Jeg er blevet afhængig af internet, msn, face-book osv.

Grin bare ad mig. Det gjorde jeg af ungerne før i tiden, når de startede dagen med pegefingeren forrest for at tænde computeren. Nu gør jeg nøjagtigt det samme selv.

Det er så herligt at finde små eller store hilsener. Hvis jeg har været lidt nede, finder jeg altid en opmuntrende kommentar. Det er en anden slags kommunikation, men nu er jeg utroligt glad for det. Også selvom jeg har meget at lære endnu.

Jeg har ikke så mange samtalepartnere på msn. Kun de, det kan være vigtigt at nå uden tlf. Selvfølgelig “snakkes” der også.

Face-book er også minimal. Jeg chatter/ kommenterer kun med mennesker jeg kender eller har godt kendskab til. Der er kun en undtagelse. Det er en modeside. Ok grin bare, men selvom jeg aldrig ville få råd til eller passe i disse vidunderlige kreationer, så fryder jeg mig over hvert nyt foto. Selv den gamle nyder dem.

Jeg forstår ikke, det der med at have så mange “venner” som muligt, hvad enten man kender dem eller ej. Vi har mest familie og mennesker med betydning i vores liv. Vi accepterer ikke “venner” der er os ukendte. Måske er vi bare for gamle.

Jeg bruger ikke så meget tid på pc mere. Det tager tid og der skal være lidt tilbage til min telefonitis, og —så er der lige det med lidt arbejde.    :(

test Filed under Lidt om alt | Comment (0)