Godt nytår allesammen. Husk, vi er alle kun sårbare mennesker.
Ja så rinder det gamle år ud. Mere til orientering til de, der ikke har opdaget det endnu. ![]()
Jeg får altid sådan et eftertænksomt tankeflip, og prøver at efterrationalisere lidt. Hvorfor egentligt? Jeg kan ikke ændre noget ved det alligevel. Kunne jeg tage det dårlige væk, ville det gode også forsvinde. Så skal vi ikke bare blive enige om, at nyt år med alt dets shit og lykke er på vej.
Egentligt enkelt og elementært. Så mangler der kun, at jeg også selv tror på det. ![]()
Nogen egentlig status? Tjah! Jeg er blevet ældre. Det er I også, HA!
Er jeg blevet klogere? NEJ. Jeg hopper i med arme og ben, hvis nogen vil bruge mig. Er det dumt? Måske. Nogle er nittere, men andre er en pragtfuld gevinst. Det overstråler de dårlige oplevelser, så hvorfor skulle jeg risikere at miste det gode for at undgå det dårlige. Lugten fortager sig jo. ![]()
Det bliver en styg dag, hvor jeg må se i øjnene, at ingen har brug for mig mere. Så hellere et par nederlag.
Vi skal fejre nytår med vores dejlige barnebarn. Vi skal have sønderjysk grønkål og lidt senere ris a la mande. Naturligvis med masser af mandler og den gode ægte vanille. Vi får ingen stjerner for den menu, men vi vil nyde den. ![]()
Hvad har året ellers bragt:
Vi har sagt farvel til nogle venner, der ikke rigtig forstod betydningen af loyalitet. Jeg havde faktisk glemt dem indtil nu.
Vi har fået nye pragtfulde venner. Jeg har fået genoptaget kontakten til en slægtning, jeg har savnet i masser af år. Jeg har også snakket med andre af dem.
Jeg har en pragtfuld sund familie, venner der respekterer mig trods mine særheder og gode minder om de savnede.
Jeg skulle være et skarn, hvis jeg forlangte mere. På den anden side, er jeg menneskelig. ![]()
Kan I nu have et godt nytår allesammen. I er selv ansvarlige for en del af det. ![]()
Jeg vender frygtelig tilbage
Kirsten
Så er der suppe. ” Sjove mennesker”
Den gamle har været superenergisk. Han må have stjålet min energi også, for jeg har absolut ingen. Håber lidt overdreven selvdiciplin kan hjælpe på det. Det bliver nu først efter middagsluren, måske ![]()
Han købte benene fra naboens slagtning. Ja også reelt kød, men benene er vigtige. Grukedlen blev startet. Grøntsager, ben og krydderrier stoppet i. Og så blev der kogt af til suppe, igen og igen. Nu har vi 24 l koncentreret oksesuppe. Jeg tror vi klarer det vinteren over. Det gav også til skipperlobescowes i kilovis. Se, det er mad og mand efter min smag.
Vi skal have en rigtig gammeldags hamburger med spejlæg om lidt. Bare smukt.
Jeg vil bage de perfekte kransekager til ham nytår, og lave hans ynglingskonfekt. Marcipan fyldt med romsyltet sveskemos og overtrukket med mørk orangechokolade 88%. Vi må tabe lidt vægt evt. efter festdagene.
Sjove mennesker i betydningen: mærkværdige, uforståelige.
Egentlig er jeg så skuffet og såret, at jeg ikke gider bruge mere tid og flere tanker på det. Et medmenneske ønskede støtte men kun så længe, meningerne var ens. Så gav det ellers hak.
Så afslutter man, og færdig med det.
Nu spejler jeg æggene til vores hamburgere og nusser om manden.
Julens bittersøde glæder og savn. Aldrig mere LED-lys Tanker på 3.die juledag.
Vi dummede os totalt. Vi havde købt led-kæder til juletræet. De lyste kønt nok i butikken, men det var jo i sammenligning med neon. Jeg kunne ikke holde dem ud længere, så i går flåede jeg dem af, og satte de rigtige på. De lyser omkring sig og varmt.
Det samme gør minderne på og om træet. Jeg glæder mig over minderne, men græder og skriger i mit inderste. Sorgen er een ting, men savnet er håndgribeligt. Jeg kan ikke kramme. Jeg kan ikke rose eller skælde ud. Alle de ting en mor, slægtning eller ven gør.
Det forsvinder altsammen ud i den tomme luft.
Retur til afsender? Eller?
Hvis min ældste søn havde været her nu, så ville jeg have krammet ham fordi jeg elsker ham og han altid tog juleopvasken. Han ville have siddet og trippet for at finde ud af, hvordan han kunne smutte afsted nu til hans lillebroder/venner.
Han har nydt tiden med familien, men der skal ske noget nu. Sådan gik det næsten hvert år med det samme spil. Vi VILLE bare høre historien før “løsladelsen”.
Det hørte altså med.
Jeg fandt nogle meget gamle fotos af ham, jeg havde lagt et andet sted. Store smil!
Så fandt jeg de gamle albums frem og kiggede. Bortset fra to billeder, var der ærlige varme smil på alle. Det varmede og glædede mig.
Jeg har aldrig mødt et menneske som ham, der fik hele livet i NUet. Det kan jeg glæde mig over.
Uanset hvor slemt savnet kan være, opvejes det for en stor del af glæden og lykken over at have haft ham.
Nu tænder vi træet igen og glæder os til at se vores yngste, barnebarnet og hendes mor, samt venner.
Lad NU,et varme os side om side med minder.
Vi havde en dejlig juleaften.
Ja ja, Jeg ved, der sidder en flok fornærmede, fordi vi hverken fik ringet eller skrevet. Beklager!
Hvad hindrede Jer?
Jeg var så dopet af pennicillin osv, så jeg kravlede. Den gamle havde det lidt bedre, og gav mig årets julegave. Han tog opvasken, mens jeg jeg sov og højglanspolerede både køkkenvasken og håndvasken. Er han ikke bare dejlig ![]()
Juleaften holdt vi med med vores barnebarn og hendes forældre. Julemanden kom!
Når man ser et barn med stjerneøjne er det som at gribe et stjerneskud.
Maden var også dejlig. Det sjove var, da min søn og jeg holdt hver vores gave af samme konsistens, form og vægt i hånden til udpakning. Vi følte på dem og begyndte at grine. Vi pakkede ud, og—–. Det var det samme.:D
Vi vågnede op til et meget koldt hus. Vi var bare gået i seng uden tanke for fyret, men vi havde sat grød på loftet til nisserne.
Vi slapper, sover, slapper, sover.
I morgen er familiedag. Det glæder vi os til.
Hav det godt allesammen
Så sker det snart. JULEAFTEN! Husk “house-sitter”!
Juletræet står i stuen og venter på sin pynt. Vi er bagud, men eftervirkningerne af influenzaen har været slemme. ![]()
Den gamle har købt ind til ½ by. Ikke noget nyt. Det skal nok blive spist. Jeg stresser mig selv unødigt. Heller ikke noget nyt. ![]()
Anden er næsten tøet op og venter kun på varmehjælp. Det får den i morgen. Jeg måtte også pudse vinduer igen. Det var en blandet fornøjelse.
De fleste julehilsener er vi glade for, og andre får os til at græmmes. Det kender I vel allesammen, men det kan såre kun at blive betragtet som en opsparing. Det bestemmer vi heldigvis selv
Vi glæder os til at holde jul med vores lille familie. I mellemdagene og indtil Hellig tre konger, kommer der folk hele tiden. Ikke til store ting, men lidt hyggesnak. Sådan er det bedst.
Husk at få nogen til at passe på Jeres hjem, hvis I er ude. Det har vi de dage, vi ikke er hjemme.
Hyg Jer nu allesammen. Elsk, dem I har og kram dem.
Julen er hjerternes fest.
JUL JUL JUL
Jeg ønsker I alle må få en rigtig glædelig jul med familie og venner.
De kærligste juleønsker
Kirsten og Peter.
Så kom juletræet ind. Nemt var det ikke. ;)
Juletræet skulle ind til optøning. Den gamle foreslog med let sind, at jeg bare satte det i badekarret. Så ville han handle imens. ![]()
Bare!
Nu er der det, at vores badeværelse rummer alt indenfor 5,5 kvm. Badekarret optager en trediedel. Så prøv at få lirket et træ på 2½. derud, når der er 2.1m til loftet mellem bjælkerne. Det var en øvelse af de lidt mere komplicerede.
Han kan få lov at sætte det ind i stuen. ![]()
Vi fik lige en kuldebølge på -14,7. Noget siger mig, at der er for sent at tage palmerne ind. Måske har sneen reddet dem.
I aften slappes der af med boghvedegrød og masser af te. I morgen skal det store slag slås.
Jeg kan høre, nisserne brokker sig. De vil frem og have jul.
Fredelige demonstrationer, Ja. Hærgende aktivister/terrorister, Nej. De glemmer stadig det der med p-pillerne.
Der opfordres nok så yndigt til fredelige demonstrationer af arrangørerne af diverse miljøorganisationer. De ved lige så godt som alle andre, at det altid ender i ballade. Jeg har en lumsk mistanke om, at de kalkulerer med den ekstra medieomtale. Ingen ænser nogen, der bare sidder og siger ummmmmmmm. ummmmmmmmmmm. Det giver højst 2 sekunder i nyhederne.
Afbrændte biler, brosten mod politi og Bubber i en lygtepæl. Det er medieguf. ![]()
Indtil videre har denne nytteløse klimadiskussion, kostet 1½ milliard. Rent spild!
Ingen har turde nævne begrebet ” opbremsning af befolkningstilvækst” af hensyn til religiøse grupperinger som katolikkerne, indre mission, muslimer osv.
Hvad hjælper det at blive CO2 neutrale, hvis vi bliver så mange, at regnskoven må fældes, fordi der skal være plads til at alle kan stå op.???????????
Trosretninger, der sætter mange børn i verden for at udvide antallet af missionærer eller martyrer, er de største miljøsyndere både bogstaveligt og etisk.
“Bliver en løgn gentaget tit nok, er den sand” ![]()
Jeg fatter ikke mentaliteten, og slet ikke at alle disse miljø/osv. organisationer heller ikke kan se sammenhængen.
De burde kæmpe for retten til kondomer og p-piller ligeså aktivt som retten til at leve i rent miljø..
Jeg græmmes over al den dumhed.
Jeg kunne godt bruge lidt af den globale opvarmning her. Bare indtil vi kan få bilerne ud igen.
Min hund nægtede at gå ud. Sådan en pivehund har vi ikke haft før. Hovedet var over snegrænsen, så ud skulle den. Vi var ikke helt enige, men den kan ikke stå fast i snevejr. ![]()
Sneploven kom forbi, kun en dag for sent. Bilerne blev begravet og plantekrukkerne ud til vejen er vist kun skår. Yndigt!
Vores forberedelser går meget langsomt. De udendørs dekorationer må vi vente med, eller droppe. Der er 55 cm sne, hvor de skal stå.
Jeg har også fundet det vindue, jeg glemte ny liste i, da det var sommer. Jeg gjorde det ellers sidste år, men de lister bliver hårde som sten i frostvejr og er 100 % tætte om sommeren. Smart! Det var ellers de dyreste, men så lærte man det.
Den gamle har lavet surrib. Muff. Nu snurrer der nogle marvknogler til en god gang suppe. ![]()
Jeg kunne nu godt bruge en aktivist til at skovle sne ![]()
Vi tager lige en lur imens. ZZZZZZZZzzzzzzzzzz
Haris Cehic og højesterets vurdering
I kan se min kommentar