Testamente og “berøringsangst”
Kan nogen fortælle mig, hvad dælen der sker. Nævn ordet testamente og alle går i sort. De går nærmest i panik, nægter at tale om det eller skrive de sidste ord. Det er tarveligt overfor de efterladte. Hvis min mand kunne droppe hans fatalisme lidt, ville han sikkert efterlade en tegning med “fingeren” Oversat: Jeg vandt gamle 
De skal dø. Ja selvfølgelig skal de det. Hvis de ikke var så forurenede af den globale forurening, kunne de måske gå ind i kredsløbet. Vi burde sikkert alle begraves på Kommunekemi. Bare for en sikkerheds skyld.
Jeg er da ligeså angst som alle andre, men jeg ved, det vil ske. Det er sjældent, vi overlever døden. Jeg har haft en “før død oplevelse”. Det var fantasisk og fjernede noget af min angst. Jeg har været sammen med døende mennesker og oplevet farver og varme i deres nærhed. Måske er det bare fornemmelsen af kortslutningen i alle deres systemer. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, det var smukt og trøstede mig. Hvis de har oplevet det samme i deres sidste stund, så var den smuk.
Det er da så ligegyldigt. om I kun har en gammel pibe eller en vigtig bog at efterlade Jer. Skriv et stykke papir, så det kommer hen, hvor I ønsker det.
Vi har ordnet vores. Har I ?
Så gør da noget ved det. En kærlighedshilsen efter vores bortgang glæder også.
