Man skal aldrig lade sig nøje med den mellemste køje!
Endelig langt om længe forstod den unge mand, jeg deler regninger med, at boksmadrasser er uegnede til gamle rygge. De er efter min mening kun dårlige efterligninger af de gammeldags divaner og dertil nogle rædsomme hængekøjer. Rygstøtten skal være nedefra, og det sker ikke i en hængekøje. Selv de dyreste boksmadrasser er uegnede til dårlige/ trætte rygge. Jeg har prøvet ½ nat og kunne dårlig kravle ud.
Vi burde egentlig købe madrasser efter vores vægt.
Den gamle rejste sig pludselig fra morgenbordet i torsdags. Derefter tog han han helt frivilligt “bytøjet” på. Øh! hvad sker der?
Han skulle til Tyskland og købe en madras. Nå ok så.;) Man skal ikke altid stille spørgsmål. OG, jeg KAN tie stille. 
Ok, der er kun 15 års garanti på hans nye dejlige madras. ( 30 år på min), men den er fin. Herfra gik alt galt. Jeg har sagt i flere år, at vi skal have højere ben på min seng. Den er næsten umulig at komme ud af, når jeg har iskias. Hvad sker der så nu? HAN sætter høje ben på HANS seng.
Jeg ligger i mellemste køje. 
Hunden burde jo egentlig ligge i nederste, men den er selvfølgelig solidarisk med manden og ligger ved siden af ham.
Nu ligger de 30 cm over mig og griner. Tænk, hvis de falder ned på mig.Han vil først lave mine ben, når jeg er færdig med opvasken. Afpresning!
Ja ja, jeg har fjernet underlaget og møbelsømmene på de nye ben slår jeg først i, når han er færdig. Så kommer jeg højest.
HA 
2 Kommentarer to “Man skal aldrig lade sig nøje med den mellemste køje!”
Jeg burde have vidst, at han ville snøre mig. Han skulle absolut have det sidste ord eller den sidste cm. om I vil.
Han kom grinende og energisk ind med de nye ben til min seng. Han borede, skruede og grinte stadig.
Min seng er høj nok.
Jeg havde ikke tænkt på, at han er 10 cm. højere end mig. Da jeg skulle prøve, skulle der et lille hop til for at nå. Han spurgte grinende, om den var høj nok. ;( .
Da jeg blev forsøgsvis vækket i morges vippede jeg på kanten som en gammeldags lyseholder til juletræet. Jeg var nær vippet ind i klædeskabet ved nedstigning. Det var kun held, at jeg havde lukket det ene øje op ½.
Måske skal jeg komme lidt kløpulver i hans seng.
Det her er snart en ” Never ending story”.
Jeg havde skiftet sikringen. Fnis!
Jeg hoppede ud af sengen, da han startede støjorgiet. Gulvet var bare ikke der, hvor det skulle være. Det gjode nas. Han startede savningen af benene, men så ville saven ikke mere. Han prøvede sikringen, og mente ikke den fejlede noget. Altså afsted for at købe en ny.
Da han kom hjem, havde jeg repareret saven.
Nu ser den højrumpede ned på den laverestående fra hans sengekant.