Socialt bedrageri. Skal vi anmelde naboen?
Jeg vil sige nej. Myndighederne har alle muligheder for selv at kontrollere. De kan sammenligne levestandard med indtægt. Forhøre på motorkontoret om indregistrerede køretøjer, og se hvilke boliger/ejendomme der betales ejendomsskat på. De kan besøge familien for at tale om skatteansættelse osv osv. Samtidig ser de så også om hjemmet er fyldt med designermøbler og lign.
Det kan altsammen lade sig gøre indenfor rammerne af gældende lovgivning.
Det er straks sværere, når det drejer sig om: Bor sammen eller bor ikke sammen. Skal man straffe folk for at tage en prøveperiode? Skal man ødelægge et begyndende forhold, ved straks at forlange enten/eller. Moderne mennesker er som hovedregel oplyste nok til ikke straks at dele økonomi. Forelskelse er een ting, adgang til bankkortet noget helt andet. Der kan heller ikke forlanges, at en ny partner betaler for andres børn.
Anonyme anmeldelser for socialt bedrageri kan også udvikle sig til regulær chikane mod naboer og familie. Det har vi næsten alle oplevet i nabolaget. En meget emsig nysgerrig person anmeldte alt, hun troede var regelbrud af den ene eller anden art. Det var alt fra arbejde til børneopdragelse. Det bragte mange af os i midlertidige vanskeligheder, da vi skulle dokumentere, at det var urigtigt. Det har kostet meget tid, papir, penge og ærgelser. Der var ikke hold i en eneste anmeldelse.
Før var vi alle meget åbne overfor hinanden og fortalte alt. I dag foregår kommunikationen på et meget formelt ligegyldigt plan. Den skade er uoprettelig.
Så skal vi opfordres til at melde hinanden?
NEJ
test Filed under Lidt om alt | Comments (4)4 Kommentarer to “Socialt bedrageri. Skal vi anmelde naboen?”
Har da helt glemt at kommentere her…
Jo, jeg vil melde den/de, som scorer ekstra børnepenge, og det hvad enten at det er ægtepar, der på skrømt skilles, og han får bolig/postadresse hos nogle gode venner, eller at det er et kæresteforhold, hvor fyren beholder gammel bolig, betaler for den, men bor sammen med kæresten og hendes børn. Det er de færreste, der springer durk ind i et nyt forhold samlivsmæssigt, hvor en af parterne har et eller flere børn, hmm, og har man dyrket mere eller mindre fællesskab forud, og så slår til, ja da skal pengene skisme falde delemæssigt til husleje, mad, forsikringer m.v. OG NÅR DET SKER, ja så behøver moderen vel ikke ekstra beløb til børnene, hmmm! Og har samlever egne børn fra tidligere forhold at betale til, ja det er hans problem, men sådan har det jo hele tiden været, ik’?
Jeg mener, at skattekroner skal tilfalde mere rettelige steder, og nærmende mig pensionsalder langsomt, men sikkert, da ville det glæde mig at om nødvendigt at få hjælp, istedet for at sidde og skulle tænke på snydetampe, der kan forære ungerne mobiltelefoner, computere, nye fladskærme m.v., og tage på ferieture udlandsmæssigt o.s.v. MEN også sende tanker til de “få” familier, der ikke kan finde ud af at snyde det offentlige system, øv
Jagte familier er ikke min kop the/te, ej heller kaffe, men ved kendskab, så jo!!!
Ja organiseret bedrageri hidser også mig op, men som regel afslører folk sig selv. De har tit travlt med at prale med en velstand, der overstiger indtægten.
Jeg kunne godt tænke mig en bagatelgrænse, for hvad der er sort arbejde, og hvad der en skilling som tak for lidt hjælp.
Nu skriver du mere om “sort arbejde” end om at score kassen børnemæssigt/samlevende, hvor den ene flytter citeret fra kvinde og børn, så at hun skovler penge på den konto, men dog alligevel lever sammen med ægtemand/eller ny kæreste…
Jeg gider ikke al den slags snyderi, sorry/undskyld, men sådan er nymodens verden, og samme står at læse i nyhederne, hvad det arbejdende folk angår – de stjæler, svindler på arbejdspladsen mere og mere; samme gør deres krævende børn, og hvorfor dog ikke, når de oplever forældres bedrag i tide og utide
Ja, desværre er der ikke mange, der forstår det der med samfundssind. De kalder det overlevelse, selvom det er fælleskassen, de plyndrer.
Desværre er mange sagsbehandlere af den mening, at de ikke vil anmelde disse “overlevere”. Det bliver dyrere, og de har sværere ved at hjælpe dem, siger de. Det mener jeg er et dumt, ligegyldigt argumenent. Det ER tyveri fra fælleskassen.