Kyllinger, køkken og gamle biler.
Det var så sørgeligt. Vores gode gamle lille corsa blev kørt op på ladet og befordret til de evige ophugsmarker. Den foregående corsa skal også derhen. De har gjort det godt for næsten ingen penge. Vores biler er nu engang transportmidler og ikke statussymboler. Så hellere bruge de penge på vores LIV.
Vi har fået de mest vidunderlige kyllinger. De har allesammen en lille hvid punkertop på hovedet. Nogle kraftige bæster, der bankede mod låget af rugemaskinen. Nu er det spændende; hvor mange der bliver til store høns. Det var hønsenes sidste chance før trykkogeren, så gamle er de. Hanen er ung og meget viril. Vi kalder den nye race for MORPS. Det er en blanding af maran og austral orps.
Først skilte den gamle alt ad, og tingene står i kasser og på gulvet. Den status bibeholdes lidt, for der var lige det med at gøre lastbilen klar til syn. Det skal være perfekt, for hans værdighed krænkes af den mindste anmærkning ved synet. Så må vi zig zagge til han er færdig.
Håber I nyder det gode vejr.
Skrevet i Lidt om alt | Kommentater (0)Det hjalp, at jeg brokkede mig over ensidig kontakt.
Jeg brokkede mig for et stykke tid over, at flere venner bare læste min blog, men glemte at holde kontakten med mig i live og fortælle om dem selv.
Nu udveksles der lystigt nyheder og statusrapporter igen med størsteparten. Resten vil blive udsat for deleteknappen eller slettelakken. Det lyder måske barnligt, men jeg betragter ikke mig selv som underholdende pauseklovn.
Sådan er det bare.
Udkants Danmark er udkant gr. ufaglærte tabere?
Tjah! Det var sådan, jeg opfattede det efter at have læst diverse kommentarer på og i forskellige medier.
Jeg ved ikke rigtigt, om jeg skal grine eller blive rasende. Det bliver vel begge.
Hvad ind i h—— bilder disse højrøvede sksperter, der bor i storbyerne sig ind. Undskyld mit modererede sprogbrug.
Først fjerner alle disse såkaldt kloge hoveder vores uddannelsessteder og andre statsinstitutioner med dertil hørende arbejdspladser. Derefter påstår de, at det er grundet manglende uddannelse. Hvor hjerneblæst og arrogant kan man egentlig blive, samtidig med at man har tyvstjålet udkantområdernes eksistensgrundlag og undermineret disse kommuners økonomi.
Alt i centraliseringens hellige navn. AMEN!
Busruter og togforbindelser nedlægges. De unge er nødsaget til at flytte til en storby i centralDanmark for at få en uddannelse eller et praktiksted. Hvad så med de unge, der ønsker at blive i lokalområdet grundet familie og netværk?
På den anden side, kan vi fryde os over, at vi slipper for en masse forurening.
Større fejldisponering skal man lede længe efter.
Så blev bestanden udvidet med dværgvagtler.
Det måtte jo ske. Vi har fået dværgvagtler igen. Jeg kom næsten helt tilfældigt ind på siden med udbud af dem. Det var også helt tilfældigt, at jeg ringede og købte dem.
Den gamle diskuterede det ikke engang med mig, da jeg sagde ” Nedlæg arbejdet og lad os hente vagtler. Nå, måske en anelse mopset, men det gik over, da han så alle de forskelige fugle ved sælgeren. Han kunne kalde vagtlerne til sig ved at vise dem, hvor han gravede orm op. Det er faktisk første gang, jeg har tænkt på dem som rovdyr.
Nu går de foreløbig i er bur på vores plæne, og venter på at jeg får hamret et voliere sammen til dem. Hun er begyndt at lave rede.
Vagtelkyllinger er simpelthen overnuttede. Undskyld tøseudtrykket. Kunne ikke finde noget bedre.
Godnat.
Politibetjent frikendt for nedskydning af biltyv
Jeg har også prøvet at få stjålet en bil. Jeg var sur, rasende og ville hjertens gerne have givet ham nogle tæv. Det var en ung mand, der stjal biler efter behov Det var godt, han var langt væk, for ellers var jeg røget i spjældet for vold.
Men, uanset, hvor meget det kostede mig og kan komme til at koste ved evt. gentagelse, så ønsker jeg på ingen måde DØDSSTRAF for tyven. De ønsker kunne jeg have, hvad hjemmerøvere angår, og et par kategorier mere. En småkriminal biltyv skal ikke straffes med døden. Det er for langt ude.
Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvorfor betjenten ikke sprang til siden. Der var jo åbenbart tid nok, ellers havde han ikke kunnet nå at affyre 4 skud og stadig undgå at blive ramt af bilen.
Nu har vi også læst i diverse medier, at nogle betjente er gengangere i den slags sager. I går faldt der dom i en anden sag, hvor politiet igen blev frikendt.
Er politiet ikke uddannet godt nok til at kunne håndtere diverse situationer, uden at gribe til foranstaltninger, der medfører døden? Er det panikreaktioner? Jeg skal ikke kunne sige det, men det virker sådan.
De har ihvertfald fået et blakket og utroværdigt image.
MIN tro på dem kan ligge på et meget lille ubehageligt sted efter de sidste års dødsfald.
Beklager.
Det undrer mig, at den alm. borger ikke må bruge forhåndenværende midler (lovlige eller ej) til at forsvare sig. Hvorfor er nødværge blevet strafbart?
Der er altså meget, jeg ikke forstår.
Skrevet i Lidt om alt | Kommentater (0)Er de “Sociale” netværk på internettet virkelig sociale?
For mit vedkommende er det et “flop”. Måske er det også fordi, jeg ikke er vant til denne kommunikationsform, eller bare ikke forstår den.
Jeg troede først, at jeg havde fornærmet stort set alle, for mails og telefonopringninger blev færre og færre. Sidst det skete. spurgte jeg og fik samme svar som denne gang. De kan jo se på min blog og andre steder, hvad jeg laver, og hvordan jeg jeg har det. Altså ingen grund til at kommunikere direkte med mig. Jeg kan da ellers så godt lide at høre en stemme, hvor jeg ikke er : “Nummer 5 i køen”
, eller få brev/ mail.
Jeg har lidt svært ved at forstå det “sociale” i det. Den menneskelige kontakt bliver næsten reduceret til et bilag af slagsen: Til orientering! Sådan bliver meddelelser på smn også tit behandlet. Som orientering.
Det kan være, at jeg er håbløst gammeldags, men det da trist at vi bare sender monologer og opdateringer.
Vi risikerer at miste evnen til at omgås normalt med hinanden. Det er mindre farligt, at leve i smileyernes verden.
Hvor er det sociale i det?
Hvis I vil vide, hvad jeg laver og hvordan vi har det, så kan I spørge.
Mrs. Hyacinth har ikke levet forgæves.
Nogle gange er det virkelig muligt, at holde sin mund. Ok, det skyldtes nu kun, at havde vi lukket den op, ville vores grin have overdøvet selskabet.
Mange af jer husker sikkert den helt vidunderlige, snobbede Mrs Hyacinth. Vi mødte hendes mandlige modstykke. Det var, som dronningen ville have sagt det, en morsom oplevelse.
Altså, jeg vil gå let over, at han talte mere end jeg. Det findes altså, så I ved det.
Hvis vi talte om natur, så fortalte han om deres ødegårde og jagt. Var det rygning, fik vi at vide, hvilke Cubacigarer han foretrak, var det om kunst, fortalte han osv osv.
Han havde bare noget bedre og dyrere end alle andre hver gang. Det blev altsammen indflettet i samtalerne, så det næsten lød naturligt. Utroligt pinligt. I har sikkert alle mødt typen, men det er ubehageligt at skulle holde masken og se imponeret ud. Men har vel lidt opdragelse. Hvor må man være usikker på sig selv og egen status for at fyre alt det af.
Jeg garanterer jer, at jeg ville score flere point ved at sige: ” Jeg bor i et forhenværende fattighus og det passer til min status”
Jeg behøver jo ikke at sige, at det er betalt.
Jeg har ondt af et sådant et menneske, der aldrig bare nyder at være tilfreds.
Det var dagens bøvs.
Min politiske holdning er vist blevet misforstået temmelig meget.
Jeg går til enhver tid ind for kvindens ligestilling på alle områder. Det eneste vi ikke kan, er at tisse opretstående og diskret i et hjørne.
Ikke alle mænd gør det så skjult, men markerer frit og frejdigt deres territorium. Gad vide, om en peberspray kunne have opdragende effekt på den adfærd. Det støder mig, når de når til: “Og så ryster vi den lidt”.
Så var der det med min politiske observans. Jeg tordner IKKE mod burkaer, tørklæder og lign. af politiske grunde, men fordi det efter min mening begrænser kvindens frihed.
Jeg er gammel nok til at have oplevet kvindeundertrykkelse i Danmark. Jeg kunne ikke komme ind på min drømmeuddannelse som radiotelegrafist, fordi jeg var kvinde. Det var min drøm at sejle verden rundt på den måde, og mine karakterer var fine.
Skattevæsenet forlangte, at min første mand skulle skrive under på den fælles selvangivelse. Jeg blev ved med at sende den tilbage til dem med min signatur. Jeg havde udfyldt den, og jeg havde tjent pengene. Jeg kunne komme med eksempler i timevis. Jeg følte det som en krænkelse, at jeg var en andenrangsperson. Som en form for en slags voldtægt, jeg aldrig har forvundet. Jeg blev gjort til et mindreværdigt nul, fordi jeg er kvinde.
Jeg har også udtalt, at tilflyttere der ikke ønsker at respektere danskerne, skikke og love, og faktisk ikke kan lide os eller vor levevis, bør rejse igen. Jeg forstår ikke, hvad de vil her. Er det for pengenes skyld? Vi kunne få meget luksus, hvis vi flyttede til udlandet og fik eftersendt pensionen. Vi trives bare bedst blandt mennesker der respekterer vores kultur og livsindstilling, så det er udelukket.
Jeg ved at nogle tager afstand fra os grundet møde med fordomme. Jeg tror nu, at de fleste fordomme har udspring i deres opfattelse af os.
Et smil og lidt venlighed kan gøre underværker. Det er mest et spørgsmål om at ville.
Stinkende varmtvandsbeholder skyldes aggressivt vand, siger VVS-firmaet.
Nu har jeg været så flink for at få mit blodtryk ned igen, men det blev lidt overanstrengt her til formiddag..
Der bredte sig en modbydelig stank i badeværelset, da jeg åbnede for det varme vand. Jeg forberedte mig på at tage knæet af og rense. Det lugtede bare ligeså slemt i køkkenet. Jeg slap altså for at rode rundt med mit værktøj på meget lidt plads, for så måtte det komme fra varmtvandsbeholderen, og det er ikke min afdeling.
Den gamle stillede lynhurtigt diagnosen: Eroderet magnesium anode. Ok, det hører heller ikke til mit ordforråd. Det samme var sket for en af vore bekendte, der havde en tilsvarende. Ham havde firmaet bare trynet, så han købte en anden beholder samme sted. Dumt
Jeg ringede til firmaet, sagde 5 ord og fik svaret ” Det dækker vi ikke”. Han havde ikke engang hørt, hvad der var galt. Så mente han, at de var fritaget for evt. garanti, hvis vi havde aggressivt vand. SE! Det lyder farligt.
Jeg kunne så henvise til instruktionsbogen, hvori der garanteres for dele i 24 mdr. Hvem havde installeret den osv osv. Jeg gjorde ham så høfligt opmærksom på, at om det så var 5 aber, der havde stået for installationen, gjorde det ingen forskel. Garantien skulle overholdes. Han vred sig som en ål i parringstiden og opfandt det ene argument efter det andet.
Han overgav sig, før jeg nåede frem til “anden instans” og vi kan bare hente en ny reservedel.
Det chokerende ved det hele var, så professionel og manipulerende han var med alle hans argumenter. Der kan ikke herske tvivl om, at firmaet kender produktets svagheder og derfor har alle svarene parat. Det nærmer sig svindel. Jeg handler der aldrig mere.
PS. Det var 3.die gang indenfor en uge, at jeg kom igennem med et berettiget krav.
Vi pukler.
Jeg lakerer, olierer, sliber, flytter rundt og det hele en gang til. Det overskydende er sat til salg for en billig penge, så det ikke står i vejen.
Den gamle sliber, polerer og maler på lastbilen, inden den skal til syn. Den har fået ny bagdør og nu skal han have skruet en ny forskærm på. Så mangler den kun at blive sporet inden syn. Der skal måske også ryddes en anelse op i den.
Vi har altid brugt vores biler som brugsgenstande og ikke statussymboler, så de bliver brugt.
Solen skinner på os, og kyllingerne vokser. De næste kommer om 14 dage. En blanding af Austral orps og Maran. Det er jeg spændt på. Det skulle gerne give venlige store kødfulde høns.
” Og det var så den dag”