Hvem er jeg?

November 2nd, 2007

Jeg er 64 år og både brugt og slidt. Godt nok
Jeg bor i Sønderjylland i et gammelt hus, der aldrig bliver færdigt. Ville også være kedeligt.
Jeg har et livligt temperament
jeg siger meget meget gerne min mening. Så kan de lære det!
Mit hovedomdrejningspunkt er min familie. Sårer man nogen af dem, går jeg på barrikaderne. Alle legale midler tæller. Så kan de lære DET.
Mine børn har altid været det vigtigste og smukkeste i mit liv.
Jeg snakker gerne og bruger tit mange ord. Se, jeg sagde det selv
Jeg elsker og afskyr med samme lidenskab.
Jeg er en selvstændig selvbevidst kvinde. DERFOR har jeg noget at give. Slaver giver ikke gaver.
Jeg nægter at ligge under for, hvad man gør. Derfor er min have mest naturgrund, og vi har flere sjældne planter og dyr. Jeg vil se natur. Jeg vil have et hjem og ikke et udstillingsvindue. Facaden fejler nu ikke noget. Man er vel spidsborger
Det var den korte version
Resten må I få i nekrologen. Hvor ville jeg gerne kunne læse den. Måske kan jeg? Bliver jeg pludselig en helgen, eller trækker de et lettelsens suk eller flere.

  • Xantippen

    En ældre piges dagligdag, meninger og tanker..

  • XHTML