En dejlig skøn forsommerdag.

May 31st, 2009

Den gamle startede dagen med at lave hønsegård til de varmefri kyllinger, vi handlede os til igår. Jeg gik igang med at lave næsten varmefri kasse til de kyllinger, vi selv har ruget ud.
Så nød vi løsladelsen af dem begge steder. Bare skønt.
Da vi var færdige kom vores familie og studerede tilfældet. Især vores barnebarn.
Der blev spist bamseis og vafler. Minimotorcyklen kørte og kørte.
Kun snak, gensidig kærlighed og uproblematisk samvær.
Mere kan man vel ikke forlange.
En dejlig dag.
Nu er der dømt ZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZzzzzzzzzzzzzz.
;)

Vagt ved rugemaskinen.

May 29th, 2009

Så er der ved at ske noget i rugemaskinen. Det har altid facineret mig, at se dem komme ud af æggene. Jeg har brugt mange timer, også nætter på at iagttage det. Vi har haft både forskellige slags høns og ænder, samt gæs, vagtler og fasaner. Den gamle er ligeså tosset med det. Jeg farer ud og ser gennem glasset mange gange. Jeg venter på det første hul i et af æggene. Nogle kyllinger siger bare hak hak, skubber skuldrene imod og er ude. Andre laver mindre og mange hak og ser lidt mere forsigtigt på verdenen. Så snart de er tørre, løber og hopper de rundt. Den, der kom først, er anfører.
Jeg har sat stetoskobet fast, så jeg kan jeg høre deres hak. Der er også pip, selvom skallen ikke er brudt endnu.
Det er første gang, vi bruger den slags rugemaskine, så måske bliver forventningen det eneste, der kommer ud af det.
Kryds fingre for dem.
:)

EU-afstemning og mig.

May 28th, 2009

Jeg har altid været imod EU. Vi kom jo også ind med kun 51 mod 49% ved folkeafstemningen i 1972. Sjovt nok gav det ikke en ny afstemning. Det har vi jo ellers oplevet senere. :(
Milliarderne er fosset ud af vores lommer til det gedemarked. Det eneste vi har fået ud af medlemskabet, er ærgelser, forringet økonomi og begrænsninger af vores ret til selvbestemmelse indenfor egne grænser.
Enhver kan da sige sig selv at udligning mellem landene, kun kan betyde forringelse for Danmark. De frie grænser tillader strømme af kriminelle horder fra østlandene. Vi skulle have begrænset EU til lande med samme kultur.
Jeg er ikke racist, men realist. Vi skal yde hjælp til selvhjælp, men ikke socialhjælp til den ½ klode.
Hvem skal jeg så stemme på?
Det ved jeg ikke endnu. Jeg vil tro, det mest fornuftige er at stemme på en EU-modstander. De gør deres bedste for at afdække alle uhyrlighederne.
Jeg mener, vi skal kæmpe for at få vores selvstændighed igen. Det virker som om EU-parlamentet, hovedsageligt består af afdankede politikere, der lige skal skumme den sidste fløde på vores bekostning.
Lad os komme ud af det l— og få grænsekontrollen igen.

Besøg i børnehaven og kyllinger.

May 27th, 2009

Vi fik lov at besøge vores barnebarn i børnehaven igår. Hun fik lov til at bestemme, hvad vi skulle lave, mens vi var der. Jeg tror, vi nåede et helt dagsforløb. Vi var både ude og inde og talte og legede også lidt med andre. Skønne velfungerende unger. Vi kom vist nok til at overtræde en regel. Vi SKULLE altså gå med hende i soverummet og læse historier.
Det er den bedste børnehave, jeg har set. Støjen var minimal. Børnene fik lov til at beskæftige sig selv og lege harmonisk sammen. De blev ikke hele tiden aktiveret til kedsommelighed, ej heller overvåget men passet på. Jeg tror ikke nogle af de børn udvikler diabetes 2 grundet støj og stress eller bliver moppere.
Det var en skøn oplevelse. Bortset fra at jeg skulle prøve en hula hop ring. Det er 50 år siden, jeg har prøvet det. Det lykkedes nu næsten ;)
Det er så skønt med børnebørn. Vi skal selvfølgelig overholde forældrenes regelsæt, men ikke gå ind i dagligdagens kedelige opdragelse. Vi har tid og kærlighed at give. Det får vi også igen.
Det er bare lykken.
Nu ved vi, hvorfor hønsene kaglede og kaglede og kun lagde få æg. Hanen gjorde ikke sit arbejde. I week-enden ryger eunuken og hans damer. Vores ynglingsrace flytter ind i stedet.
Der er kun liv i de 5 æg, vi fik andetsteds fra. De kommer, mens vi passer solstrålen. Det bliver sjovt. Jeg kunne dårligt trække hende ud af naboens stald, da hun så en kalv blive født.
Livet har også sine dejlige sider.
:)

Mit lastefulde projekt. “I can see clearly now”

May 24th, 2009

Jeg er stort set over abstinenserne fra medicin, der kan undværes. Det har været hårdt. Krop og psyke vænner sig jo til lortet. Undskyld udtrykket. Kunne ikke finde bedre. Jeg får det bare bedre og bedre.
Jeg mente, jeg var ansvarlig patient ved gennemlæsning af alt inc. blodprøveresultater. Det var jeg jo også med visse modificationer.
Der er bare lige det der med tilvænning og afhængighed. Enten har de ikke taget højde for det, eller også har det aldrig interesseret dem. Det kan ske selv med den mest “uskyldige” medicin. Vi har smerter eller ubehag og vups! Det er der da et medikament for. Det glider ind i hverdagen og bliver der. Livet bliver smertefrit og alle småskavanker dæmpes til et minimum. Det burde jo være så godt, men det er vejen til afhængighed med samtlige følger.
De fleste danskere er mere eller mindre blevet pillemisbrugere. Det er så nemt, at få dem udskrevet. Vi overser også advarselstegn, fordi evt. smerter og andre tegn på en sygdom dæmpes.
Tag for. eks. sportsfolk, der vælter sig i gigtpiller, for at kunne spille videre. De overskrider kroppens grænser og risikerer varige skader. Smerten er ellers vores værn, der fortæller os: Hertil og ikke længere.
Vi brokker os til gud og hvermand, når lægen siger ” Det må du lære at leve med” Det er det bedste råd, han kan give os, og vi bør følge det efter en evt. overgangsfase.
Jeg kæmper KUN med mit søvnmønster nu. Jeg har været udsat for kun at kunne sove to timer på to døgn. Jeg skulle nok have brugt salamimetoden, men håret faldt af i totter og eksemen bredte sig af helt alm. medicin, der ikke skulle skade.
Det burde faktisk være obligatorisk med et årligt tjek af al medicin. Især for de ældre.
Jeg siger Jer bare. Det er absolut lykken, at vågne op en dag og SE. At have energi til at ændre ting og langsomt gøre noget ved smålasterne, der er opstået grundet overmedicinering.
Jeg har generobret verdenen. :D

Asylansøgernes børn. Gidsler i ingenmandsland.

May 21st, 2009

Hvor hører disse børn egentlig hjemme? De er rodløse efter så mange år i en lejr. De kan ikke tilpasse sig her, så længe deres mødre og søstre formummer sig. Det skaber automatisk afstand mellem dem og størsteparten af vi indfødte. Et meget dårligt grundlag for integration. Det kræver næsten overmenneskelig styrke at tilpasse sig her. Vi ser næsten dagligt, hvordan mennesker, der føler sig udenfor fællesskabet, tilslutter sig “uheldige” danskfjendtlige grupperinger. De ender med at hade og sabotere os og vores samfund.
De hører heller ikke til i oprindelseslandet. De har ikke mange chancer for at få et anstændigt liv der. Deres tankegang er blevet for præget af vores livsstil. EU-ansøgeren Tyrkiet, mener disse børn skaber for meget uro i skolen. De er helst fri for dem. Så forestil Jer disse børns liv i mere ekstreme lande—
Det eksisterer ikke
Og nej, jeg har ingen løsning på det aktuelle problem. Vi kan jo ikke smide forældrerne ud og beholde børnene, selvom det måske kunne hjælpe dem til overlevelse på en god måde.
Vi kan heller ikke beholde de af forældrene, der nægter at respektere os og vore skikke. Det viser de jo tydeligt ved at formumme kvinderne og nægte dem lighed med mænd, samtidig med at de mener religionen er over vort samfunds love.
Det er myndighedernes uendelige langsommelighed, der har skabt problemet. Nu må de tage fingrene ud, og hindre nye problemer. En asylansøgning bør højst tage 3-6 mdr. max. Børnefamilier skal behandles først, så vi undgår at “skade” deres hjemrejse eller ansøgning til andet land.
Det andet er umenneskeligt.

Denne gang lykkedes det uden at græde.

May 17th, 2009

Jeg har flere gange taget tilløb til at rydde min dejlige havestue for alle de dødsboeffekter, der fyldte den op. Jeg har fuld af begejstring fortalt om mine tilløb. Det kunne jeg jo ordne på et par dage. HA HA!
Jeg har kun flyttet et par småting hver gang og så sat mig grædende i et hjørne. Sig det bare, jeg er en vatnisse. Det ved jeg godt, men det er overmenneskeligt svært at slippe. Det kan slå som en forhammer.
Vi har erkendt, at vi ikke har plads til alle minder og må skille os af med mange af dem. Nogle er allerede væk. Jeg har klaret 25% med et minimum af tårer. Den gamle har ikke den store lyst til at deltage. Det bebrejder ham ikke. Jeg er jo medlem af hans fanklub.
Vi må jo heller ikke skuffe kontrollanterne. Vi havde en “ven”, der frit og frejdigt lukkede alle døre op og gav rapport til alle, der ønskede det. Bortset fra vores havestue har der ikke været noget at komme efter, men den skulle så sandelig kommenteres ligesom ting sagt i fortrolighed mellem såkaldte venner blev udbredt til folket. Det var interessant at få at vide ved at spørge forskellige steder, hvorfor vi til tider følte os saboteret i vores liv, og måtte kæmpe. Den gamle sagde næsten hele sin mening til vedkommende, og det er jeg glad for. Der er jo ting ægtefællen nødvendigvis ikke skal blande sig i, selvom det påvirker hele familien, for så opnår man jo kun det tilsigtede mål.
Min 65-års fødselsdag fejrer vi i havestuen. Vi vil sidde der med mennesker, der holder oprigtigt af os og smile over, at vi har smidt ballasten væk.
Vi har jo hinanden, og det er ikke så ringe endda ;)

Irakerne i Vor Frue Kirke

May 16th, 2009

Der er asylret i kristne kirker, men ??????????????. Har de ikke samme ret i moskeen? Jeg har ingen forståelse for, at de invaderer vore hellige steder på den måde. Vi ville få hugget hovedet af, hvis vi besatte en moske i deres hjemlande.
På den anden side forstår jeg deres protest. Den skal bare ske i andet regi.
En ansøgning om asyl burde være færdigbehandlet inden 1 år, ellers har de og deres børn ikke en chance for at overleve i hjemlandet. De er blevet vant til en anden levevis og nogle af børnene til en anden kultur. Hjemlandet ønsker ikke de forstyrrende elementer.
De burde forhånds forpligte sig til at respektere dansk sæd og skik samt smide tørklæder og kvindeundertrykkende rober for at komme i betragtning til asyl. Hvis ikke, så send dem andetsteds hen med det samme. Jeg ser ingen grund til, at vi skal betale for ophold og evt. forsørgelseskontrakter for mennesker, der efter min mening kun vil nedbryde vores samfund og gøre os til slaver af deres såkaldte kultur.
De røde brøler om rettigheder, men var skyld i at for kom her på en gang. Nu læner de sig velbehageligt tilbage i deres påståede menneskekærlighed, og fisker stemmer.
De har på ingen måde hjulpet de mennesker, der sidder i klemmen nu.
ØV altså

Må man prale med “Ungerne” ?

May 15th, 2009

Selvfølgelig må man det. Det er faktisk ens pligt.
Denne dejlige pligt er midlertidigt varetaget af andre. Tænk de brugte et skema på 8 sider til at rose.
Når man så har læst det 5.te gang, læner man sig bare tilbage og smiler.
Så er dagen smuk igen.
;) :D :)

Medicintilskud. Det bliver dyrt. Klausuleret tilskud. A hva!

May 14th, 2009

Min mand hentede cozaar (hjertemedicin) på apoteket i dag. Hans egenbetaling for originalprodukt var steget til 261,35 uden varsel. Næste gang vil det koste ham 776,50.
Lægemiddelstyrelsen har nemlig bestemt, at vi alle kan bruge discountprodukterne såsom universalmedikamentet betablokkere, der giver flere bivirkninger end hjælp, eller de gule vi har afprøvet 4 gange med sørgeligt resultat. 3 akutindlæggelser grundet forhøjet blodtryk og ødelagt blodsukkerregulation grundet mishandlet insulin.
Hvad tror I, det har kostet?
Det tog lang tid at finde et medicament, den gamle ikke fik mareridt af HVER NAT.
Jeg går til behandling nu for hårtab, (næsten skaldet) og eksem forårsaget af medikamenter.
Hvad koster det?
Hvis vi skal betale de ublu priser for en medicin, der hjælper og ikke skader samtidig, betvivler jeg at vi tager den rigtige dosis men halverer og håber på det bedste. Det bliver vi sikkert mindre syge af end discount og ødelagt parallelmedicin. Og så kan vi jo altid hvile ud på sygehuset nogle dage, mens de finder ud af, vi har ret. Den dag en af os bliver alene, har den efterladte ikke pengene til det. Vi lavede planøkonomi for det for 3 år siden.Vi har intet ansvar for de gener, der er skyld i vores medicinforbrug. Måske skal vi anbefale vores efterkommere at få taget fostervandprøve/ gentest. Så ved de, om deres afkom har råd til at leve, eller om de skal få foretaget en abort.
Hvad koster det?
Hvis jeg hører nogen sige, at det er vores valg, og at vi må prioritere,så giver jeg dem med fornøjelse en i masken. Folkepensionen kræver snæver prioritering.
Jeg har da bemærket, ar sundhedsministeren har slanket sig.
Er det for bedre at kunne cykle hen til lægemiddelstyrelsen og lave nye planer? Nogle burde oplyse ham og lægemiddelstyrelsen om ” gynger og karusseller”
Vi er gået fra at have et af de bedste sundhedssystemer og til et, flere ulande kan overtrumfe.
Hvad vil I gøre ved det?
Sikkert bare læne jer tilbage og håbe på det bedste. :(

  • Xantippen

    En ældre piges dagligdag, meninger og tanker..

  • XHTML