Hvad gik der så galt?
Jeg vågnede helt forsigtigt. Listede mig ind til morgenbordet og sad helt stille med min koffeinfri kaffe. ( Vil hellere have god gammeldags blød Java-mokka, som skeen kan stå alene I ). Min migræne er på aftagende. Der kan godt gå 10 år imellem anfaldene. Det her var et af de mildere.
Jeg kiggede mig omkring, da øjnene vågnede nok til at registrere omgivelserne. Here we go again. Hele huset er fyldt op med byggematerialer, der lige skal akklimatiseres.
Nå ok. Jeg tog medicinen og fandt tommestokken frem. Indrømmer blankt, at jeg gerne vil se andre græsgange. Da vi begravede min ældste søn, var jorden i bakken til påkastelselsen herfra. Ok, hyler igen.
Jeg har foreslået den gamle: at sælge alt, købe en husvogn og bare køre afsted. Selvfølgelig ville det ikke fungere. Men bare tanken om at stikke af fra sorgen, bare lidt. Virkelighedsflugt kan da give en tiltrængt pause. Nok ikke i mit tilfælde, desværre.
Men drømmen om Utopia eksisterer da.
Som sædvanlig kreerer jeg noget nyt kulinarisk, når jeg er nede. i dag er det en grøn salat med min egen fiskedressing selvfølgelig. Der er masser af godt i den. Bla. lime, ingefær, hvidløg, lidt karry, , oliven osv osv. tun, æg, rejer og laks. Ja der er mere i, men jeg giver ikke alle mine recepter fra mig.
Den er bare perfekt og han ville have elsket den.
Nu skal støvsugeren brumme lidt og derefter salaten efterfulgt af en kraftig middagslur.
