En ny herlig dag
Jeg var længe om at vågne. Jeg havde roteret hele natten som en grillkylling på spyd. Det er trættende.
I dag lød den gamles brøl anderledes. Altså op og konfrontere dagen.
Der stod smukke roser på bordet. Han havde husket bryllupsdagen. 
Jeg luskede den hjemmekomponerede buket ind, ( blomsterkarse, caprifoliem og magueritter) mens han hentede lagkagebunde til i morgen.
Så kom den dejlige besked, at en af vores nære venners datter var blevet optaget på universitetet. Flot klaret, når man startede livet i Afghanistan og først skulle lære dansk og dansk kultur. Jeg er temmelig stolt over at kende så dygtige og dejlige mennesker.
Vi har lige skålet for dem og vores bryllupsdag. Skålen til vores bryllupsdag:
Jeg kondolerede og han forkyndte våbenhvile i dag.
Vi har det da bare godt. 
Dagens grin blev leveret fra SKAT, ejendomsvurderinger
Jeg fandt jo først for sent ud af, at de oplysninger skattevæsenet gav mig første gang vedr. ejendomsvurderinger, var ufuldstændige og misvisende.
Det er først nu, jeg har det hele på plads. De mennesker jeg skulle tale med, var på ferie, kurser og møder.
Forkert vurdering kan have uoverskuelige konsekvenser i for eks. arvesager, og ingen af os lever evigt. Alt det bøvl skal være på plads inden.
Endelig var jeg langt nok til klagen. Jeg ringede så til skat for at høre; hvor jeg skulle sende klagen hen.
Jeg skulle bare gå ind på deres hjemmeside. Ok, hun skulle nok vejlede mig. Jamen jeg skulle da ikke bruge Google som søgemaskine. Hvad så spurgte jeg.
Vi må da bruge de søgemaskiner, vi har til rådighed.
Hun gav mig så flere søgemuligheder.
Nu har jeg altså valget mellem masser af “skattekontakter” på diverse singlesites.
Det var der jeg sagde pænt: Møjn møjn, og klamrede mig til stolen af grin. Den gamle lignede et spørgsmålstegn med tømmermænd og grinede hjerteligt.
Vi fandt så det rigtige ved hjælp af Google, som hun droppede, med andre søgemuligheder.
Er det ikke herligt, at søge om hjælp ved de officielle instancer?
Maria Mawla bliver truet og tørklædedebatten.
Trusler hører ingen steder hjemme. Bortset fra det, hvad kan I true en religionsfanatiker med? Det eneste trusler medfører, er ophøjelse til en martyrrolle, de kan sole sig i.
Der står ingen steder i koranen, at kvinders hår skal tildækkes og at hun skal iføre sig maskerende gevandter. Det påstås at kvinderne ikke må vise hår, give en mand hånden, modtage besøg i hjemmet af mænd osv. af hensyn til mandens seksuelle dragen og kvindernes dyd.
Det er her, jeg bliver dybt forundret. Virker utildækket hår som en slags viagratrip? Hvad gør et håndtryk eller et almindelig visit ved disse ultra”religiøse” mænd?
Hvis de har så svært ved at styre dem selv, er samfundet jo nødt til at foretage forebyggende foranstaltninger.
Marias tørklæde: Det siges, hun er gift med en dansk statsborger. Det kan godt være, han er statsborger, men det danske har jeg mine tvivl om.
Jeg fyldes med afsky, når jeg ser disse tørklæder og lignende. For mig er det symbolet på undertrykkelse og negligeren af kvindens ligeberettigelse. Et modbydeligt tegn på mgl. forståelse for det enkelte individs menneskerettighed.
Det er imod alt, hvad jeg forstår ved demokrati og ligeværd. En lille djævel i mig ønsker at rive tørklæderne og de andre undertrykkende tegn af, trampe på dem og brænde dem, som de gjorde med det danske flag. Vores symbol på frihed og lighed. Selvfølgelig gør jeg det ikke.
Hjemmeværnet har fejlet. Både det og militæret er danske organisationer med danske værdier. Det er det, vi står sammen om. Det er derfor, vi har det.
Og så logrede hun med numsen. :D
Er der noget mere herligt end at starte dagen med et godt grin?
Vi tændte som sædvanligt for nyhederne, da vi stod op. Der var et indslag om, at ikke-rygere brokkede sig til boligforeningerne over rygende naboer.
Det får så være, hvad det er. Jeg forstår bare stadig ikke, at rygerne på ganske få år er forvandlet fra alm borgere med en accepteret vane, pludselig er blevet til samfunds-og sundhedsskadelige forbrydere. Lad os få alt andet sundhedsskadeligt væk fra hylderne. Fedtholdigt, sukkerholdigt, ting med gluten, og alle sæbeprodukter der får supermarkedet til at stinke. Altsammen ting, nogle ikke kan tåle. Så bliver der højst brug for to hylder. Indkøbene kan klares på 2 min. herligt.:D
Tilbage til dette grinagtige nyhedsindslag.
Man så en kvinde, der med bagdelen højt og næsen ved panelerne sniffede efter naborøg. Vi har haft hanhunde, der udviste samme adfærd, hvis en hunhund i løbetiden var i nærheden. Hun lavede nu ikke kradsemærker i gulvet, men alligevel.
Lad os få flere af den slags underholdende indslag.
I dag skinner solen på mig
Det er også på tide. Vi har fået 136 mm hos os i denne måned. Solen resulterede også i et supersorteringsanfald. Tingene blev lagt i kasser, så alt kan komme på den rigtige plads, nu hvor skabe og hylder er tomme.
Altså næsten
Jeg kender en, der lavede samme nummer, men lejede 2 containere til det. Sikkert en god ide, men når kasserne står ivejen, kommer de hurtigere væk.
Jeg har tapetklister nok til 2 gange rådhusplads. Jeg har fået købt tapet til hele huset 2 gange. Så nu skal jeg vælge.
Det eneste jeg ikke fandt, var poserne til mine båndpudsere. Nå jeg stjæler fra noget andet og finder en spændring. Det tog mig mange år at finde af, at topnøgler er bedst til spændringe. Så ryger skruetrækkeren ikke ind i hånden mere. Nu glæder jeg mig bare til at samle energi nok til et nyt anfald. Det skal være enormt, for jeg skal male og tapetsere og male vinduer udvendig, og så lige sætte det hele på plads.
Kedede jeg Jer idag? Så skulle I bare vide, hvordan jeg har det.
Men det er jo min dagbog.
Havde vi en fast aftale? ØH!
Sig mig, er det os, der hænger fast i gamle dyder, eller omgås vi de forkerte folk?
Jeg bliver så p—, s—, osv sur, når folk ikke overholder aftaler. Når vi laver en aftale, smider vi hvad vi har i hænderne og effekturerer den. Det er vel ligesom det, der er meningen med aftaler. Så forventer vi selvfølgelig det samme af de samme mennesker.
En ubeskrivelig dumhed.
Firmaer giver ingen problemer, da alle aftaler er skriftlige og bindende. Der står ganske vist i LOVEN OM AFTALER, at mdt. er lige så bindende, men der er jo lige det med beviser.
De dumme bemærkninger og dårlige undskyldninger man får ved forespørgsel, er kun til at grine af. De går under kategorien : rendyrket egoisme.
Var det noget, der hastede. Havde så travlt, ( underforstået: I er jo pensionister sidst i rækken) OSV. En meget afslappet indstilling. Den vil vi dyrke nu.
For. eks har den gamle hjulpet en det meste af vedkommendes liv med diverse arbejdsopgaver, kørsel, lån af værktøj, lån af lastbil, gratis materialer og reservedele, osv.
Da vi så havde brug for lidt hjælp, tog det kun 1 år og derefter en regning.
Arbejdet blev ikke engang gjort færdigt.
Jeg ville da ellers mene, at tjenester og aftaler bør gengældes.
Er jeg for sart, eller bare antikveret? Jeg føler bare vi er blevet lidt misbrugt og kasseret.
Heldigvis kan vi så bare udelukke disse kedelige personager.
Nå, vi har da heldigvis mennesker, vi kan stole på. Det irriterer mig nu grænseløst alligevel. Jeg kunne have brugt min tid på noget bedre end falske venner.
AH! Det gav luft, men hvor ville jeg gerne placere et velrettet knæ.
Vi gamle sjofles af det samfund, vi har betalt for opbygningen af
Hvorfor kan man ikke råbe denne aldersgruppe op til en fælles indsats mod uretfærdigheder og besparelser, der gør dem til en udsat udstødt gruppe?
Hvorfor læner de, der endnu er aktive skatteborgere, sig tilbage i lænestolen og frasiger sig retten til at få bedret forholdene inden de selv er i klemmen?
Jeg har tordnet i årevis, alle giver mig ret, men gør de noget? NEJ! Så hellere pive, når de lander i miseren og ikke har kræfter til det.
Absolut selvforskyldt, men usolidarisk. Få da lettet—osv—!
Det sidste påfund er, at gamle depressive selv skal betale for psykologhjælp. Der sidder mange sørgmodige enlige ældre rundt om. De betaler deres regninger til tiden og bruger de sidste kroner på den hjemmeservice samfundet egentlig skylder dem. De bliver betragtet som selvhjulpne og velfungerende. Herligt!
Når kommunerne så hører om deres selvmord, eller død ved for lidt spisning og væskeindtag, er de uforstående. Vedkommende belastede gud ske tak og lov ikke dem. Begravelseshjælpen er også på minimum, for økonomien kunne næsten klare regningerne.
ÆLDRESAGEN pippede lidt denne gang. Hvor er de egentlig i hverdagen? Nå ja. De er da ligesom lignende organisationer dygtige til at få sponsorpenge og arrangere rejser, der fås billigere andre steder. Jeg kunne godt tænke mig, de oppede dem lidt. Og ikke kun for deres medlemmer. Disse hører for en stor del til de , der har lidt mere end gennemsnittet, og hvor penge til et medlemskab ikke økonomisk ikke belaster en lille økonomi.
Var det ikke dem, der skulle hjælpes? Eller vidste I ikke, de findes i stort tal?
Brug sponsorpengene til den slags. Der er jo faktisk nok midler til det. Skab en politisk pressionsgruppe, der kan føre de gamle tilbage til samfundet istedet for at marginalisere dem. Brug støtten til at give gamle medborgere den alderdom, de har fortjent.
Og så tag da og vågn op. I unge rammes også af alder en dag. Med jeres mgl. engagement kan jeg kun sige: God fornøjelse.
Jagten på de “rigtige” kammerjunkere.
Den gamle vil have gammeldags koldskål. I ved med piskede æggeblommer, lidt piskefløde friske citronskiver osv..
Mine tænder løb i vand. Jeg har prøvet det på kartonner. Bvadr——————————–
Gør jeg aldrig mere. Noget sødt stads med vanilleessens. Så dyr er rigtig vanille nu heller ikke. Jeg laver altid ristede havregryn, for det de kalder kammerjunkere er bare en kedelig småkage med flere aromastoffer.
Jeg startede jagten på opskriften på de rigtige kammerjunkere i vores over 200 kogebøger. Jeg fandt en opskrift med gær ( bedre end bagepulver) fra 1903. Nu glæder jeg mig bare til, at den gamle kommer hjem med gæren. Jeg har målt det hele af i kvint, pægle osv. Det bliver vores “te” idag.
Jeg har samme forventning, som jeg havde som barn, når jeg skulle hente for en krone kammerjunkere ved bageren. De var lune, smørret satte mærker på posen, og jeg dansede hele vejen hjem.
Det ene ben i graven. Hvad med en blæksprutte, et ad gangen eller parvis?
I kan vel næsten høre, jeg nærmer mig næste runde fødselsdag. 65 år. Så fucking gammel kan man vel fucking shit ikke blive.
Da jeg blev 60, var jeg overbevist om, at nu var det slut og jeg kunne falde om nårsomhelst. Jeg havde da også et par selvskyldte forsøg. Selvpåført stress.Hallejuja!
Ok, jeg er her stadig. Når jeg tænker på mig selv, er jeg en progressiv antiautoritær køn ung pige, der kun kender een vej, fremad.
Når jeg kigger i spejlet er alt anderledes. Håret er blevet tyndt, og alt hvad der kan falde nedad har fået en negativ tendens. Helt ærligt, er det mig? Skal jeg vedgå det, eller bare gemme mig i et meget mørkt hjørne? Sluk lyset efter mig, tak. ;(
Jeg har hørt, at der vil komme kondolencebesøg den dag. Kan de ikke klare det nummer uden mig, altså!
Hvis jeg ikke bare kan få lov til at græmme mig i fred og ro, og skal vaske så meget som en gaffel af, SÅ perforerer jeg deres bagdele med den samme gaffel.
Hvis jeg hører nogle kommentarer, har jeg en ekstra gaffel.
Hvem tænder grillen?
Skal danske krigsveteraner foran i boligkøen? Kasper Kiran Larsen venter stadig.
Selvfølgelig skal de det. Jeg mener også, at det ville være en god ide at oprette handicapegnede boliger ved tjenestestederne. Så kunne de skadede soldater være i stadig kontakt med deres kammerater og evt udføre opgaver på kasernerne. De fortjener muligheden for stadig at deltage i det arbejde, de har givet så meget for. Det er forsvarets og samfundets opgave at give dem et værdigt liv.
Jeg hører tydeligt pacifisterne i kor:” Det må være en kalkuleret arbejdsskade”. Måske, men–Soldaterne kæmper ikke ikke kun for den alm. afghaners ret til frihed og til at tale frit.
De forsvarer de værdier, vi andre tager som en selvfølge. Og det for en ussel løn i forhold til indsatsen. Deres liv og helbred, samt de pårørendes angst, hver gang der er nyheder.
Vores søn har været i Afghanistan og bliver sikkert sendt afsted igen. Vores svigerdatter måske også. Hvordan jeg har det med det? Forfærdeligt.
Jeg støtter alligevel deres beslutninger, for livet er intet værd uden ret til at leve, tale og klæde sig frit. Hvis vi ikke bekæmper arnestederne for disse middelalderlige skikke og undertrykkelse, ligger vi lige pludselig også under for dem.
Det gør vi stort set set allerede. Der er stats og kommuneinstitutioner, der allerede nu udelader danske frikadeller og serverer halalkød i misforstået integrationsøjemed og hensyn.
Pacifisterne læner sig bare tilbage og soler sig i et menneskesyn, der er utopi. De gider ikke kæmpe for frihed, for deres er jo sikret, tror de. De har ikke gjort sig mange tanker om, hvordan den er opnået
Ignoranter!
