Satans også!
Jeg lavede en kande kaffe og tænkte over tingene. Ikke altid den nemmeste øvelse.
Det har været en mærkelig dag, selvom den stort set lignede den daglige rutine. Den gamle lavede nogle fordelagtige handeler og blev skamrost af runde bløde mig. Så kom angsten til vores liv. Måske med lidt overvægt til mig. Jeg er ikke fatalist. En lille prøve, der måske ændrer alt. Det drejer sig ikke om mig.
Nu må jeg så vise mig, som den Xantippe jeg skal forestille at være og gå i kamp.
“Gud hjælper den, der hjælper sig selv”, og det er ikke Onan, jeg tænker på.

Jeg fik et ganske kort vidunderligt øjeblik med min søn

Da jeg lagde mig for at tage en lur tænkte jeg, at det kunne hjælpe mig lidt.
SÅ var han der i min drøm. Jeg kom ind i stuen, hvor han sad og tegnede. Han var i den alder, hvor hans hår var stort og stadig lyslokket. Så hørte han mig og løftede hovedet. Hans øjne strålede med intens kærlighed og varme, og hans ansigt lyste op i et kæmpesmil. Jeg ville kramme ham af bare lykke, og glæde, men så vågnede jeg,
og min lykke blev aføst af bitre tårer.

Smerten kommer, når bedøvelsen er væk. Min søn

Sollyset har strømmet gennem vinduerne i dag som forvarsel om et kommende forår. Vintergækkerne står i det grønne græs og nikker venligt til mig.
Jeg burde være glad, men er det ikke. Jeg kan ikke, for det er de samme vintergækker, der står på min søns grav. Han kunne finde på at ringe til mig og fortælle, at de var dukket op af jorden. Han fortalte også begejstret om de ting han ville forså.
Minderne slår som en forhammer. Selvom det er 2 år 4 mdr og 28 dage siden, er smerten mere intens. Bedøvelsen af chokket er væk. Det bliver virkeligt. Jeg fatter, at han ikke er der mere. Jeg føler, at han er i huset, i min nærhed, MEN jeg kan ikke nå ham. Kunne jeg bare få et lille øjeblik med ham. Kramme ham og fortælle, jeg elsker ham. Det er ikke muligt, men
vintergækkerne nikker stadig sørgmodigt, og vender sig mod solen.

Min svigerdatter i uniform og en forudseende ægtemand.

Vi kørte til stationen i går aftes for at sige hej til vores svigerdatter og se hende i uniform for første gang. Vi ser nok ikke mere til hende/dem i week-enden. Mærkværdigvis har de vigtigere ting på programmet
Jeg synes, det er smukt, at både min søn og svigerdatter vil bidrage til genopbygning og kæmpe for fred og dialog.
På den ene side forstår jeg godt, at nogle flygter for at give deres børn en mere tryg tilværelse. Jeg bebrejder dem på ingen måde, men—
På den anden side, hvorfor skal mine kære risikere livet for dem, hvis de ikke selv vil deltage?
Er jeg bange? Selvfølgelig er jeg det. Det er jeg også hver gang, de går ud af døren og jeg ikke kan passe på dem. Nu siger I begge to ” Det kan vi selv” Ved jeg. Jeg er bare sådan. Så tænker jeg også på, at det var ikke min anden søns eventyr, der kostede ham livet, men en træt fartglad bilist. Ham ønsker jeg ikke at møde, for så ryger jeg i fængsel. Jeg vil ikke gå i detailler med, hvad jeg vil gøre ved ham, men intet er udeladt.

Den gamle ordner kartofler og jeg tager opvasken. Han kom hjem med 8 bøtter opvaskemiddel!. Er der noget, han prøver at fortælle mig? Det skal man finde sig i fra en mand, der har lavet de nye køkkenborde 8 cm bredere for ikke at høre om mit bøvl med , at der kommer krummer og skidt i ½lukkede skuffer:D
Det er så min dag og mine tanker

Patientuddannelse, blodprøveresultater, indlægssedler og diabetes 1

Jeg vil starte med at sige, at jeg blev optaget på medicinstudiet, da jeg søgte. Bare så I ikke tror, jeg er uden viden og indsigt. Det var nu kun for at få adgang til oplysninger, der ikke gives alm dødelige.
Nu ævler de om PATIENTUDDANNELSE. Gad vide, hvad de mener.
Min “uddannelse” til at være insulinkrævende diabetiker, da sund kost ikke hjalp mere, var ydmygende og krænkende. Det foregik ved hjælp af tegneseriebeskrivelser. Jeg vil have facts. Dernæst satte de insulinen op, så jeg blev rigtig dårlig. Jeg måtte sveddryppende og vaklende begive mig til laboratoriet. Der fik jeg så heldigvis lidt æblejuice, men vaklede tilbage alene. Hvis jeg havde set en skraldespand, havde jeg tømt den for alt spiseligt. Der var sat mad frem til mig, men også en besøgende. Det var et fremmed menneske, der ville tale med mig om nogle papirer. Der sad jeg, og huggede maden i mig som et vildt dyr og skulle samtidig tage stilling til vigtige ting. Virkelig smart. Jeg kunne have skrevet under på hvad som helst for at kunne spise.
Da jeg spurgte om grunden til denne nedværdigende oplevelse, fik jeg at vide, at jeg skulle prøve det under kontrollerede forhold. Jeg følte dybt had mod dem og deres såkaldte patientuddanelse. De havde krænket og ydmyget mig på enhver måde. Fanden tage dem.
Så kom jeg ind til min læges vikar den anden dag. Jeg skulle have vurderet blodprøver og tale om diverse medicin. Jeg havde som beordret skevet en liste med dosis og indtagelse af det forskellige. Det står der nemlig aldrig på min medicin. Kun “efter aftale” Hun lagde den med det samme ned i papirakter, så kunne jeg henvise til den der. Det brugte hun mere tid på, end til at studere den. Så tager vi en blodprøve igen på torsdag Der blev intet nævnt om de prøver, der nærmede sig sig grænseværdier. De var jo ikke fremhævet. Det burde trods alt have en vis betydning.
Jeg har desværre forlist oversættelsen til blodprøvebetegnelserne. Jeg formastede mig så lige til at bede om lidt hjælp, til det jeg ikke umiddelbart vidste. Det havde man ikke tid til og de har har ikke pligt til det. Kun til at oplyse om det unormale.
Jeg tror heller ikke, de læser indlægssedlerne. I så fald skulle jeg slet ikke have den ene slags medicin (Må ikke bruges til diabetes 1 )og været mere sparsom med andre.
Er jeg vanskelig eller kværulant. Måske, men jeg kæmper bare for mit sølle liv og helbred.
Det hjælper intet, hvis jeg bliver mere syg af medicinen end skavankerne.
OG, hvis færdselspolitiet havde stoppet mig inden jeg droppede den medicin, så ville jeg ville jeg have været dopet. Nu nøjes jeg med abstinenser og et andet produkt.
Jeg er en anelse ophidset.

Hvor sidder taillen? og sensorlamper

Den gamle brokkede sig over at få hænger– i hans nye giraftrusser. Jeg foreslog ham at trække dem op til lidt over navlen. Altså i taillen. Det var der, diskussionen opstod. Hvor er taillen? Mænd har jo en lidt anden “kropsfordeling”. Han påstod hårdnakket, at den var under navlen. Er han blevet modebevidst eller skyldes det mavens lette runding? Vi blev ikke helt enige. Jeg havde ligesom ikke modet til at foreslå seler til de nuttede giraftrusser.
Det er nemmere for kvinder. Selvom vi bliver for runde mærker vi, at taillen sidder mellem over-og underdelle.;)
Vi har sat sensorlys op til gennemgang og i soveværelse. Det har både barnebarn og hund fornøjelse af.
Vores solstråle tager skamlen og aktiverer dem. Hunden går op i Peters seng og løfter halen. Så er der der lys.
De har det vist sjovt begge to.
Det har vi gamle så også

Jødehad i Danmark igen. Hitler spøger stadig.Ny middelalder.

Nazisterne skal have stormøde.
Der blev oppisket et jødehad i Hitlertiden og besættelsen som de fleste etniske danskere, tog afstand fra. Derfor risikerede de livet ved at sejle dem til Sverige.
Det var et politisk genialt træk af Hitler, da han fandt en fælles syndebuk, alle kunne hade. En fjende, man kunne stå sammen om at udrydde.
Jøderne i Danmark generer ingen. Jeg indrømmer, at have sagt til jødiske venner, at lidt mere åbenhed ville gavne.
Hvorfor lægges jøderne til stadighed for had? Det er ikke dem, der bruger terror i hele verden. Normalt passer de bare deres og lægger alt i at klare dem selv. Ikke at ligge nogen til last. Hvad galt er der i det?
Det eneste minuspunkt, jeg kan give dem er, at de fleste er socialdemokrater.:(
Jeg har et meget smukt bogværk på 1000 sider i to bind fra nazitiden. Det er fint skind med guldtryk. Det handler alt sammen om jødernes skadelige indvirken på samfundet og borgerne. Ikke medborgere. Det er et rystende hadedokument.
Jeg indrømmer, at jeg afskyr tørklæder, burkaer og enhver form for ekstremisme, der fratager tilhængerne personlig frihed og udfoldelse. Jeg skelner ikke mellem religonerne i den sammenhæng. Jeg hader dogmer og doktriner. Jeg går ind for FRIHED, og kæmper gerne for den. Dog ikke med selvmordsbomber. Jeg vil gerne se resutatet,- levende.
Jeg undrer mig over, at Pakistan går tilbage til sharia i flere provinser. Det er en indskrænkning af frihed, hovedsagelig for kvinder og tilbageskridt til middelalderen.
Vi skal tage stilling, inden det er for sent. Danmark skal stadig være et fristed for FRIHED.