Lidt nyt fra Sdr. Elendighed. Curling slut. Øv!
Sneen smelter hastigt. Min ryg kommer sig langsomt. Det er som med pindsvinene: forsigtigt, meget forsigtigt.
Det hjælper nok lidt nu. Vi får mere nattesøvn, når der ikke er curling mere. Det var ellers spændende til sidste sten. Damerne var nok blevet bedre placeret, hvis det ikke var gået op i indbyrdes magtkampe. Det var synd.
Nu begynder sidste køkkenfase, håber jeg. Vi fjerner det store køkkenbord, (170 x 95) og erstatter det med 4 vitrineskabe og 4 underskabe. Vi satte det op for at have ekstra afsætningsplads. Det var en kæmpefejl. Der kan stå alt for meget både ovenpå og under :D Så hellere alle de ekstra skabe. Vi spiser alligevel aldrig i køkkenet. Maden smager ligesom ikke rigtigt, når man skal sidde og se på gryder osv. Så skal det bare overstås. Måske er det fordi jeg aldrig har fået mad i køkkenet hjemme.
N u skulle det give rigtig orden. “Salige er de enfoldige i ånden”. Nu vil den gamle så lige fylde den store stue op med alle skabene, så de kan blive akklimatiseret. Jeg havde altså helt andre planer. Men som skrevet står: faktorernes orden er ligegyldig.
Nu lyder den på flødesild og derefter et stykke med rejer, hvorefter snorkekonkurrencen begynder.