Vi fyrer i dag
Vi burde egentlig også fyre de eksperter der påstår, at influenzaen er ubetydelig for mennesker født før 1954.
Det er den måske også. Det føles bare ikke sådan. Vi holder os i nærheden af badeværelset og vores små baljer. Vi sover lidt og snerrer meget.
Jeg fyrer, så vores kuldeture ikke tager overhånd.
Og så sover vi lidt igen.
Man må ikke være misundelig. Influenza :(
Jeg har set billeder af kvinder i sarier idag. Jeg misunder dem denne klædedragt. Jeg har lært fra helt lille, at man ikke må være misundelig, men det var for meget. I skulle bare have set farverne og stoffet. Selv jeg ville være smuk i sådan en. Det er nu noget andet end en tung amagerdragt. 
Vi tilbringer stadig det meste af vores tid på toilettet eller i sengen. Vi fik at vide, at influenzaen var mildere nu end senere. Den klarer sig nu godt nok.
Vi sover den dårlige samvittighed over mgl. arbejdsiver væk. Vi kan jo ikke andet. 
God nat igen. ZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz
Den gamle fik nyt festtøj. De husker os :d
Det var en sjov formiddag.
Vi skal til flere store begivenheder her i efteråret. Miraklet skete igår. Han mente selv, han skulle have nyt tøj. Jabba babba doo! Det skulle udnyttes. Jeg er så træt af at se ham med den samme gamle (røvdyre) blazer og samme slags bukser, som han har brugt i 100 år. Jeg smed hans nålestribede habit ud sidste år. Jeg mener, der er grænser.
Vi kørte så i byen. Vi fandt et pænt jakkesæt. Ærmerne var smukt påsat, så de ikke gav hængeskuldre, jakken kunne lukkes uden synlig pinlig overanstrengelse, og der var ingen grim blafrende adskillelse på ryggen eller siderne.
Perfekt!
Så sagde han” Hvad synes du. Skal vi tage det?” “Du må bestemme” Jahu!
Hvis der er noget, jeg elsker, så er det den gamle i et kønt jakkesæt med tilbehør. MUF!
Vi/jeg fandt så også skjorte og slips. Han havde jo givet mig lov.
I skulle have set ham, da han blev oplyst om det samlede beløb Nå jeg fik vist udtrykt, at det var det, han skulle have. Det er der “blikket” skal betone andet end bankkontoen.
Han havde jo selv givet mig lov til at bestemme.
Der stod et pensionistpar magen til os ved siden af. Da hun hørte, hvordan vi forhandlede os frem, startede hun også.
Det er en forretning, vi vil handle ved igen. Da den gamle spurgte, om han ikke skulle have en seddel med for at hente bukserne, når de var var lagt op, sagde ekspedienten
Vi husker jer!.
“Lærebog i onani for de 5-8 årige” Unesco forslag.
Iflg. txt.tv2 side 140 d.d.
Det er det mest ulækre forslag, jeg nogen sinde har set. Det kan ikke være rigigt.
Så kan de pædofile bare påstå, at de kun vejledte.
Børn og unge finder selv ud af vågnende selsualitet. Det er deres ret og det skal ingen voksen blande sig i.
Gad vide, hvad de ellers sidder og finder på i UNESCO. Ved nærmere eftertanke tror jeg, at jeg hellere vil være uden denne viden.
Nu vil jeg kunne forsvare mig selv i sundhedsvæsenets discount.
Jeg husker at sidde i realklassen og drømme om altid at sidde der, og lære og lære. En herlig tanke. Nu er jeg så begyndt mit eget hjemmestudium. Nej jeg skal ikke blive noget. Jeg er bare nysgerrig. bedre motivation findes vel ikke. Jeg har heller ikke mistet evnen. Jeg klarer mig stadig uden notater, selvom jeg ikke er ny mere. Det er ulogisk, at jeg ikke kan det samme med pc, men jeg skal nu nok finde ud af det også.
Jeg er ved at pløje en gammel farmakologibog fra 1952 igennem. En fiks lille sag på 740 sider. Det er kun begyndelsen, der er svær indtil jeg husker alle de nye ord og begreber.
Jeg startede med den af ren nødværge. Jeg ville vide mere om al den medicin, vi bliver prakket på, og hvorfor JEG reagerer som jeg gør.
Jeg har i masser af år nærmest krøbet skamfuld hen over lægens gulv for at fortælle ham, at jeg ikke reagerede på medicinen som foreskrevet. Det bliver jo altid sagt, at en bestemt dosis skal bevirke det og det sådan. Færdig arbejde.
Jeg havde ingen selvtillid, og har måske derfor virket utroværdig. Da de er fagfolkene, er det deres fejl.
Jeg indrømmer, at det kræver tid at udrede den enkelte patient, men men.–.
Der er flere fejl, som de næsten alle begår vedr. ordinering af medicin.
Jeg forstår nu godt, at det kan ske, for jeg forstår nu kompleksiteten.
Bortset fra det: Jeg kan gå ind i konsultationen nu med løftet pande. Jeg kan holde et foredrag med de rigtige fagudtryk om medicin og mig.
OG mange ligesom mig. Vi er ikke de freaks, vi troede. Vi passede bare ikke i standardrubrikken, og hvem gør det?
Det er bare herligt at lære igen.
DE kan ikke tryne mig mere.
Haris Cehic og anklagerens misfortolkning af våbenloven
Hvis det ikke var fordi den unge mands fremtid står på spil, så kunne vi alle grine ad denne overemsige anklager.
Forbrydelsen består i at HC havde to hobbyknive i hans bil. Det betegnes som en overtrædelse af våbenloven.
Mig bekendt er en hobbykniv et stykke værktøj. Den kan bruges som våben, men det kan alt værktøj. Bare tænk på, hvad der befinder sig i bilens værktøjskasse. Hjulnøglen er for eks rigtig farlig som evt. slagvåben.
Hvordan skal vi nu transportere vores værktøj? Med en sikkerhedstransport bag bilen?
Skal jeg ansøge om våbentilladelse før indkøb i byggemarked?
Jeg håber da, ar STICK bliver stikkende i til halsen i denne latterlige overfortolkning af loven.
Eltroxin i ” giftig” udgave. Middel til regulering af stofskifte
Firmaet må meget meget gerne sagsøge mig for denne udtalelse. Jeg har størsteparten af brugerne bag mig.
Medikamentet skal indvirke på flere funktioner for at kunne regulere et nedsat/manglende stofskifte. Det gjorde det også i 20 år. Der var ligevægt mellem funktionerne.
Det er så her, bagsiden af “giv patienten det billigste medikament” viser det helbredsskadende i dette påbud.
I samme øjeblik. GSK havde udkonkurreret de andre på markedet, ændrede de formlen. De blev helt alene på apotekerhylden i flere vestlige lande.
Jeg skrev til dem 2 uger efter start på det nye og bad dem forklare de bivirkninger, jeg fik ved den nye sammensætning. Jeg fik da et pænt svar. Det måtte være mine allergier
For det havde de aldrig hørt om før. Nu har jeg dokumentationen for, at det vidste de, før jeg jeg slugte den første tablet. Vi får alle de samme de samme bivirkninger, og ikke for lidt, men vi har ingen mulighed for at droppe dem. Vi er gidsler i en spareplan hvor skruppelløse kemikaliefirmaer scorer kassen. Staten der ønskede besparelser må betale for monopolhavernes skader. Det kan kræve flere forsøg, at finde et medikament man kan tåle. Når det er fundet, bør det respekteres og udløse tilskud.
Forskning i effektiv medicin uden alvorlige bivirkninger, er kun mulig, hvis det understøttes af de betalende brugere.
GSK mente at jeg skulle nedsætte dosis. For de af jer, der har forstand på tallene. Før den nye variant lå TSH normalt og TT4 mellem 135-145. Nu er TSH på 0,02 og TT4 på 158.
Jeg bliver fed og doven med hjertebanken. Og det er efter anbefaling af nedsættelse af den dosis, jeg fik før.
Jeg hører gerne fra flere.
Det er så yndigt at følges ad. :)
Nej jeg taler ikke om bryllupper, men om vask og vaskemaskine. Vi følges ikke ad. Jeg er bare en livegen slave.
Den kigger altid bebrejdende på mig med det store dumme tomme øje. Jeg vasker nu altså kun, når jeg kan tørre udenfor. Vasketøjsmængden burde nu også være begrænset ved to pensionister.
Nu kan “bytøjet” bruges to gange, men arbejdstøjet bliver griset.
Jeg fandt en stor bøtte pletfjerner, jeg har købt for flere år siden en gros. Jeg afprøvede den på den gamles arbejdsbukser. De blev rene. Næste vask med hans skjorter, osv. Også rene.
Jeg fik næseblod, mens jeg glædede mig over det. Jeg troede, det var snue og brugte mine kønne lommetørklæder uden at kigge.
Da jeg opdagede blodet stak jeg vat i næsen. Det var vist for meget, for det kunne suge af min kaffe og dryppe på min bluse. Plet på plet på plet.
Så nu følges vi yndigt ad. Min pletfjerner og jeg.
Ballade på Nørrebro. Politi og politiske præster.
Så har der været optøjer på Nørrebro igen. Jeg bliver chokeret, når jeg ser omfanget og hadet.
Min onkel og hans familie boede der, da jeg var barn og teen-ager. Jeg følte mig aldrig utryg ved at bevæge mig rundt i området i de perioder, jeg boede der.
Det føltes som et rart sted, selvom der også var sociale problemer. Jeg havde en fornemmelse af, at man respekterede og gav plads til “mennesket”. Måske var jeg for ung og naiv til at gennemskue evt. undertoner. Det tror jeg nu ikke.
Nu ligner det nærmest en krigszone i en lovløs amerikansk ghetto.
Politiet tør ikke bevæge sig rundt til fods og lære befolkningen at kende; hvilket er nyttigt for både borgere og politi.
Det er blevet alle mod alle.
De grupper, der føler sig udstødt eller urespekteret, kæmper både mod hinanden og ordensmagten. De søger alle efter en fællesnævner, de kan bruge som syndebuk og boksebold. Ligesom Hitler brugte jøderne.
Og så var der det med præsterne!
Jeg så en kvindelig præst på tv-nyhederne, der udtalte sig om gårsdagens optøjer. Hun beskrev politiets indsats meget malerisk og partisk. Hun fik givet indtryk af, at alle betjente var hærdebrede voldsmænd, og at de mennesker, der kastede med sten og lavede bål, var små uskyldige væsener.
Er det ikke en præst, imans, rabbiners osv. opgave at mægle? Det kvindemenneske bærer jo kun brænde til bålet.
Hvis præsterne ikke snart beslutter sig til, om de vil være politikere eller præster, ser jeg mig nødsaget til at melde mig ud af folkekirken. Det vil smerte mig, og jeg vil føle mig rodløs, men skal de repræsentere MIN tro, skal det være upolitisk.
Barnets reformpakke. Er vi robotter eller mennesker?
Jeg ved ikke om vi skal grine eller græde over Karen Ellemanns udspil til børnenes reformpakke. TV2 txt 120 d.d.
Familien Ellemann har altid haft en meget gennemtrængende rød åre. Den kom rigtig til udtryk, da de fandt ud af, at de havde spansk blod i årerne. Så begyndte Uffe at elske det fremmede, han ikke havde taget stilling til før. Det gav jo også flere stemmer. 
Jeg ved godt, de er partimedlemmer i venstre, men hjertet er et andet sted. Ok, masser af fynboer har lidt spansk i sig. En spansk garnison blev hængende en hel vinter grundet is. Det satte sit præg på øen
Nu vil bette Karen så fratage både børn og forældre deres retsstilling. Børnene har vel også lov til at blive hørt, før de rives ud af vante omgivelser
Den mindste mistanke om forældrefejl skal være grundlag nok til at fjerne barnet. Hvordan har hun tænkt sig, det skal fungere i praksis?
Jeg husker tydeligt en gammel sag om et forældrepar, der undgik øjenkontakt med barnet ved aflevering i børnehaven. En af disse superpædagoger anmeldte dem til de sociale myndigheder. Der måtte jo være tale om både misrøgt og misbrug. Barnet blev fjernet uden videre undersøgelser. Det viste sig, at være et velfungerende barn, der bare ikke kunne klare at blive skilt fra forældrene og græd dobbelt ved øjenkontakt med dem.
Med Karens udspil kan ingen forældre eller børn føle sig sikre. Hvor kunne jeg tænke mig, at man undersøgte forholdene og børnenes trivsel i de hjem, hvor “dommerne” kommer fra.
De begår sikkert lige så mange fejl som alle andre forældre. Hvis nogen af Jer påstår, I aldrig har fejlbedømt en situation, faldet i søvn før godnathistorien osv. Så vil jeg påstå I er fulde af løgn.
Ingen af os er perfekte, selvom vi gør bedste.
Vi er jo ikke robotter med en chip i R—–