Man har et standpunkt, til man tager et nyt. Skæve eksistenser.

Jeg må erkende, at det er rigtigt. Jeg var ikke klar over, hvor meget man flytter sig i sine meninger og følelser. Det ved jeg så nu.

Jeg observerede, at nogle læste mine blogindlæg fra begyndelsen og til nu. Først tænkte jeg, at det da var ligeså kedeligt som at læse gamle aviser, så hvorfor gøre sig den ulejlighed.  Den gjorde jeg mig så selv.

Jeg prøvede at danne mig et objektivt billede af hende Xantippen. Jeg nåede frem til, at det var et følelsesladet menneske, der altid søger efter den endegyldige sandhed. Den findes bare ikke.  Jeg kan jo bare se, hvor meget mange af standpunkterne har flyttet sig.  Det betragter jeg som positivt. Det beviser en vis form for liv, smidighed og forståelse.

Der er nu een ting, der aldrig ændrer sig. Jeg afskyr stadig mennesker, der er nedladende og dømmende overfor deres medmenneskerog kategoriserer dem. Især bliver jeg rasende over udtrykket: 

Skæve eksistenser

Hvad mener de egentlig med det?  De laver endda specielle boliger til dem nogle steder. Sådan lidt væk, så de ikke støder øjet. De mener sikkert selv, at de er gode altimens de laver “skæve ghettoer”. Der var en der fortalte mig, at hendes mand interesserede sig for skæve eksistenser.  Gad vide, hvad interessen er. Som jeg kender ham, ville han aldrig nærme sig dem uden beskyttelsesbeklædning og gummihandsker. Det er nok snarere en mindre doktorafhandling der skal skrives, eller en billet til byrådet for engagementet, det drejer sig om. Måske begge dele. Dum er han ikke, kun DUM.

Jeg forstår sådan set godt Maos grundide med at bibringe folk  jordforbindelse, inden de blev ledere.  Det er en mangelvare ved diverse sagsbehandlere og pædagoger. De mangler grundlaget for at kunne kommunikere med andre end deres egen slags. Så kan man diskutere nytten af dem. Vi har haft den udsøgte fornøjelse i selskabelig sammenhæng, at overhøre en flok af disse overmennesker. De fortalte alt, om de personer de havde eller havde haft  berøring med.  Sådanne bagateller som tavshedspligt og menneskelige/sociale hensyn sked de på. ( undskyld)  Uanset klienters/patienters lykkelige resultater og fremtidsperspektiver, var de stadig: De der undermennesker. Det var janteloven i fuldt flor.

Hvad er en skæv eksistens egentlig?

Hvis du planter 10 frø, vil et altid skille sig ud. Har det ikke stadig en eksistensberettigelse?

?

test Filed under Lidt om alt | Comment (0)