Lidt nyt fra Sdr. Elendighed. Curling slut. Øv!
Sneen smelter hastigt. Min ryg kommer sig langsomt. Det er som med pindsvinene: forsigtigt, meget forsigtigt.
Det hjælper nok lidt nu. Vi får mere nattesøvn, når der ikke er curling mere. Det var ellers spændende til sidste sten. Damerne var nok blevet bedre placeret, hvis det ikke var gået op i indbyrdes magtkampe. Det var synd.
Nu begynder sidste køkkenfase, håber jeg. Vi fjerner det store køkkenbord, (170 x 95) og erstatter det med 4 vitrineskabe og 4 underskabe. Vi satte det op for at have ekstra afsætningsplads. Det var en kæmpefejl. Der kan stå alt for meget både ovenpå og under :D Så hellere alle de ekstra skabe. Vi spiser alligevel aldrig i køkkenet. Maden smager ligesom ikke rigtigt, når man skal sidde og se på gryder osv. Så skal det bare overstås. Måske er det fordi jeg aldrig har fået mad i køkkenet hjemme.
N u skulle det give rigtig orden. “Salige er de enfoldige i ånden”. Nu vil den gamle så lige fylde den store stue op med alle skabene, så de kan blive akklimatiseret. Jeg havde altså helt andre planer. Men som skrevet står: faktorernes orden er ligegyldig.
Nu lyder den på flødesild og derefter et stykke med rejer, hvorefter snorkekonkurrencen begynder.
Grænsehandlens oversmarte fribyttere. Ny jakke.
Som I ved, tager vi en Tysklandstur en gang om måneden. Der er store besparelser på dagligvarer af enhver art. I kan selv se på nettet, hvor det er mest fordelagtigt. Det er IKKE i de dansktalende butikker. Der køber vi kun de tilbud, folk kommer helt fra djævleøen for at købe.
Det kan da være ligegyldigt, om I kan tale og forstå tysk. I kan se priserne og de fleste kassedamer kan gøre sig forståelige på dansk og forstå Jer. Kør et par km længere, og brug en alm tysk butik. I behøver ikke tale med dem-kun betale. Ja ja, Jeg klarer mig udmærket på tysk, men det er ikke forudsætningen for at handle. Vi har kun haft problemer een gang. Det var i Frankrig. Vi kunne ikke huske, hvad salt hed. Vi pegede på tomater og viste dryssebevægelser. De kom med sukker, ingefær, kanel osv. Hele butikken involverede sig. Altså bortset fra den langhårede pekingeser, der lå i udstillingsvinduet mellem alle viktualievarerne.
Det lykkedes til sidst
Der vil altid være sproggrænser og så!
Grunden til at jeg blev gal var: Den vare, vi kunne købe i alle tyske butikker for 7,30, kostede her 29,95 kr. Sådan er det med det meste.
Fordelen er, at du kan lade dig snyde på dansk.
Den gamle fik øje på en damejakke. Den skulle jeg prøve. Det er en af den slags jakker, man hader eller elsker. Den er asiatisk inspireret i dæmpede farver og 2 numre mindre end normalt for mig. Jeg prøvede den og elsker den. Den har et sidesnit, der slanker og luft til en bedstemorfigur. Den gør mig slank, og smuk. Tror I ikke på det smukke? Man er altid smuk, hvis man føler sig veltilpas og er elsket.
Hav en god week-end.
“Ældre bilister skal skovles væk fra vejene”. Sjove fordomme.
Den mest komiske fordom jeg har hørt, blev ytret i et restaurationskøkken. Der blev talt om en kok, der var homo. En af hans kolleger udtalte med tekandeattitude: Sådanne mennesker bør ikke have med mad at gøre!
Nu er turen så kommet til ældre bilister. Som jeg forstod på et indlæg, fræser vi rundt og og gør vores bedste for at ramme alt på vores vej. Vi er trafikanternes terminators. Vi kan bare det der.
Jeg påpegede så, at vi altid har været elitebilister. Vi udnytter vores km.tal på to biler og betaler betaler nedsat præmie. Forsikringsselskabet har statistik over de de unges miserer, men ikke de gamles. Gad vide hvorfor?
Nå ingen argumenter tæller. At vi ingen skader har, er fordi vi har glemt dem, påstås det.
Lykken er altså bare senilitetens og forkalkningens forglemmelser, manglende skadesanmeldelser ved forsikringen og et godt grin over en kvajpande.
Ps. Det er korrekt, at nogle ældre bilister kører lidt langsommere og ikke udnytter alle chancer. Faktisk overholder de sådan færdselslovens § om at køre efter forholdene, hvilket også gælder for reaktionsevnen hos de forskellige. Det glemmer nogle yngre menndesker at tage i betragtning, og de er vel ikke forkalkede endnu–kun forstokkede.
Asmaa Abdol Hamid og folketinget. Pia Kjærsgaard truet.
Helt ærligt, jeg græder meget tørre tårer over, at den ”rettroende” Asmaa ikke ønsker en plads i det danske folketing. Jeg ville betragte det som en hån mod det danske demokratiske folkestyre. Ren og skær udnyttelse af rettigheder hun så åbenbart ikke tror på, og modarbejder
Hvad ville hun egentlig der, da hun gik på valg? Hun er jo et omvandrnde paradoks. Hun optræder i middelalderlige kvindeundertrykkende gevandter. Hun nægter at give hånden til mandlige medborgere. Hun kan vel heller ikke holde møder med en eller flere mænd? OSV. Alle folketingsmedlemmer ville være nødsaget til at slå adskillige knuder på sig selv for at underkaste sig HENDES regler. Totalt religionstyranni. Jeg fatter heller ikke, at Enhedslisten kan optage et så udemokratisk menneske. Hun ønsker jo ikke demokrati eller religionfrihed.
Nu bliver Pia Kjærsgaard truet på livet igen. Det er på tide at beskytte vores samfund mod udemokratiske kræfter og kun give rum til mennesker, der vil respektere og værne om vort demokrati og ytringsfrihed.
3F og mafiametoder?
Bølgerne kan gå højt i en lille diskussionskreds. Her drejede det sig om 3F,s ulovlige tvang af personalet og ejeren af en cafe`.
Jeg mener at vide, at vi har foreningsfrihed på enhver måde og er beskyttede mod den slags mafialign. overgreb. Personalet mente, at være bedre stillet med de aftaler de havde. De havde intet behov for at blive “beskyttet” gennem en overenskomst, der ville stille dem ringere.
Alligevel blev de af økonomiske årsager presset til at underskrive. Gæsterne blev skræmt væk, da cafeen blev belejret af hærdebrede blokadevagter.
Der faldt bemærkninger såsom: “Det er pengeafpresning” ” Ulovlig tvang” “Beskyttelsespenge”.
Så er det, man erindrer, at fagforeningerne blev oprettet for at BESKYTTE arbejderen og sikre ham/ hende ordnede forhold og demokrati.
Det er meget længe siden og åbenbart gået i glemmebogen.
Synd.
Næsten rank ryg igen og provokationer.
Jeg indrømmer uden at rødme, at jeg også elsker at provokere. Hvordan skal man ellers få andre ud af deres bekvemme lænestolsidyl? Hvis de absolut mener, at have retten til at trække deres meninger og holdninger ned over hovedet på mig, så har de pligt til at begrunde det sagligt og ikke med personangreb pakket mere eller mindre nuttet ind.
Jeg har nu fundet ud af (ja jeg er ikke altid lige hurtigt opfattende
), At “Jeg mennesker” ikke fatter en disse af modargumenter. Selv verdensrummet er for lille til at rumme disse egoer.
Ok. så lod jeg mig provokere en lille smule. Det er den der satans menneskelighed i mig, der ikke altid er til styre. Jeg vil gøre mig mere umage. Fnis!
Det er utroligt, så veldiciplineret jeg kan være. Genoptræningen af min ryg kræver meget. Jeg sidder højst ned en time ad gangen. Derefter op at stå og gå rundt mindst et kvarter. Når jeg alligevel er opretstående, kan jeg ligeså godt lave lidt.
Jeg har ikke mod på støvsugning endnu. Det er faktisk det værste mod ryggen. Godt jeg har folk til det grove
Nu glæder vi os bare til til foråret. Det giver altid ny kraft. Både blomster og kærlighed får nyt flor.
Er det ikke herligt.
Fædrefri forældremøder, bederum, ekstra fridage osv. Integrationens poltergejster.
Diskussionen kører igen og igen på integration. Hvordan skal det nogensinde lykkes, når vi giver fuldstændig efter for een trosretnings fanatikere?
Jeg kan ikke finde ud af, om det skyldes dumhed, angst eller stemmefiskeri. Måske noget af hvert.
Der skal serveres halalkød af mishandlede dyr i instutionerne, fremfor for en god dansk frikadelle Der indrettes specielle baderum og bederum. Nogle steder klistres og pyntes der ikke til VORE højtider. Det kunne jo støde nogle.
Der gives fri til deres helligdage.
Den alm. muslim klarer sig uden alle disse tiltag, men de er jo integrerede og råber ikke op.
Vi har andre religioner, der ikke fremkommer med ønsker og krav om tilsidesættelse af vores kultur fremfor deres. De og vi fungerer udmærket side om side. Det har vi gjort i århundreder.
Fortæl mig så hvorfor, ekstreme religionsdyrkere skal have ekstra beføjelser og sætte dagsordenen. De venstreorientrede siger det er demokrati og godkender/støtter enhver stramning af den religiøse skrue. Hvor er den alm danskers ret til demokrati og opretholdelse af traditioner vi elsker, blevet af?
Sikkert i de rødes valgpropaganda.
De begrænser mulighederne for integration. Hvorfor skulle de nye sætte sig ind i vores samfund og tilpasse sig, når oppositionen kvæler integrationen i bedetæpper og sk—er på egen kultur og værdier. De deler befolkningen og skaber mistillid mellem tilflytterne og os.
Stop den leften for een religiøs gruppe. Det er Danmark og danske regler.
Hvis der skal tages alle disse hensyn til samtlige religøse grupperinger af hensyn til demokratiet og ikke kun til een, så bliver vi en kaosnation. Meget mere end nu. Lige rettigheder for alle.
Der vil højst blive 85 arbejds og skoledage tilbage. Begrebet “skiftehold” får tilføjet en ny fortolkning. Det med skoledagene gør ikke så meget, for Jehovas Vidner går ikke ind for lange uddannelser, osv. osv. Maden bliver et kæmpeproblem. Hvad er egentlig tilladt, hvis alle får deres krav og retningslinier genemtrumfet.?
Jeg vil undersøge min asylmuligheder , for det p– gider jeg ikke.
Humble Kost-og Realskole 1960-1962. Gamle skolekammerater.
Jeg har søgt efter de fleste af Jer på face-book osv. Intet resultat.
Jeg nægter at tro, at alle er væk eller har ignoreret pc-alderen.
Giv lyd fra Jer.
Kirsten
Til VHS fra Beta. HJÆLP!
Hvem kan fortælle os, hvordan vi gør? Vi købte jordens dyreste camera dengang. 22000 i 1985. Vores revisor mente, det var unødig luxus. Det viste sig, at han havde ret.
Vi optog den ene familiefilm efter den anden. Guldbryllup ved de gamle, børnehave og skole. Det var bare dejligt. Bortset fra, at vi var blevet snøret, så vandet drev. Det var allerede forældet og uden fremtid, da vi købte det på “tilbud”.
Forhandleren nægtede at tage det tilbage. Stort set også ligemeget. Vi vil bare gerne kunne se vores optagelser igen og optage dem tidssvarende.
Kameraet (Sony) fungerer stadig fantastisk, stort set som nyt, men det hjælper os ikke.
Er der en ekspert derude, så giv lyd.
Valentins dag. Tid til eftertanke.
Altså! Efter min mening, er det noget af det sædvanlige amerikanerlort, vi til stadighed rendes over af.
Men ok, når vi ikke kan slippe for det, kan vi måske bruge det til noget fornuftigt. Den gamle gav mig en blomst og jeg gav ham en æske Mon Cheri. Jeg synes nu ikke, kærlighedsgaver er en bønne værd, når det er på kommando. Det er næsten ligeså charmerende som lillekone-og storekoneaften. Jeg har vitterlig kendt ægtepar, der levede efter det. Hvor ophidsende :D
Næsten ligesom hende, der engang sagde, at efter have opnået det teknisk perfekte samleje, havde de mistet gnisten. Der skal FØLES, og ikke føres tekniske diskussioner.
Jeg taler normalt ikke om den slags, men syntes, det hørte med, eller snarere–ikke med.
Tvungen kærlighedsleg/følelse/udtryk er dræbende for kærligheden. Man elsker-elsker ikke, og det er vel det, det drejer om.
Jeg glæder mig med dem, der elsker med hjertet og forstår at formidle denne kærlighed. Selvom deres kærlighed måske ikke gengældes eller bliver trådt under fode og udnyttet, så hører de alligevel til de heldige, selvom det ikke føles sådan. Bare det at føle kærligheden i sig, er en stor vidunderlig ting.
Jeg ved, hvad jeg taler om. For min første mand var jeg et betalende statusobjekt. Den eneste, der ikke fattede det, var mig. Selv hans familie advarede mig, men jeg svævede bare. Og så vågnede jeg. For sent, alt for sent. Trods alt der skete, har jeg ingen traumer af denne oplevelse. Jeg analyserede forholdet sammen med gode venner og familie på en klinisk måde, somom det drejede sig om en anden end mig. Jeg havde aldrig været jaloux. Det burde have fortalt mig noget. Jeg var kun manipuleret og forblændet af en 16 år ældre mand. Hvad min Peter angår, har jeg altid været jaloux, hvis nogen er kommet ham for nær.
Men–Jeg havde også givet kærlighed i det første forhold.
Der er mennesker, der grundet deres sociopatiske tilbøjeligheder altid vil udnytte andres kærlighed og naivitet. Deres ego giver ikke plads til andre end dem selv. Tænk at være i parforhold, hvor den største rival er partnenes ego. Giv op og smut, og tag din bankbog med.:D
Giv altid kærligheden en uforbeholden chance, og nyd den.
Jeg tror, jeg vil lave en hjerteformet gratin til min Peter.
Vi passer på hinandens kærlighed til hinanden. Nok mest, fordi vi ikke kan lade være. Men dejligt er det.