Fanbreve/mails og komplimenter. “Blodbadet i jordbærbedet”
Men dog , men dog. Jeg skriver nu ikke rundt om for at få bekræftet mig selv, men for at få luft.
Jeg vidste ikke, at man kunne flytte tingene så meget ved bare at uftrykke sine meninger-tydeligt. Det kan man så åbenbart. Jeg får positive breve og mails Jeg ser andre bruge mine alenlange argumenter. Det luner, men kræver mere ydmyghed fra side. Det må jeg lige øve mig på.
Komplimenten i dag var utilsigtet, men frydede mig. Jeg var ved doktoren for at få taget blodprøver. Hans telefondrage kiggede rundt efter mig. Jeg stod lige foran hende i tøj, hun har set før. Til sidst spurgte hun prøvende” Kirsten skal du have taget blodprøve”. Mine laserbehandlinger har altså ikke været forgæves. Vi andre kan godt se, at det har hjulpet, men ikke at det var så meget. Min selvtillid vokser og vokser. Nå ja! hvorfor ikke?
Vi havde vores barnebarn den anden dag. Jeg sad på græsplænen og holdt diskret øje med hende. Hun gik bag mig, men der skulle være ufarligt. Så stod hun grinende foran mig med blodrøde løbende stimer i ansigtet. Et kort øjeblik frygtede jeg det værste. Hun havde somænd bare fundet jordbærbedet.
Livet har da også sine dejlige sider.