Juleindkøb og julegaver. 1.ste afsnit.
Puh ha! Jeg har slet ikke tid til at tale med jer. Vi var lige i Tyskland for at købe det sædvanlige, men– så begyndte der at ryge noget af det ekstra på. Sidste år havde de udsolgt de rigtige cognacbønner, så vi måtte jo købe et par ekstra æsker til jul.
Jeg sagde til jul JC. 
Så var der også lidt andre småting og lidt ekstra og meget ekstra. HULK!
Nå, vi elsker det, og julen er en fælles familiefest. Juleaften ved de unge. Det skal det være, når de har barn. Resten af dagene fordeler vi afslappet.
Jeg glæder mig allerede til familie og gode venner.
Altså. ” I denne søde juletid, bør man sig ret fornøje—-”
Og det gør vi.
På kirkegården med julehilsen til barn og barnebarn. :(
Normalt kalder vi det ikke kirkegård og gravsted. Min svigerdatter indførte ordet “have”, og det har vi det alle bedre med. Jeg har betalt mig fra vedligeholdelsen af samtlige, for jeg kan ikke klare konfrontationen igen og igen.
Vi skulle derud i dag med julehilsenerne til min søn og vores barnebarn. Jeg strakte tiden, mens jeg lavede minijuletræer til dem. Jeg lavede dem, som jeg ville have gjort det til dem til deres værelse/bolig , hvis de havde været her.
Jeg indrømmer, at jeg tog et glas rødvin under processen. ( skader mindre end lykkepiller, der kun undertrykker midlertidigt)
Da vi kom derud og havde sat dem på plads, blev vi bebrejdet af et par besøgende, at have brugt for mange farver. Jeg kendte en af dem. Det burde være gråt i grønt i gråt. Graveren mente, at jeg havde ret til det og kunne godt lide det.
Hvorfor skal det være stiligt og kedeligt? Det var min søn ikke, og jeg tror heller ikke vores barnebarn var blevet det.
Vores svigerdatter har sat smukke dekorationer begge steder. De var anderledes i år.
Min tidsregning er ændret. I år er det 4.de år uden min søn og endnu flere uden vores første barnebarn.
” De” siger, man kommer kommer over det. “De” er ikke mig.
Jeg glæder mig alligevel til julen. Jeg skal være sammen med familie og gode venner. Vi har alle oplevet urimelige tab. Vi kan alligevel glæde os over minder og samvær. Vi kan sidde og se på juletræet og ting på det, der sætter tankerækkerne i gang og glæde os over det.
Der er min ældste søns første sko med en figur af Niels Holgersen i. En glaskugle for vores barnebarn der ikke er her, Tante Lous hattenål, Nannas nisser, gamle A.P. Møllers kræmmerhus osv.
Det er der altsammen, og jeg kan glæde mig over al den kærlighed, jeg er blevet velsignet med.
Jeg har dem ikke. De er væk. Lykken og kærligheden til dem, og den de gav mig er stadig hos mig. Det er stort og livets vilkår.
Det forstår jeg. Nu skal jeg lære at acceptere det.
“Giv tid, giv tid. Den nynner glad”.
God adventstid til Jer alle.
H1N1, svineinfluenza. Vaccination eller ej?
Er I forvirrede? Vi er.
Udtalelser af forskellige “eksperter” flyver ud til befolkningen.::
Borgere over 65 år skulle være ude af risikogruppen. En 80 årig er død af det
Kronisk syge SKAL vaccineres. >> Vi kan vist vælge mellem at dø af influenzaen eller vaccinen. Man kan altså godt have nogle defekter og stadig være sund.
Vi skal lige have feber et par dage, før influenzaen kan fastslås
Tamiflu skal tages med det samme for at have effekt. Hvad mener de egentligt?
Vaccinen er ufarlig. Medicinalfirmaerne er fritaget for ansvar grundet mgl. viden.
osv osv
Hvis I er kronisk syge, skal I ikke regne med erstatning fra staten ved alvorlige bivirkninger eller dødsfald. Kronikere er jo allerede udelukket uanset sundhedstilstanden. Det viser samtlige udtalelser fra de sundhedsmyndighederne. Det er blevet nævnt så mange gange i medierne, så man skulle tro, det var en lov.
Jeg ønsker ikke engang at vide, hvor mange dødsfald i forbindelse med vaccinen, der kaldes naturlige årsager. Det er jo et spørgsmål om økonomi, og det sætter sundhedsstyrelsen højest.
Vil vi lade os vaccinere? NEJ!
Vi blev syge nok af den første.
“Her går det godt, fru kammerherreinde” ( Forstås sikkert kun af min generation)
Peters Jul og Peter. Hvem skal der holdes jul med?
” Jeg ser hver dag hans store lommer” Citat fra Peters Jul. Det er min virkelighed. Min Peter kan ikke gå i byen uden at købe noget til julen.Han er ligeså julefikseret som jeg.
Det siger ikke så lidt. Julen er kærlighed, samvær, farver, og minder. Det afspejles jo også i pynten. Det er der alt sammen, bortset fra to mistede sprællemænd.
Vi har alt for meget og så lidt til. Alligevel glæder jeg mig hver gang over hans nye fund. Der skal nok være et navn for det. Hvad kommer det mig ved. Jeg nyder det bare.
Hvis nogle skulle finde på at give mig julegaver, så ved jeg hvad nu: De store høje plastikkasser. Gæt hvad de skal bruges til??????????
Julepynt!
Hvem skal man holde jul med? Man skal ihvertfald ikke gøre det af pligt, eller “kan ikke være andet bekendt”. Det er en plage og ydmygelse for alle, så ærlighed er bedre
Jeg sniffer varm leverpostej, så jeg smutter.
Børnefødselsdage-Tilbageblik
Min yngste har fødselsdag i dag. Nu er han en voksen mand med familie og ansvar. Jeg aner ikke, hvor tiden er blevet af. Selvom jeg gerne ville have bagt osv, så er det ikke min opgave mere. Det skal man altså vænne sig til . Nogle er jo længere tid om det end andre.
Min egen barndoms børnefødselsdage var skrækindjagende. Det startede i klassen, med at der blev delt kort ud. Hørte man til de udvalgte? Det var næsten værre end døden ikke gøre det. Bønnerne gik op til vor frue, mens man så uinteresseret ud. Nogle ville forældrene ikke have med og andre ville fødselsdagsbarnet hævne sig på. Hvis man blev udelukket, kunne man så give igen, når det var ens egen tur. Jeg har ikke glemt hverken ydmygelsen eller magtfølelsen.
Med mine børn har det heldigvis været alle eller ingen. Det andet var for ondt, og gav problemer i klassen. Dengang som nu starter mobningen i mobbernes hjem af uansvarlige forældre. Jeg hørte til de heldige, der slap.
Nu skal jeg lige straks pakke gaven ind. En praktisk ting, hvor vi ikke kan gøre meget forkert. Fnis!
Lykken er, at han er der. 
Mine gode gamle hjemmebukser og Kærligheden.
Det var en af de dage i går. En dag, hvor alt kan ske, og det gjorde det.
I har nok bemærket, at jeg altid skriver Kærlighed med stort. Det blev stort igår. Vi havde lige et gammelt hængeparti, der skulle debatteres som voksne mennesker. Hir!
Vi kan kun være taknemmelige for en solid tagkonstruktion, for taget blafrede. Jeg forstår godt, hvorfor ungerne altid lænede sig ubekymrede tilbage og nød det.
Det var meget meget barnligt. Nå taget og Kærligheden kom på plads, og blomsterne i vase. Og jeg nussede om ham resten af dagen, mens taget lagde sig
Så afprøvede han mig igen her til morgen. Han kom hjem fra byen med nye hjemmebukser til mig. Han mente, jeg skulle tage afsked med mine gamle. Jeg arvede dem fra min svigerfar, så det er da kun omkring 17 år. De var bløde og varme. Ok, måske var der et par brændhuller, og de kunne virke lidt lasede og usexede for udenforstående, men er det grund nok til at tage dem ud af mit liv? 
Vi havde da noget sammen.
De ligger i brændbart nu. Jeg føler mig som en forræder. De har da fortjent bedre. Hulk!
Egentlig skulle jeg have været til audiens hos The King (medicinmanden) i dag. Jeg meldte afbud. Jeg ville ikke kunne klare at beskrive problemstillingen en gang til. De hører alligevel ikke efter og har fået det både mundtligt og skriftligt adskillige gange i flere år snart. Det gider jeg ikke spilde mere tid på. Nu vil jeg undersøge andre muligheder.
Nu vil jeg logre med halen, mens jeg serverer flutes, laks og friske æg for den gamle.
Mine tanker går til mine stakkels svigtede bukser.
Julerengøring og min “teen-age mand”
Jeg ved ikke, hvor min tid blev af. Nu haster det lige pludselig. Jeg skulle nok ikke have slæbt de sidste kasser ind til sortering, men ok.
Jeg har ihvertfald været tarvelig nok til at frabede mig besøg , til jeg er færdig. I har sikkert alle prøvet den der med at være midt i en opgave, og SÅ bliver der anmeldt besøg. . Alt fjernes lynhurtigt og overfladen er smuk. Så kan man begynde forfra, når gæsterne er væk.
Vi lukker først døren op for gæster igen om tre uger. Jeg mener det
Så var der det med min kære mand.
Jeg ved ikke, hvorfor teen-age forældre brokker sig sådan over deres afkoms tøjvaner og ønsker. De skulle prøve min mand. Nu for eks. det med jakkerne. Jeg spurgte, om det virkelig var nødvendigt at have 9 hverdags og arbejdsjakker i brug på een gang.
Jeg vidste altså ikke, at jeg havde stillet jordens dummeste spørgsmål. Det fandt jeg så ud af. Se! En er for tyk, en er for tynd, en er for stiv, en er for varm, en er for kold, osv osv. En jakke til hvert formål. Forstå det da.
Han er foreløbig på den tredie idag, men der skal jo hentes æg og luftes hund, så han når et par stykker endnu. Samme system med trøjer, skjorter osv.
Næh! Så er en teen-ager nemmere.
Men sikkert ikke så dejlig, hvis det ikke var en af mine.
Jeg vil ikke hidse mig op, blive rasende, knurre osv. Codicil til testamente og lægebesøg.
Jeg gør mit bedste for at beherske mig. Jeg tæller og tæller til hundrede, til tusind. Det hjælper ikke, jeg må overgive mig til raseriet. Blodtrykket stiger og jeg bliver smålilla i hovedet af arrigskab.
Så megen incompetance (oversættes til: dovenskab og dumhed)
Det var gårsdagens traumebringende oplevelser, der bragte mig dertil. I kan få to af dem. Skal jeg beskrive alle, koger jeg over.
Nå! Der var blevet ringet fra min læge den anden dag, at jeg kunne komme i audiens. Som I sikkert så den anden dag, er det ikke den nemmeste øvelse. Jeg var glad og lettet over, at der måske endelig var en løsning på mine problemer. Jeg var glad og forventningsfuld. ENDELIG.
HA HA HA og endnu engang HA! Han var der ikke, da jeg kom derind. Den ene sagde, at han var blevet syg og den anden at han holdt fri.
Istedet var der samme vikar, som da han sygemeldt for et år siden. Jeg var venlig og høflig. Hun så bare uinteresseret igennem mig. Det var hende, der fik skriftlig besked om bivirkninger ved medicinen og arkiverede lodret. Det var også hende, der ikke gad få min finger røntgenfotograferet, så den er halvstiv i dag. Hun havde lykkeligt glemt mig, var uforberedt og vist temmelig ligeglad.
Hvad fanden skulle hun spilde min tid for? Jeg er jo bare et fjols, der kæmper for sit helbred.
Det hele skal gentage sig i den kommende uge. Jeg skal vel bare smile og sige: Møjn møjn. Så kan de selv oversætte det.
Næste punkt på dagsordenen var at renskrive et codicil til vores testamente. Det skal være på dyrt papir og forsiden fortrykt. Så skal der findes to uvildige vidner (Vi skal jo være tilregnelige) og betales 1400 kr i stempelgebyr. Det burde være nemt nok. Eller ????
Der var et enkelt punkt, vi var usikre på. Jeg ringede til dommerkontoret/skifteretten for lige at få det afklaret. Det blev afvist med begrundelsen, at de ikke måtte yde juridisk bistand. Hvor meget juridisk bistand er der i at fortælle, hvor krydset skal sættes for at være korrekt? Vi skulle hyre en advokat for at finde ud af, om vi har brug for en.
Sådan fortsatte dagen, men solen skinnede.;)
Er jeg kværulant eller bare uheldig?
I dag hygges der bare. Så kan de få “tæv” efter week-enden.
Kommunevalg 2009. Rævekagernes maskerade. Valgloven bør revideres.
Så er det næsten overstået. Der er blevet smedet så mange rænker i kulissen, at borgerens stemme er blevet misbrugt og krænket som en nonne på et bordel.
Når jeg stemmer på et parti/person burde det være en selvfølge, at min stemme bruges til styrkelse af dette parti, eller ihvertfald et parti i samme blok. Min stillingtagen/stemme burde være beskyttet af retssystemet og ikke bruges som blancochek uden min tilladelse.
Det er mig også uforståeligt, at en politiker kommunal/folketing kan skifte parti og stadig har politisk brugsret over sit mandat. Det er misbrug af vælgernes stemmer og at sidestille med bondefangeri.
Det er på tide, at regler og love ændres, så vores stemmer bruges efter vores ønske.
Vi er til grin.
Kommunalvalg 2009. Så skal der stemmes i dag. Løft bagen og få det gjort.
Efter min mening kræver kommunalvalgene mere indsigt og omtanke end Folketingsvalgene.
Vi skal virkelig sætte os ind i: hvad de forskellige politikere evner udover at agitere. Kan den politiker, vi stemmer på, også bestride en udvalgspost? Vi aner jo ikke; hvor de havner i hierakiet.
Jeg stemmer efter udelukkelsesmetoden. Hvis nogle ikke kan klare en vilkårlig post efter stemmeantal, så er det ikke dem. Så det bliver den mest alsidige og mindst røde.
Alligevel var jeg nødsaget til at stemme en socialdemokrat ind engang. Det blev dyrt og gentager sig ikke.
Håber jeg!
Skattekronerne administreres bedst af mennesker med forstand på økonomi, der kan skelne mellem lalleglad påtaget socialisme og socialt ansvar.
Tænk hvis der også var mennesker imellem dem, der ikke led af profilneuroser, men er ærlige og oprigtige.
Man har vel lov til at drømme.